Foundation, bronzer, blush og børste
© iStock

11 situationer, du kender, hvis du (også) er afhængig af makeup

Stiger din puls også drastisk, når du nærmer dig Sephora?

20. september 2017 af Sarah Lyster Nielsen

1. Du burde egentlig bruge de 300 kroner på mad til den næste uge… Men den der highlighter kalder simpelthen bare på dig! Så må du leve af snoldede havregryn, men i det mindste ser du flawless ud.

2. Du har været på jagt efter den helt rigtige røde læbestift i månedsvis – den skal jo ikke bare være rød, men mat mørkerød med kølige undertoner, der fremhæver dine øjne!

3. Du bliver nødt til lige at gennemgå din samling i hovedet, når du udser dig et nyt produkt, du er nødt til at have – det er ikke utænkeligt, at du allerede har købt lige netop dén øjenskygge.

4. Du får ofte komplimenter for din makeup, og du elsker det! Du har trods alt brugt en mindre formue på at se sådan ud… 

5. Du er makeupguruen i din venindeflok – hvis din veninde mangler hjælp til at finde den perfekte eyeliner eller den helt rigtige flydende læbestift, så kommer hun selvfølgelig til dig.

6. Du har svært ved at gå forbi Sephora eller Matas uden liiiige at tjekke, om de har noget spændende… Det kunne jo være, de havde fået noget helt nyt siden sidste uge, som du var nødt til at eje.

7. Du har op til flere dubletter af dine yndlingsting – hvad nu, hvis du løb tør og havde lyst til at have netop dén på? Det må ikke ske!

8. Når nogen ser din makeupsamling, bliver de overvældede over mængden af læbestifter, highlighters, øjenskygger og puddere; det eneste, du selv kan se, er at du jo stadig mangler den perfekte rosa blush og mindst én af Urban Decays Naked-paletter! 

9. Du skulle bare liiige hurtigt se en tutorial på Youtube – tre timer senere er du nået så dybt ind i makeupuniverset, at du i ramme alvor overvejer, om squiggle brows egentlig ikke er meget fede, og om det mon er for meget med regnbue-highlighter til hverdag?

10. Hver morgen overvejer du, hvad du kan tillade dig at have på af makeup på arbejde – du ville jo egentlig helst køre fuld Instagram-makeup og lilla læbestift, men du ved godt, at det nok ikke passer så godt ind på kontoret…

11. Du vil hellere komme for sent end at gå ud ad døren med en uperfekt eyelinerså er du bare fashionably late til den fest!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?