Kvinde krammer træ
© iStock

11 ting, alle os, der har natur-freaks som venner, ALDRIG har forstået

Kære Fjällräven-fans, vil I ikke en tur med indenfor nu?

17. marts 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. Regntøj. Ja ja, det er praktisk og alt det der, men følelsen af sved, der pibler ned af ryggen, fordi ens krop slet ikke kan ånde, er seriøst den allerklammeste fornemmelse i verden. Et lille tip, kære natur-elskere: Bliv indenfor, hvis det regner. 

2. Det kolde gys aka. vinterbadning. Der må da være en anden måde at finde din indre viking frem, hva'? 

3. Alle former for sport, der foregår ude i naturen. Det bliver lige lovlig ekstremt, når I hænger på de skrå klippevægge eller laver grønlændervendinger i havkajakken. Less is more, folkens.

4. Fornøjelsen i at tage på telttur. Ahh, et dejlig, lunt hotelværelse med boblebad på badeværelset, opvarmede håndklæder, rent, blødt sengetøj og roomservice ved et enkelt tryk på telefonen... Kan I mærke det, venner?

5. Apropos telte – hvem i alverden har nogensinde nydt en nat i en sovepose? Okay, det var da meget grinern at lege orm på weekendturene i folkeskolen, men soveposer er seriøst ikke skabt til voksne mennesker.

6. Begejstringen for butikker som Friluftsland og Fjeld & Fritid. Det har taget overhånd. Punktum. Mon ikke I har rigeligt Fjällräven hjemme i skabet?

7. Cykelture, der er længere end fem kilometer. Cykelferie, siger du? Ellers tak, jeg tror bare, at jeg finder et transportmiddel med en motor, men du må da gerne vælge jernhesten, hvis du absolut ikke kan lade vær'.

8. Vandreture (eller at 'hike', som I kalder det). Bevares, en lille slentretur i den lokale park med en kop kaf' kan da være hyggelig nok, men hele moletjavsen med bjerge, vandrestænger og kilovis af oppakning på ryggen er da ren tortur.

9. En 'dejlig' tur i skoven. I ved godt, at skovbunden er fyldt med små kryb, og at risikoen for, at en flåt suger livet ud af dig, er så godt som 113 procent, ikk'?

10. Svampejagt i skoven. Og ja, der findes jo også jer, som lige topper den i forvejen ikke særlig rare skovtur med en lille svampejagt – hvorfor har I dog lyst til at sætte livet på spil, når der kan købes ganske udmærkede champignoner nede i Netto?

11. Mad over bål. Et snobrød kan til nøds gå, men ægte retter med grøntsager og kød er altså et no go, for resultatet ender altid med rå kartofler, brankede gulerødder og lyserød kylling – hvad er der galt med en ovn og en kogeplade? 

Vil du læse flere sjove lister? Tilmeld dig Womans nyhedsbrev her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?