Brevpapir | saks | blyant
© Pinterest

13 ting, som alle os, der eeeelskede at have pennevenner, totalt kan relatere til

Den eneste, der var op ad bakke, var tyske Theresa, som din lærer påduttede dig. Du kunne jo kun tre tyske ord...

19. februar 2017 af Katrine Vendelbo

1. Sofus’ Lillebror og Wendy var STEDET at finde pennevenner. At løse kryds & tværs i Sofus’ Lillebror og læse Wendy-blade var riiiimelig fedt i sig selv. Men det var også blade som disse, der åbnede vores øjne for venskaber via brevformatet. Så var der ligesom også en god mulighed for, at I kunne knytte bånd over jeres fælles besættelse af heste og krydsord.

2. Du blev ellevild, når du modtog brevet. Begejstringen over at modtage noget med DIT navn på kan næsten sammenlignes med Harry Potters stolthed over adgangsbrevet til Hogwarts. ‘Særligt udvalgt’ – dét var du... Eller du var i hvert fald udvalgt... Efter selv at have sendt en ansøgning ind til Sofus’ Lillebror... Hvor du efterlyste en penneven... 

The House Bunny, Shelley | Anna Faris
© Giphy.com

3. Du fik de værste skrivekramper. For det var klart, at du ikke kunne sende noget afsted med fejl i, så det kostede dyrt i både armkræfter, papir... og slettelak!

4. Du havde aldrig mødt din penneven, men du følte alligevel, I kendte hinanden virkelig, virkelig godt. I vidste jo ALT om hinanden – lige fra yndlingsfarver til livret. Og hvad mere er der egentlig at vide? 

5. Det var en kæmpe befrielse at have et sted, hvor du kunne brokke dig over dine søskende. Og dine forældre. Og dine veninder fra klassen. Din penneven kunne jo ikke vide, om det i virkeligheden var dig, der var en lille møgunge.

6. Du havde ret svært ved at udholde ventetiden, indtil næste brev ramte din postkasse. Og du udviklede med tiden mere tålmodighed end Allie fra The Notebook (læs: meget).

Allie, The Notebook | Rachel McAdams
© Giphy.com

7. Du brugte mere tid på at dekorere dine breve, end du brugte på at skrive dem. Endelig en anledning til at hive dit lager af klistermærker, mønstertape, trylletusser og glimmerlim frem fra penalhuset, mens den nyeste Hits for Kids bragede løs i baggrunden.

8. Alt pynten gjorde det ikke ligefrem nemmere for jer at tyde hinandens breve. I forvejen var de skrevet med en ni-årigs håndskrift og havde pletter fra en Knoppers hist og her, så du skal ikke kunne afvise, at en del pointer blev lost in translation. 

Mr. D | “What the hell does that mean?”
© Giphy.com

9. Du elskede alle dine pennevenner, bortset fra den din lærer påduttede dig. Det var lidt begrænset, hvor fede korrespondancer du og Theresa fra Tyskland kunne have, når dit tyske ordforråd bestod af Ich heiße og aufwiedersehen.

10. Du frygtede at blive skiftet ud med en ‘bedre model’. Aka en anden pige, som havde federe klistermærker og var hurtigere til at svare end dig.

11. Din frygt for tab af penneven fik dig til at overveje at skrive med din veninde fra klassen. Men den lyst stoppede igen, da I mødtes i frikvarteret, og du indså, at du allerede vidste, at hendes livret var lasagne, og at hendes hest hed Lucky.

12. Da du og din penneven besluttede jer for at mødes i virkeligheden, var du ved at tisse i bukserne af nervøsitet. Tinder-dates med fremmede mænd var intet i sammenligning! (Altså ikke at du gik på dem som barn, men du ved, hvad vi mener).

13. Til tider føltes det, som om du gav så meget, men fik så lidt igen. Du var én af dem, som led (og stadig lider) af svær munddiarré, og du havde ingen problemer med at overføre din uendelige talestrøm til side efter side. Når du så fik et halvfyldt stykke brevpapir tilbage, følte du dig lidt snydt. 

Men det ændrer ikke på, at det at have en penneven var det sprødeste! Måske man skulle overveje at få sig én igen? Du kunne selvfølgelig også bare sende en sms til din veninde... 

Vil du ikke gå glip af andre sjove lister fra Woman? Så er det her, du skal klikke!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?