Kvinde på løbetur i en skov
© iStock

Så meget (læs: lidt) motion behøver du faktisk for at holde dig sund og rask

Glem lige det der med vægttab og muskelmasse et øjeblik

16. februar 2017 af Amalie Blixt

Glemmer du også, at vægttab og sundhed er to vidt forskellige ting? Så har vi her et sundhedstip til dig, som du kan læse uden at få dårlig samvittighed over, at du tog elevatoren i morges, eller at du spiste en burger til frokost i går! 

Du behøver ikke gå all-in

Du kan nemlig sagtens gøre noget godt for din sundhed, selvom du ikke træner hver eller hveranden dag. The American Medical Association har undersøgt, hvor meget (læs: lidt) du rent faktisk behøver at træne, hvis du vil undgå dødelige kræft- og hjertekarsygdomme, og resultatet er slet ikke så skræmmende, som du måske havde frygtet.

Resultatet fra undersøgelsen viser nemlig, at den gyldne grænse går ved to træninger om ugen. Hvis du træner to gange om ugen, har du 37 procent mindre risiko for at dø af en hjertekarsygdom og 14 procent mindre risiko for at dø af kræft, i forhold til hvis du slet ikke får trænet.

Ikke fan af fitnesscentret? 

Du kan altså sagtens gøre en forskel for din sundhed uden at vende hele din livsstil på hovedet, og træning er jo mange ting, så hvis et fitnesscenter simpelthen er det værste, du kan forestille dig, så prøv disse otte sjove måder at træne på i stedet.

Synes du alligevel, at det virker lidt uoverskueligt at skulle træne mindst to gange om ugen, så lad dig inspirere af fitnessblogger Sarah Posins 3 gode tips til at komme igennem ugens træning – og husk gerne strategien: Træn for din sundhed, ikke kun for dit udseende!

Vil du ikke risikere at gå glip af de nyeste sundhedstips?

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?