8 problemer, kun du, der spiller Candy Crush, forstår

Er du en Candy Crusher? Så ved du totalt, hvad vi snakker om! Er du ikke? Så lad venligst være med at læse med - det er lidt pinligt

7. marts 2015 af Sara Møller Christensen

Efter 90 forsøg på samme bane ligger den helt rigtige kombi foran dig, men du bliver så ivrig, at fingeren smutter, og du kører slikket til den forkerte side.

Nooooooooooooo! Hvorfor findes der ikke en Ctrl-Z i dette spil? Suk, det er både det smukke og det smertelige ved det.

 

Du ser farvet slik for dine øjne, når du skal sove. Og flytter rundt på det i dit hoved.

Måske du skulle spille lidt mindre i morgen. Måske...

 

Du er så ivrig efter at komme i gang med en ny bane, at du glemmer at sætte dig ind i, hvad den handler om.

Resultat: Du scorer point på stribe, indtil det går op for dig, at det var en af de baner, hvor det var en bestemt farve, du skulle gå efter. Argh, et helt liv er spildt!

 

Du opdager, at din kusine på 9 også spiller det.

Og her gik du og troede, det var hjernetræning på Mensa-niveau. Det var det ikke.

 

Du spiller, mens du ser tv, for det kan du sagtens styre. Pludselig har du ikke kigget op i 20 minutter, og du aner ikke, hvem morderen er.

Eller endnu værre: Du har glædet dig en hel uge til det nye afsnit af The Walking Dead, og så bruger du 55 procent af afsnittet på at kigge ned i din telefon. Ups.

 

Hvis nogen spørger, så har du aldrig brugt penge på det. Aldrig!

I virkeligheden mistænker du, at du har brugt, hvad der svarer til en mindre spatur på nye liv, når du keder dig hjemme i sofaen. Men så er det også sidste gang, du gør det!

 

Du synes, det er totalt pinligt for folk, der outer sig selv ved at invitere andre til at spille på Face. Men du har også lidt lyst til at gøre det selv...

Tænk på alt det guld, der følger med. Det er jo ligesom juleaften!

 

Du KAN bare ikke stoppe med at spille, før du har brugt alle fem liv!

Det er bare sjældent en rigtig fed undskyldning at bruge, når du kommer for sent til din venindeaftale... eller på job.

 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?