Byskilt Birkerød

14 nostalgiske ting, du kun genkender, hvis du også er opvokset i Birkerød

Skal vi tage Cremen eller Proppen i aften? Og måske Lummeren senere?

15. oktober 2017 af Maria Rothmar

1. De rige boede på Stenløkken eller ved Ravnsnæs og de lidt mindre rige på Byagervej eller i Byagervænge. Det var ikke noget, der blev set ned på eller som i det hele taget var vigtigt for os – det var bare en realitet.

2. Men uanset hvor i byen du boede, kunne du cykle til skole på max et kvarter. Og det gjorde vi – i sommersol, efterårsregn og vintersne, og gerne uden cykelhjelm. Det gik man sgu ikke så meget op i dengang.

3. Du følte en indædt stolthed, der var en fodboldfan værdig, for netop din folkeskole. Der var KÆMPE forskel på, om du gik på Parkvej, Toftevang eller Kajerød (R.I.P.) – eller den mere perifære Bistrupskolen.

4. Det var faktisk helt i orden, når klassen tog på tur til biblioteket. Så kunne du nemlig spille en vild melodi på rørene inde i spejlægs-gangbroen!

5. Da du blev lidt ældre, begyndte du at spille smart i Hovedgaden. Her kunne du både se en actionfilm i Birkerød Bio (efter at have snoldet i Frellsen), hænge ud på Irmatorvet eller shoppe de nyeste trends i Tøj & Sko.

6. Højdepunktet i dit tween-liv var, da du blev gammel nok til at starte på Ungdomsskolen. Sodavandsfester! Videoaftener! Den lille bod med slikposer og tyggegummi! Og selvfølgelig alle de fede hold, vi kunne gå på. Gud, hvor følte vi os voksne og seje.

7. Søndervangsfester. Enough said. 85 procent af alle, der har været teenagere i Birkerød, har fået deres første snav i Søndervangshallen. Det er et faktum.

8. Skulle du ud at spise med dine forældre, foregik det på Cremen. Men skulle det være rigtigt fornemt, var Birkerød Kro ren Michelinklasse! Det var dog mest et sted, du kom til de voksnes runde fødselsdage og kammeraternes konfirmationer.

9. Der var kun ét rigtigt gymnasium for dig: BG! Jo, der var da nogle, der valgte at gå på gym i nabobyerne eller helt inde i København, men for alle os ægte birkerødder var BG the shit.

10. Apropos BG. Hvis vi siger 220 Volt, Kaffebal, AOC og A13, hvad siger du så? Du siger naturligvis: “LEGENDARISK!”

11. Den klassiske gymnasiebytur startede altid med Tuborg og Isbjørne på Proppen. Når branderten var grundlagt, turede vi videre over på det legendariske diskotek Columbus.

12. Du kaldte dog aldrig Columbus for andet end Lummeren. Og lummert, det var der! Du skulle bare lige flashe dit lånte sygesikringsbevis for den temmeligt ligeglade dørmand, så var der fri adgang til de hyggelige båse, den billige sprut og den virkeligt aparte vægbeklædning...

13. Var det en af de helt vilde aftener, kunne du finde på at tage videre til Miden i Holte eller Piccadilly i Hillerød. Men så havde du også fået penge af dine forældre til en taxa hjem!

14. Selvom du er flyttet væk nu, tænker du indimellem på at vende tilbage til byen og slå dig ned. Du skal bare lige have skrabet de fem millioner sammen, som et hus åbenbart koster nu. Var det ikke ret meget billigere back in the day?

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?