Camillas check-in

Camilla Stubbe er tidligere praktikant på Woman.dk. Hun elsker alt der har med true crime at gøre, og kunne snildt blive en dygtig efterforsker (mener hun selv). Når hun ikke læser, ser eller lytter til vilde krimihistorier, består hendes hobby i at spise ude eller at øve sine overtalelsesevner overfor kæresten, da hun drømmer om at få en hund.


“Jeg plejede at se det som et must at deltage i ALT, jeg blev inviteret til”

Camilla i natur

Jeg har altid været en utrolig social person, der ikke kan få nok af sociale arrangementer. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften inden en kaffeaftale, fødselsdagsfest, tøsemiddag eller firmafest, og jeg er i mit es, når jeg får plejet mit sociale behov – for det er stort. 

Mit sociale jeg

Jeg har derfor altid set det som et must at deltage i alt, hvad jeg bliver inviteret til. Jeg elsker jo at være ude og at være social – og jeg er vel Tvilling... Men jo ældre jeg er blevet, jo mere kan jeg også mærke, at jeg lige så meget har behov for eftermiddage, aftener og weekender, hvor jeg laver absolut ingenting, også selvom jeg er inviteret til noget. Behovet kommer ikke kun af at være træt efter en hård uge på arbejdet eller studiet. Det kommer egentlig også bare fra min egen lyst. Nogle gange har jeg virkelig bare lyst til at blive hjemme og lave nada på trods af mit sociale væsen.

Tage af sted eller blive hjemme?

Jeg har haft mange indre konflikter med mig selv: ‘Skal jeg tage af sted eller blive hjemme?’ Ofte er jeg taget afsted alligevel, men hvis jeg derimod ikke tog afsted, blev jeg ramt af kæmpe FOMO (Fear Of Missing Out). Jeg fik helt ondt i maven af at se mine veninders stories, hvor de havde en fest – uden mig. Den dårlige samvittighed skyllede ind over mig med følelsen af, at jeg gik glip af ALT. Jeg bildte mig endda selv ind, at folk ville synes, jeg var supernederen, hvis ikke jeg tog med. Og sikke en stor, fed løgn at fortælle sig selv! 

Fra FOMO til JOMO

Min FOMO har mange gange presset mig til at tage med til arrangementer. Og set i bakspejlet kan jeg sagtens se, at jo mere jeg lod mig styre af min FOMO, jo værre fik jeg det – uanset om jeg tog afsted eller blev hjemme. Efter alt for mange dårlige oplevelser, er jeg langt om længe begyndt at lytte mere til mig selv. Og det er altså ikke særlig nemt, skulle jeg hilse at sige! Men nu er jeg er begyndt at sige nej til de arrangementer, som ikke føles rigtige – og selve dét føles netop rigtigt! Faktisk er min FOMO gået over til at blive JOMO (Joy Of Missing Out) – og hvilken frihed det giver. 

Burdens byrde

I dag har jeg absolut ikke noget imod at takke nej til et arrangement for at blive hjemme. Det føles godt, og det bekræfter mig i, at det var lige det, jeg havde brug for den dag. Jeg får det ikke længere dårligt, hvis mine veninder hygger sig uden mig – tværtimod. Jeg har snakket om det med flere af dem, og det viser sig, at de faktisk har haft det på samme måde! Det er så fjollet, at vi bruger kræfter på at sidde hjemme og have den vildeste FOMO. For er det ofte ikke bare noget, vi bilder os selv ind, fordi vi føler “burdens byrde”? Altså byrden af at vi BURDE tage med… Det eneste, vi med sikkerhed bør gøre, er at lytte til os selv.

At hvile i sig selv

Min JOMO er også blevet min bedste ven, som gør, at jeg hviler mere i mig selv og i de beslutninger, som jeg tager. Nogle gange har jeg bare brug for at være derhjemme og se Modern Family for 74543. gang i stedet for at slide ja-hatten op. Nu nyder jeg også hver og en af de sociale arrangementer, jeg tager til, fordi jeg har plus på overskudskontoen, og fordi jeg rent faktisk virkelig har lyst til at tage afsted. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“Er jeg den eneste, hvis kalender altid er propfyldt?”

Fyldt kalender

For nylig var jeg ude med en veninde, og da vi siger farvel, spørger hun, om ikke vi skal finde en ny dag at ses – selvfølgelig skal vi det! Så vi hiver begge to mobilerne frem og kigger i kalenderen, men det bliver hurtigt til en omgang: “Hvad med næste tirsdag?“, “Hvad med lørdag om to uger?“, ”Hvad med på onsdag og så fire uger frem?”. Behøver jeg skrive, at vi ikke fik sat et kryds i kalenderen...

