Santa Clarita Diet
© Netflix

Få dit girlpower-fix med disse to nye Netflix-serier

Mød en menneskeædende familiemor og en ægte girlboss!

9. januar 2017 af Amalie Blixt

2017 bliver da bare bedre og bedre, og selv hvis du har en ægte møg-dag, kan du glæde dig over det her: Netflix løfter snart sløret for to nye tøseserier, som kan forsøde dit år. 

Girlboss

Hvis du elsker mode og stærke kvindelige forbilleder, kan du glæde dig til, at serien Girlboss kommer på Netflix i april 2017. Serien er inspireret af bestsellerbogen #Girlboss, som er skrevet af seriens hovedperson, Sophia Amoruso. I serien følger vi den rebelske og anti-kapitalistiske Sophia Amoruso, der som 22-årig lidt tilfældigt begynder at sælge vintagetøj på Ebay. Det bliver den beskedne start på hendes store succes med modeimperiet Nasty Gal. Som 28-årig har Amoruso opbygget en millionforretning, men succesen sætter Amorusos værdier kraftigt på spil.

Girlboss
© Netflix

Girlboss består af 13 afsnit på hver 30 minutter - næsten i ægte Sex and the City-stil. Teamet bag serien er erfarne i girlpower-genren og tæller blandt andre Kay Cannong (Pitch Perfect og 30 Rock), Charlize Theron (Monster og Young Adult), Christian Ditter (How to Be Single) og selvfølgelig Sophia Amoruso selv.

Hvis du giver dig i kast med denne serie, kan du altså forvente at blive kraftigt inspireret af den stærke Sophia Amoruso, som bliver spillet af Britt Robertson, der stormer famlende frem i forretningsverdenen.

Santa Clarita Diet

Denne gyser-komedie rammer Netflix allerede den 3. februar, og her kan du glæde dig til en noget uventet oplevelse. Vi var allerede hooked, da vi fik at vide, at hovedrollen i serien bliver spillet af vores yndlings-sweetheart Drew Barrymore, og nu får vi snart spændingen udløst. 

Santa Clarita Diet
© Netflix

I serien Santa Clarita Diet spiller Drew Barrymore kvinden Sheila, der er gift med Joel (spillet af Timothy Hewson). Parret lever et stille og roligt liv i den lille by Santa Clarita lige uden for Los Angeles sammen med deres teenagedatter Abby.

I Santa Clarita Diet træder Drew Barrymore i den grad ud af sin velkendte sweetheart-rolle (som vi elsker hende for i bl.a. 50 First Dates), men vi er sikre på, at hun også kommer til at rocke rollen som menneskeædende familiemor… vent, hvad? Det her er en slankekur, som du helt sikkert ikke har prøvet!

Glæd dig til 10 overraskende afsnit, der rent faktisk vil få dig til at grine over kannibalisme. Vi føjer lige et nytårsforsæt til listen: Se mere Netflix!

Vil du have nyhedsbreve med vores bedste artikler, skønneste skønhedstips og lækreste konkurrencer, så tilmeld dig her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?