Barbie | Ting du kan huske, hvis du lege med Barbie
© Creative Commons, Flickr: Freddycat1

Legede du med Barbie som barn? Så kan du sikkert også huske disse 11 fede minder

Det var ALTID en genial idé at give din Barbie en ny frisure...

10. december 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Det fedeste ved at lege med Barbie var egentlig bare at klæde dukkerne af og på. Og af og på... og af og på...

2. Du syntes altid, at det var en vildt genial idé at give din nye Barbie en pagefrisure med din zigzagsaks. Du endte dog altid med at tudbrøle, for dine frisør-skills var (desværre) ikke så gode som forventet.

3. Nogle gange faldt Barbies hoved af, men det tog du ikke så tungt, for du kunne jo bare sætte det på igen. Hendes hals forsvandt dog mirakuløst i processen.

4. De sejeste Barbies var selvfølgelig dem med special effects. Hvis du fik en havfrue, hvis hår skiftede farve, når det blev vådt, var det daglige aftenbad pludseligt din yndlingsting!

5. Hvis du fik en Barbie, der samtidig var en Disney-prinsesse, var du lige så lykkelig, som du i dag er, hvis du vinder i en af de hundredvis af konkurrencer, du deltager i på Facebook. En kombination af Barbie og Disney – så bliver det altså IKKE bedre!

6. Til jul satte du ring om HVER en Barbie og Barbie-accessory i BR-reklamen. Tænk lige, hvis du fik det hele: PARADIS!

7. Udover din kæmpe skuffe med Barbiedukker havde du også Ken. Ham skulle der også være plads til, men ærligt talt var han altså ikke så sjov at lege med. Han havde jo næsten intet tøj at skifte ud med? 

8. Du gav alle dine Barbies forskellige, seje navne. Med seje navne menes navne a la Pinky og Sally. Eller Barbie. Meget originalt. 

9. Da Bratz i 2001 kom på gaden, var du i et seriøst dilemma. Skulle du nu vende din højtelskede Barbie ryggen og lege med den nye, seje teenagedukke?

10. Din Barbiebesættelse stoppede naturligvis ikke ved dukkerne. Næ nej, du læste magasiner og bøger om din bedste veninde, spillede playstationspil med hende og havde måske ovenikøbet det helt geniale computerspil, hvor du selv kunne designe Barbies tøj og printe det ud! Hvorfor i alverden er du egentlig ikke slået igennem som designer?

11. Du vil ALTID have et helt specielt forhold til plastikdukken, som du stadig liiiiige skal kigge nærmere på, når du træder ind i en legetøjsbutik. Forrige år blev det også muligt at købe Barbie i en høj, lav og kurvet version – og det er vi altså lidt misundelige over, at vi ikke havde i samlingen som børn!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?