Veninder spiser is
© iStock

7 ting, du ikke skal dømme din veninde for, selvom du kan komme til det

Aflyser din veninde også ofte jeres aftaler?

4. august 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Selvom du elsker din veninde, kan du godt komme til at dømme hende, hvis I er forskellige. Men nu er det tid til at sige farvel og tak til fordommene – og vi hjælper dig med det her. 

1. Hun vil ikke drikke alkohol

Det er lidt af en mood killer, når du virkelig er opsat på en vild bytur, som både står på cocktails, beerpong og dans på bordene... og så din veninde ikke vil drikke

Dog skal du tænke over, at din veninde sikkert gerne VIL feste med dig, men bare gerne vil holde sig fra en høj promille. Måske prøver hun at tabe sig? Måske har hun oplevet sig selv lidt for pinlig i byen, så hun hellere vil huske natten og bytte sin tømmermændssøndag ud med en søndag, som hun rent faktisk nyder? Eller måske har hun ganske enkelt bare ikke lyst til at drikke?

2. Hun aflyser altid jeres aftaler

Noget af det mest irriterende at blive udsat for, er når en aftale, du har glædet dig til, bliver aflyst. Måske du har en veninde, der (desværre) ofte har tendens til at aflyse aftaler, men i stedet for at dømme hende for det, kan du i stedet tænke, at hun sandsynligvis har en god grund til at aflyse sin aftale med dig. 

Når du kender hende godt, ved du, at hun helt sikkert ikke gør det, fordi hun ikke vil være sammen med dig, men fordi der kommer noget vigtigt i vejen. På den måde bliver du også endnu gladere, når du og veninden faktisk får stablet en venindedate på benene!

3. Hun bliver sammen med en kæreste, der ikke behandler hende godt

Det er ofte sådan, at hvis du har haft et skænderi med din kæreste, så ringer du til din veninde og fortæller om dine frustrationer. Det er derimod ikke hver gang, at din kæreste gør noget sødt for dig, at du straks ringer til din veninde og fortæller hende, at nu har Lasse altså tømt opvaskemaskinen og holdt dig i hånden, indtil du faldt i søvn.

Dette er vigtigt at huske på, for selvom du mener, at din venindes kæreste behandler hende dårligt, kan du have fået et forkert indtryk af ham – især hvis hun har lagt vægt på de negative ting om ham. Hun har sandsynligvis en god grund til at blive sammen med sin kæreste, men hvis der derimod er tale om fysisk eller psykisk vold i forholdet, skal du selvfølgelig hjælpe hende. Få flere gode råd til, hvad du skal gøre, hvis din veninde er udsat for kærestevold, lige her.

4. Hun har sex med mange forskellige mænd

Har du en veninde, som altid fortæller om en NY mand, hver gang I snakker sammen? Så kan det godt være liiiidt svært at holde styr på hendes romancer, men i stedet for at dømme hende for sin hang til de maskuline modstykker, kan du i stedet tænke, at dette er hendes måde at have det sjovt og møde nye mennesker på. 

5. Hun går ikke lige så meget op i sin karriere, som du gør

Er du og din veninde meget forskellige på uddannelsesfronten? Måske føler du, at din veninde godt kunne bruge mere tid og flere kræfter på at studere eller arbejde, men at I prioriterer forskelligt er helt okay. Hvis du derimod ved, at hun gerne vil skubbes i gang, kan du I stedet spørge hende, om hun har brug for hjælp til en jobansøgning eller til at finde et nyt job, der interesserer hende mere.

6. Hun er for flirtende

Synes du, at din veninde flirter alt for meget, når I er ude? Hvis hun har en kæreste, er hun sandsynligvis ekstrovert og kan bare godt lide at snakke med andre mennesker. Hvis hun er single, og du synes, hun flirter meget, er det måske bare hendes måde at få accept og opmærksomhed? Du kan i stedet prøve selv at give hende komplimenter for hendes personlighed, hendes humor eller noget andet, du synes er unikt og skønt ved hende.

7. Hun bruger for meget make-up

At din veninde bruger meget make-up påvirker ikke dig, så i stedet for at tænke, at hun da godt lige kunne skrue ned for sminken på sine Instagram-selfies og i byen, så tænk, at make-up gør hende glad, og det er det vigtigste. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?