SATC | Sex and the City | Damer | Guvernør | New York
© Wenn

Bliver en af Sex and the City-damerne den næste guvernør i New York?

Vi vidste, at hun havde ben i næsen!

20. marts 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

Hvis vi tænker på, at Miranda Hobbes fra Sex and the City ville stille op som guvernør i New York, ville det nødvendigvis ikke komme bag på os. Det viser sig, at Cynthia Nixon minder lidt om sin karakter fra tøseserien, for hun har meldt ud på sin Twitter-profil, at hun faktisk stiller op!

På Twitter fortæller hun det via en kampagnevideo, hvor hun sidder med sin kone Christine og sine to børn. Her deler hun sin passion for New York. Hvis der er noget, som vi kan kalde Cynthia Nixon, så må det vist være en vildt stærk og sej kvinde! 

Jeg elsker New York. Jeg har aldrig ønsket at leve et andet sted, men noget skal ændres,” siger hun i videoen. 

Miranda Hobbes | SATC
© Darren Star Productions, Home Box Office (HBO), Sex and the City Productions

Cynthia Nixon vil gøre en forskel

Et af hendes store fokusområder er den ulige balance mellem rig og fattig i New York. Hun fortæller i sin video, at hun ikke forstår, hvordan børn kan leve under fattigdomsgrænsen, og at hun vil prøve at gøre en forskel ved dette. Hun er træt af politikere, som fokuserer og bekymrer sig mere om overskrifter end om folket. 

Vi er i hvert fald enormt spændte på at følge hendes nye rejse ind i politikkens verden, og vi er sikre på, at hendes indre Miranda Hobbes nok skal få hende godt på vej! 

Du kan se Cynthia Nixons video herunder.

Hvis du savner Sex and the City, kan du få genopfrisket serien med denne quiz – hvor godt kan du egentligt huske serien?

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?