Sådan får du den ultimative pulstræning på under 15 minutter

Når vi ønsker at smide lidt ekstra kilo eller forbedre vores kondition, kan det ofte være en fordel at få pulsen godt op! Jeg bruger selv disse tre øvelser som en del af min egen træning, men vil gerne vise hvor nemt og simpelt, du selv kan anvende øvelserne og gøre dem til en fast del af din egen træning.

Prowler

(Se billedet ovenfor)

Måske du har set den før, eller måske du har tænkt ’hva’ hulen er den til?’ Ja det kaldes altså en prowler, og den ser måske ikke så farlig ud, men den er en rigtig pulsdræber! Mit bedste råd er at starte uden vægtskiver, og når du føler dig klar til en ekstra udfordring, så kan du langsomt øge med flere kilo. Løb alt hvad du kan med prowleren og tilbage igen, efterfulgt af en kort pause. Dette gentager du 8 gange med en lille pause fra hvert sæt.

Romaskine

Jeg har tidligere fortalt lidt omkring den kære romaskine, nogen elsker den og andre hader den, men en ting, vi kan blive enige om, er, at den er hård og effektiv! Når vi bruger romaskinen, bruger vi hele kroppen til at trække og skubbe, imens pulsen lynhurtigt stiger. Du kan både bruge den som opvarmning, men også som en lille hurtig pulsøvelse efter din træning.

På romaskinen kan du både ro meter og kalorier. Her sætter jeg maskinen på kalorier og udfører en lille pulsøvelse med:  28-21-15-9 kalorier

Sprint

Det er med at udnytte det gode vejr, og her kan vi lave en masse udendørs aktivitet, blandt andet sprint. Sprint er super godt for både konditionen og fedtforbrænding, og så er det hurtigt overstået! Er du ude på en længere løbetur, kan du afslutte med sprint eller kombinere sprint med din styrketræning. Jeg kan personligt rigtig godt lide at bruge udendørs faciliteterne. Det kan være i form af fem forskellige styrkeøvelser efterfulgt af otte sprintrunder  –Det kan eksempelvis være på vejen hjemad.

Du kan for eksempel starte med 30 sekunders stille løb, efterfulgt af 30 sekunders ’giv den alt, hvad du har’ løb.

 

Her var mit bud på tre super effektive pulsøvelser, både til indendørs og udendørs træning.

Hvilke pulsøvelser bruger du som en del af din træning? Smid din favoritøvelse i kommentarfeltet!

God træning!

Sarah Posin

Sarah Posins træning

Stærk, sund og glad er Sarahs vision. Hun er Womans træningsekspert og guider os kvinder til en sund hverdag med træning og sunde alternativer.

Sarah er en passioneret trænings- og livsstilsblogger, som deler ud af sin erfaring her på Woman og på hendes blog og i form af boot-camp forløb og personlig træning. Sarah er Danmarks mester i Bikini Fitness og har efterfølgende konkurreret i udlandet, hvor hun har repræsenteret det danske landshold.

Hendes mission er at hjælpe andre kvinder tættere på deres mål og finde glæde og velvære i en sund livsstil.

Kig også forbi Sarahs blog, hvor du kan finde flere tips og tricks til, hvordan du opnår resultater med din træning, eller find hende på hendes Instagram eller facebook.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?