Kalenderen uden plads og skruen uden ende

Jeg er selv typen, hvis kalender uge efter uge er fyldt heeeelt op med aftaler, studie, arbejde og praktiske ting (jeg bliver næsten helt forpustet bare af at skrive det). Jeg er generelt meget struktureret, så jeg planlægger mine dage nøje og forsøger at få det meste ud af døgnets 24 timer, men ofte glemmer jeg at planlægge tid til det (måske) allervigtigste – nemlig tid til afslapning og tid til mig selv. Men er det overhovedet afslapning, hvis jeg ‘planlægger’ det? Og hvordan får jeg så lige tid til afslapning i en hverdag med veninder, venner, kæreste, familie, studie, arbejde og aaaaaalt det andet?

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Én ting, jeg dog godt ved, er, at det hele handler om prioriteringer og kunsten at sige fra. Jeg har selv fuld forståelse for, når andre aflyser aftaler, simpelthen fordi de har for travlt, eller når min studiegruppe eller en kollega siger fra på grund af for mange opgaver. Så hvorfor har jeg ikke den samme forståelse overfor mig selv, når jeg oplever behovet for at sige fra? Måske det hele handler om, at jeg gerne vil nå det hele, om jeg så må nedprioritere mine egne behov… Og det ved jeg jo godt, er det rene sludder! 

Når overskudskontoen er i minus

Jeg er jo også godt klar over, at jeg er en bedre veninde, datter og kæreste, når min overskudskonto er i plus, og jeg ikke hele tiden har tankerne på det næste, jeg skal. Derfor øver jeg mig i at sige fra og huske på at mærke efter, hvad jeg selv har behov for og lyst til. Og hvis jeg har mere behov for at ligge på sofaen eller gå en lang tur i stedet for en aften ude med veninderne eller til familiekomsammen, må det jo være dét, jeg skal. Det betyder samtidigt ikke, at jeg ikke har lyst til at se mine veninder eller min familie – og det ved jeg jo inderst inde også godt, at de ved!

“Det er okay”

En anden ting jeg øver mig i er at sige til mig selv: “Det er okay”. Det er okay, hvis min aflevering på studiet ikke er helt så grundig og gennemarbejdet, som jeg havde håbet. Det er okay, hvis jeg ikke når alt det, jeg havde planlagt den dag. Det er okay, at jeg 'slutter' min dag klokken 18 og bruger resten af aftenen på hvad end, jeg er i humør til.

Generelt øver jeg mig i ikke at have så høje forventinger til mit eget overskud. Jeg behøver ikke spurte af sted med 180 kilometer i timen, for det er jo også vigtigt, at jeg får ladet op, nyder tiden og har det sjovt undervejs – selvom jeg har meget, jeg skal nå.

Der er kun 24 timer på et døgn

Min chef har engang sagt til mig: “Der er 24 timer på et døgn. Otte af dem skal du helst bruge på at sove, otte af dem arbejder du og de sidste otte timer er dem, du virkelig skal passe godt på”. Og med de ord prøver jeg også at komme den dårlige samvittighed til livs, når jeg aflyser en aftale eller siger nej til en opgave, som jeg sikkert godt ville kunne nå, men hvor mit overskud måske alligevel ikke helt rækker. I stedet klapper jeg mig selv på skulderen og tænker 'godt gået!'.

Vejen frem er måske ikke at lave en masse aftaler i kalenderen på forhånd, men at jeg mærker efter og i stedet bliver lidt mere spontan med hvad jeg rent faktisk har lyst til netop i dag. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her. 

“14 ting, du kender, hvis du (ligesom mig) virkelig trænger til juleferie”

Camilla trænger til juleferie

1. Jeg trykker på Snooze-knappen lidt flere gange end normalt. At det er kulsort udenfor hjælper bestemt ikke!

2. Jeg brokker mig over vejret mindst 25 gange i løbet af dagen. “Æv, nu regner det IGEN!”

3. Min varme dyne har svært ved at slippe mig om morgnen. Okaaaay, det er jo nok nærmere omvendt.

4. Jeg orker næsten ikke engang at tage bilen mere. Det tager seriøst SÅ lang tid at skrabe is og dug fra vinduerne...

5. Når den lille eftermiddagssult melder sig, tænker jeg kun på tre ting: Juleskum, æbleskiver og pebernødder.  

6. Hvis jeg lukker øjnene i mere end to sekunder, risikerer jeg at falde i søvn. *Zzzzzzzz...*

7. Jeg drikker nok liiidt for meget kaffe. Koffein er uundværlig i de mørke vintermåneder – og serveres bedst i en julelatte!

8. Jeg har allerede fået risengrød tre gange denne uge. Mest fordi det er lækkert – men ærlig talt også fordi det er vildt nemt.

