Britney Spears i Carpool Karaoke er alt det, vi kunne håbe på (og James Corden i Britney-kostume)

"Baby One More Time" – Please?

26. august 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen

Britney Spears er endelig tilbage i spotlightet – hvor vi først så hende lave den mest episke prank på talkshow-værten Jimmy Kimmel ved at vække ham med dans og fem halvnøgne mænd.  

Og tidligere på ugen teasede vi med en video, der annoncerede Britney som gæst i James Cordens legendariske Carpool Karaoke, som vi alle er kæmpe fan af. 

Britney i comeback

Nu er den fulde version ude, og hold nu op, hvor den bare IKKE skuffer. Hvis du var inkarneret fan af Britney, må du helt sikkert ikke snyde sig selv for at tage et smut tilbage til de tidlige 00'er, hvor du og alle andre kan skråle med på popidolets store hits som Oops I did it again, Baby One More Time og Toxic.

James Corden er som altid i sit es, og denne gang går den amerikanske talshow-vært all in med sin indre Britney (Bitch), der involverer en meget blond paryk, skinger stemme og et frækt kostume.

Men foruden den nostalgiske rejse tilbage til Britneys storhedstid, får vi også svar på sjove og personlige spørgsmål om, hvor mange børn hun skal have og hendes tanker om ægteskab. Hør også de skøreste aliasser, hun har brugt gennem tiden!

Timingen sidder da også lige i skabet, fordi – og hold nu fast, Britneys nye album Glory udkommer nemlig i dag! Så der er al grund i verden til at komme i ægte Britney-stemning.  

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?