Simmere fra Sims spillet
© @Sims @EA Maxis

Disse ting husker du helt sikkert, hvis du (også) var besat af Sims

6. Du er pludselig både modedesigner og arkitekt på én gang...

7. marts 2017 af Victoria Carlsson

1. Du lærte på meget kort tid at beherske et helt nyt sprog (yes, det er lige til CV’et), nemlig Simlish. Det første du fik i ordforrådet var ”woohoo”, som blev det nye ord for sex!

2. Hele din familie og vennekreds blev lavet om til Simmere, men du brugte selvfølgelig mest tid på dig selv. Du skulle klart være den lækreste Simmer.

3. “Motherlode” var koden til rigdom og lykke i resten af dit liv. Kopier, kopier, kopier!

4. Generelt var snydekoder bare alt... ALT.

5. Når alle ens veninder begyndte at få kærester, men ingen af drengene fra folkeskolen sagde dig noget, var det også bare (meget) lettere at oprette din drømmemand og udleve det perfekte liv. Det er da også langt bedre virtuelt?

6. Du var pludselig både modedesigner og arkitekt på én gang – dine færdigheder blev taget til et helt nyt niveau. Du kan nærmest vælge eller vrage mellem fremtidige jobs!

7. Brandalarm og tyverialarm var det første, du skulle investere i når du lavede et nyt hus – dine Simmere skulle nødigt dø for tidligt, de var jo nærmest tættere knyttet til dig end dit kæledyr. Og når de så døde, kunne det altså være en total sørgelig afsked.

8. Du og dine veninder kunne spille Sims til langt ud på natten, og jeres forældre overvejede intervention af flere omgange og blev utallige gange ved med at skræmme jer med sætningen "I ender med at få firkantede øjne"... 

9. Når man først havde sat sig for, at Simmeren skulle blive gravid, og baby-lyden ikke kom frem efter ”woohoo”, måtte de jo i gang igen. Men det var med at være varsom, så dine forældre ikke kom ind på værelset og så det lettere pornografiske spil, du havde kørende.

10. Når din Simmer skulle nederen ting som at gå i skole eller på arbejde, var det fedt at spole tiden liiige så langt frem, som du ville. Hvad er egentlig overhovedet federe end et virtuelt liv, hvor du kan spole frem og trykke pause, som det passer dig?

11. I dag har du en hemmelig drøm om at genoptage din Sims karriere, men du deler den ikke rigtig med nogen…

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?