mand barberer ben
© iStock

12 dovne tanker, du helt sikkert har haft, hvis du hader at barbere ben

‘Det er altså også vigtigt med lidt pels, så jeg ikke kommer til at fryse...’

11. oktober 2017 af Sarah Lyster Nielsen

1. Okay, nu er det også ved at være nogle måneder siden… Måske skulle jeg snart barbere de ben. Men på den anden side ville det også være interessant at se, hvor lange hårene kan blive?

2. Det bliver altså heller ikke i dag. Jeg smækker et par strømpebukser på, og så er der ingen, der ved, at jeg mest af alt ligner den kvindelige udgave af Phil fra Herkules.

3. … Man kan se hårene gennem strømpebukserne. Fuck. Ej, det er der ingen, der spotter!

4. Bare tanken om at skulle have benene oppe på toilettet og kringle mig hele vejen rundt for at nå det alt med skraberen gør mig forpustet… Det er fandeme næsten en workout, altså.

5. Hmmm. Jeg har egentlig en Tinder-date i aften, men så skal jeg jo barbere ben… Jeg dropper det. Så nice var han sikkert heller ikke.

6. Skal jeg barbere ben, hvis jeg har ankelkorte bukser på? Ej, jeg barberer sgu bare lige anklerne. Det er fint nok.

7. Nu tager jeg mig sammen og gør det. Det er simpelthen for lang tid siden sidst. Jeg kan snart ikke huske, hvordan mine ben ser ud...

8. Det går da fint nok! Hvorfor i alverden gør jeg ikke det her noget oftere?

9. … Av! Nu husker jeg hvorfor.

10. Det tager egentlig også lang tid. Jeg ville altså hellere se det nye afsnit af Grey's Anatomy. Det er meget bedre brug af min tid! 

11. Måske var det bedre at få dem vokset? Men det skulle vist også gøre ondt… Og det er vist også dyrt.

12. Jeg tror, jeg tager en pause fra det der med at barbere ben. Bare et par år eller sådan noget. Det er også meget billigere i skrabere! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?