Se, hvordan Justin Bieber og Belle mødes i en absurd udgave af Beauty and the Beast

“You should go and love yourseeeeeeeelf!”

8. maj 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

Det er ikke første gang, at kendte ansigter tager kampen op og laver deres egen udgave af vores elskede musical Beauty and the Beast – kan du for eksempel huske, da James Corden opførte musicalen midt i et lyskryds? 

Denne gang er det Justin Biebers tur. Eller rettere sagt: Det er Justin Biebers musik, der har fået hovedrollen i den nye og halv-absurde udgave af musicalen, der har fået navnet Beauty and the Bieber. 

Belle, Udyret, den gule kjole og alle de andre kendetegn fra vores yndlingsmusical er (selvfølgelig) stadig med, men al sang og tale er skiftet ud med Justin Biebers sprøde sangtekster – og det giver på en underlig måde utrolig god mening! 

Snehvide får besøg af Britney Spears

Det er virksomheden Patty Cake Productions, der står bag den nye version af musicalen, og de har faktisk også lavet en række alternative udgaver af andre Disney-historier. Hvad siger du eksempelvis til Askepot, der møder Taylor Swift, eller Snehvide, der får besøg af Britney Spears?

Du kan se den sjove Beauty and the Bieber lige her – og bare rolig, du er ikke den eneste, der pludselig har fået et helt andet forhold til sangene Boyfriend og Company!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?