Makeup-tutorial
© Youtube, @Tanya Hennessy

Hudløst ærlig kvinde viser hylende morsom makeup-tutorial

“Jeg har ingen idé om, hvad jeg laver...”

28. februar 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Der findes absurd mange videoer på de sociale medier, hvor både professionelle og uprofessionelle kvinder og mænd giver dig tricks til, hvordan du kan lægge din makeup.

Nogle makeup-tutorials er ret vilde, men hvis du ikke liiiige har mod på at give dig i kast med skøre makeup-illusioner eller pangfarvede øjenskygger, kan du få et godt grin i denne video. Her giver en hylemorsom og selvironisk kvinde nemlig sit bud på hverdagsmakeup. 

Mange af os kan HELT sikkert kende os selv i kvinden Tanya, som midt i seancen pludselig udbryder: “Åh shit, jeg glemte concealer!” og hvisker: “Jeg har ingen idé om, hvad jeg laver...”

Derudover starter hun videoen med at præsentere nogle af sine produkter, heriblandt sin makeupbørste, som hun fortæller, at hun aldrig har vasket... Er du også skyldig her?

Et andet scenarie, du med garanti kan genkende, er en tur i Matas, hvor en ivrig medarbejder gør ALT for at sælge dig et specielt produkt. Dette er også sket for Tanya, som i videoen siger: “Jeg bruger den her primer, som en kvinde solgte mig imod min vilje. Jeg købte den, fordi jeg var skrækslagen for hende”.

Hun afslutter sin makeup-tutorial genialt ved at erkende, at hun ikke kan se ud af sit højre øje, fordi hun tror, hun har fået en infektion fra sin seks år gamle mascara. Herefter poserer hun på bedste vis (og fuld af selvironi) foran kameraet med trutmund, lukkede øjne, med hænderne under hagen – og selvfølgelig fra flere forskellige vinkler. 

Åh, det ville være intet mindre end en fest, hvis hun gad lægge makeup sammen med os hver eneste morgen!

Oplev kvinden, som flere gange flækker af grin over sig selv, og som tilstår, at hun ikke aner, hvad hun har gang i herunder:

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?