Er protein virkelig et mirakelmiddel til vægttab?

Det boomer med proteinshakes og opskrifter med ekstra protein, men hvorfor gør det egentlig det, og hvorfor er proteiner så vigtige at få lige efter din træning?

Vi forbinder ofte proteinshakes og æggehvider med store maskuline fyre, men der er faktisk noget om snakken. Ønsker du et vægttab, større og stærkere muskler eller mere mæthed i hverdagen, så kan det faktisk godt betale sig at gå efter de lidt mere proteinrige fødevarer.

Hvorfor er protein vigtigt?

Protein er super vigtigt for os alle, da protein er en del af vores krops egen byggesten og er en nødvendighed for at kunne opbygge muskelmasse. Samtidig er protein med til at give en rigtig god mæthedsfornemmelse og er derfor også et fantastisk middel til en slankekur.

Hvorfor skal du spise protein efter din træning?

Proteinshakes er ikke kun for store muskuløse fyre, men er egentlig et kosttilskud, alle kan bruge – om så det er sundere alternativer til bagværk, et mellemmåltid i løbet af dagen eller efter træning.  Når vi træner nedbryder vi muskelmassen, og den kræver herefter restitution. Ved at indtage proteiner efter træning, kan vi hjælpe denne fase til at restituere hurtigere.

Hvilket protein er bedst?

Der findes mange muligheder inden for proteinrige fødevarer. Du kan sagtens erstatte proteinshaken med et proteinrigt måltid, så længe du spiser det efter din træning. Du kan finde en lille guide over de mest proteinrige fødevarer i mit tidligere indlæg ’5 proteinrige fødevarer’

Hvilke proteinrige måltider får du i løbet af dagen?

Sarah Posin

Sarah Posins træning

Stærk, sund og glad er Sarahs vision. Hun er Womans træningsekspert og guider os kvinder til en sund hverdag med træning og sunde alternativer.

Sarah er en passioneret trænings- og livsstilsblogger, som deler ud af sin erfaring her på Woman og på hendes blog og i form af boot-camp forløb og personlig træning. Sarah er Danmarks mester i Bikini Fitness og har efterfølgende konkurreret i udlandet, hvor hun har repræsenteret det danske landshold.

Hendes mission er at hjælpe andre kvinder tættere på deres mål og finde glæde og velvære i en sund livsstil.

Kig også forbi Sarahs blog, hvor du kan finde flere tips og tricks til, hvordan du opnår resultater med din træning, eller find hende på hendes Instagram eller facebook.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?