Sjove måder at træne på, hvis du hader træningscentret
© iStock

Disse 8 sjove måder at træne på er helt perfekte til dig, der hader træningscentret

Nu er der altså ingen undskyldninger

17. januar 2017 af Diana Bjerregaard Kristensen / Costume.dk

Det kan til tider være problematisk, når du på den ene side gerne vil være sund og træne, men på den anden side ikke er den store fan af træningscentret. Det behøver dog slet ikke at være en forhindring for dig, da du sagtens kan få motioneret på alternative og sjove måder – og dermed undgå svedige og propfyldte fitnesscentre.

Læs med, og bliv inspireret til nye måder at træne på i hverdagen.

1. Gå en tur i parken med din bedste ven – din hund. Sørg dog for hele tiden at gå i et rask tempo.

2. Tag med dine venner ned i parken, hvor I kan spille fodbold eller kaste med en frisbee. Det er sjovere, end det lyder!

3. Efter du har spist om aftenen, kan du meget vel gå en tur i stedet for automatisk at smide dig foran tv'et eller i sofaen med computeren på skødet.

4. Udvælg et område eller en rute, som du altid har haft lyst til at udforske, og gå så ruten rundt i weekenden.

5. Sæt dit yndlingsmusik på (læs: Beyoncé), og dans rundt i din stue i 15 minutter. Det er effektivt og ikke mindst sjovt.

6. I stedet for at tage bilen til arbejdet eller studiet, så hop på cyklen. Og når du skal handle ind senere, så gå og bær dine indkøb hjem for at styrke dine armmuskler.

7. Udnyt reklamepauserne i fjernsynet til at lave planken.

8. Køb en hulahop ring, og se, hvor mange du kan lave. Bliv ved, og slå din egen rekord.  


Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?