Damer | fest | påske | middag
© iStock

13 hylemorsomme ting, der ALTID sker, når du holder påskefrokost med veninderne

Alt var fryd og gammen. Lige indtil... snapsen

27. marts 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

1. Påskefrokosten er startet, men ingen kommer selvfølgelig til tiden. Ét ord: Tøjkrise. 

2. Der er oceaner af mad, da alle har medbragt en ret hver. Men alle ved jo, at det hele handler om de gyldne dråber – snapsen. 

3. Den perfekte påskefrokost indeholder også sild. Karrysilden er altid en sikker vinder, da det er den, der smager mindst af sild.

4. Alle har et ambivalent forhold til snaps. Men der er altid én, som prøver at hælde det på alle de andre og nærmest kun kan sige: Skååål!

5. Normalt holder I altid bordskik og venter på, at alle er færdige. Når snapsen er involveret, bliver alle dog nødt til at trække luft hele tiden, og over halvdelen af gruppen er pludseligt blevet rygere for en dag... 

6. Pakkeleg er sjovt året rundt. Det er der i hvert fald en fra gruppen, der har besluttet – og begynder pludselig at pakke krus, skeer og mad ind fra husstanden, så det kan bruges som pakker. 

7. Terninger og kort kan også bruges under middagen. Og af en uforståelig grund omhandler alle spil pludselig strafshots med snaps eller at smide tøjet?

8. Der er altid en enkelt eller to, som ikke kan klare presset. Heldigvis har vi kvinder et godt ry for at holde hinandens hår. 

9. For mange tørstige kvinder og kun ét toilet. Som dagen skrider frem, danner der sig en større og større sværm af kvinder på hug ude i haven... 

10. Alle de gode gamle hits skråler ud af højtalerne. Væk med maden og op på bordene!

11. Al den overskydende mad venter i køleskabet. Senere på aftenen har sulten sneget sig tilbage, men denne gang lyder en mad med både hønsesalat, remoulade og stegt sild slet ikke så tosset!  

12. Den bedste regel ved en påskefrokost er, at der ikke er regler. Snapsen har på dette tidspunkt ophævet alle husregler og den italienske, håndlavede vase går endda på runde med Blå Ga-jol i.

13. Det bedste ved en påskefrokost er, at festen kan blive holdt hjemme. Men nu har I snart drukket i ni timer siden frokost, og en taxa er pludselig landet på adressen for at køre jer til en bytur, som I aldrig kommer til at huske... Men alligevel vågner I op med et fyldt fotogalleri på jeres telefoner! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?