Nyt Disney-medley får dig til at synge med

Hør alle dine disneyfavoritter i en smuk og rørende udgave

8. februar 2016 af Maria Denise Christoffersen

Bedst som vi var færdige med at savle over de her billeder af disneyhelte som rigtige mænd, lander endnu en bombe, der får os til at gå i 100 procent prinsesse-mode! Den columbianske covergruppe Ventino har nemlig udgivet en video, hvor de synger et medley af alle vores yndlingssange fra disneyuniverset.

Prinsesseagtige Ventino

Ventino består udelukkende af unge kvinder, og gruppen har tidligere fået internettet op at ringe med coverversioner af numre som Chandelier af Sia og Diamonds af Rihanna, som for tiden er aktuel med albummet ANTI. Nu har Ventino så lavet et medley af de bedste sange fra tegnefilmsklassikere som Den lille havfrue, Skønheden og udyret, Pocahontas og Frost. Selvom videoen er holdt simpelt og i enkle farver, er det tydeligt, at kvinderne selv er så tæt på disneyprinsesser, som det er menneskeligt muligt!

Læs også: Model med Downs syndrom forvandles til disneyprinsesser

 

Hør den og syng med

Gør som os, og grib ud efter det nærmeste lyserøde beklædningsstykke, mens du danser rundt i stuen som den vaskeægte disneyprinsesse, du er. Vi drejer stadig nynnende rundt om os selv, mens vi skriver dette...

Hør disneymedley'et lige her:

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?