Træningsblog: Sådan holder du motivationen ved lige

Ja det er faktisk ikke så pokkers nemt. Kender du ikke de perioder, hvor man virkelig sætter sig for at skulle træne og spise sundt. Motivationen er måske helt i top de første 3 dage, og det kører. Måske det begynder at blive en smule kedeligt, og motivationen falder langsomt igen. Hvordan fastholder vi den gode motivationen, så vi en gang for alle kan skabe de resultater som vi ønsker og få os nogle gode succes oplevelser og endnu mere blod på tanden? Her er nogle punkter som måske kan hjælpe dig til at holde motivationen og fortsætte i det gode spor…

1. Hvorfor så travlt?

Tag ikke munden for fuld, men start stille og rolig ud. Vi ser ofte, at motivation hurtigt falder, når vi vil gøre alle ting på én gang, spise sund, motionere flere gange i ugen osv osv. Er du top motiveret for at starte en god træningsrytme? Sæt dig et mål og start i små step. Hvor ofte du vil træne? Lav en realistisk plan og herefter kan du trappe op, hvis du ønsker mere udfordring, kan du skrue op for træningsniveau eller antal træningsdage. Når du føler træningen spiller, kan du kigge på andre elementer såsom kosten. Det handler om tilvænning, og det er vi altså bedre til, når vi får dem serveret i mindre portioner.

2. Hvordan finder du din indre motivation frem?

Er du bare total umotiveret for dagens træning? Sæt højt musik på, se en fed video på YouTube eller læs din yndlings trænings-blog. Måske du finder inspiration af at læse andres succeshistorier, eller ser videoer af andre som træner? Find ud af, hvad du bliver motiveret.

3. Hvilken træningstype er du?

Hvorfor ikke gøre træningen til noget socialt eller noget du synes er fedt at komme til. Måske du skal finde en fast træningspartner, din veninde, kollega eller nabo. Planlæg faste træningsdage med hinanden og måske i skiftevis kan finde på, hvad i skal træne. På den måde kan i fortsat holde motivationen, og har lige pludselig noget at se frem til, til næste trænings pas.

Sidst men ikke mindst, så prøv at udforsk træningen og find ud af hvilken træningstype du er. Crossfit, styrketræning, løb, yoga, bodyfit, stram op, bikefit, ja der er så mange muligheder.

4. Husk de små selfies!

Vi stiger os utrolig hurtigt blind på vores fremskridt, så husk nu at dokumentere. Skriv ned hvad du tager af kilo i de forskellige øvelser, lav evt. billeder af din teknik og sammenlign med senere videoer. Tag før og efter billeder af din form, registrer dine centimeter mål og drop vægten. Der er ikke noget mere motiverende, end når man kan se, at det man har kæmpet for, giver pote.

Hold fast, og nyd hvert af de små fremskridt du laver. Brug de små delmål som motivation frem til det endelige mål.

Rigtig god fornøjelse og ’Keep up the good motivation’!

Sarah Posin

Sarah Posins træning

Stærk, sund og glad er Sarahs vision. Hun er Womans træningsekspert og guider os kvinder til en sund hverdag med træning og sunde alternativer.

Sarah er en passioneret trænings- og livsstilsblogger, som deler ud af sin erfaring her på Woman og på hendes blog og i form af boot-camp forløb og personlig træning. Sarah er Danmarks mester i Bikini Fitness og har efterfølgende konkurreret i udlandet, hvor hun har repræsenteret det danske landshold.

Hendes mission er at hjælpe andre kvinder tættere på deres mål og finde glæde og velvære i en sund livsstil.

Kig også forbi Sarahs blog, hvor du kan finde flere tips og tricks til, hvordan du opnår resultater med din træning, eller find hende på hendes Instagram eller facebook.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?