9. Jeg får mere og mere ondt i pjæktarmen. Hvem der bare kunne julehygge hele dagen med julesnacks og julefilm *suk*.

10. Dagens højdepunkt er, når jeg åbner julekalendere. En med chokolade og en med lakrids – kæmpe win!

11. Jeg stresser over at skulle nå alle julegaveindkøbene. Familien må meget gerne ønske sig noget, der kan fås online.

12. Jeg har allerede lavet aftaler i juledagene. Klare, ubrydelige aftaler med min seng, min sofa og mit tv.

13. Søvn står øverst på min ønskeliste i år. Hvis julemanden liiige kunne tage en snak med chefen ville det være fedt!

14. Kalenderlyset er ikke kun nedtælling til juleaften. Det er jo en nedtælling til selveste juleferien!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“10 dårlige (men hyggelige) vaner, jeg har fået ved at arbejde hjemmefra“

Hjemmearbejde i morgenkåbe

1. Mit tv er konstant tændt. Er der noget hyggeligere end at sidde og arbejde i sofaen med Go' Morgen Danmark kørende i baggrunden?

2. Jeg når hverken 10.000, 8.000 eller 6.000 skridt. Der er jo ikke særlig langt fra sengen til sofaen, sofaen til kaffemaskinen eller til køleskabet. 

3. Min frokostpause er knap så social eller speciel... Jeg kan sagtens sluge et par afsnit af Modern Family på Netflix sammen med min makrelmad.

4. Jeg snacker liiiidt mere hjemmefra. Jeg forstyrrer jo ingen andre, hvis jeg lige smider en pose popcorn i mikroovnen.

5. Jeg sidder langt fra ergonomisk korrekt. Sengen og sofaen kan alligevel noget andet end kontorets hæve-sænkebord – eksempelvis give ondt i ryggen...

6. Mit outfit består af morgenkåbe og hyggesokker. Ingen arbejder jo hjemmerfra i cowboybukser...Ingen!

7. Jeg står op fem minutter i otte, og de fem minutter er alt, jeg behøver for at gøre mig klar: Morgenkåbe, hyggesokker, knold i håret – tjek!

8. Jeg glemmer alt om pauser. Det føles jo allerede lidt som en pause, når jeg sidder hjemme i sofaen med bærbaren og kaffen (og en skål popcorn).

9. Jeg savner mine kolleger. Så jeg bombarderer dem med mails og beskeder: “Hvad fik du til frokost?” *indsæt eget billede af min leverpostejsmad med agurk*.

10. Jeg skruer helt op for musikken. På hjemmekontoret er der ingen, der klager over julemusik i november (eller at jeg skråler med på Last Christmas).

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“10 ting, jeg gør, som min kæreste synes er irriterende, men som jeg nok aldrig holder op med”

Kærestepar

1. Jeg skifter tøj 7845 gange, inden vi skal ud af døren. 'Tøjkrise' er nok bare ikke et ord i hans verden.

2. Jeg slæber ham med i IKEA på en lørdag... og søndag. Det er jo bare hyggeligere, når man er to om de svenske köttbollar. 

3. Jeg handler ind bare for hyggens skyld. Spot-tilbud kan da bare noget, ikke?

4. Jeg efterlader mine lange hår overalt. Jeg afmærker jo bare mit territorium...

5. Jeg varmer mine kolde fødder på ham under dynen om vinteren. Det er da genialt med en personlig varmepude!

6. Jeg pynter tidligt op til jul. Er der julemusik i radioen, må jeg altså gerne pynte op. Punktum!

7. Jeg glemmer at slukke lysene i de forskellige rum derhjemme. Hvem siger, at jeg var færdig i køkkenet... da jeg lagde mig til at sove. Ups!

8. Jeg køber hele tiden nye planter – for så at dræbe dem... At 'dræbe' dem er så meget sagt. De sover stille ind! 

9. Jeg brokker mig, når han ikke laver mad, og igen når han så laver mad... Men det var jo slet ikke hakkebøffer, jeg havde lyst til joooo.

10. Jeg spørger ham til råds – for så at gøre det stik modsatte. Han ved jo alligevel ikke, om de hvide sko passer bedre end de sorte.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“11 grunde til, min mor også er min bedste ven”

Mor og datter

1. Hun er den første, jeg ringer til med nyheder. Nyt job, nye sko, ny shampoo – you name it!

2. Vi hjælper altid hinanden. Hun fjerner pletten på min favoritbluse, og jeg lakerer hendes negle – win!

3. Hun hører, hvad jeg mener, i stedet for hvad jeg siger. Det er så dejligt, når hun forstår mig uden en længere forklaring.

4. Vi ser de samme TV-programmer. Man kan altså godt bonde over Beverly Hills, Vild med dans og Kurs mod fjerne kyster!

5. Vi deler næsten alle medlemsskaber. Dobbelt op på point i Club-Matas er genialt jo!

6. Hun vil alle de ting, min kæreste ikke gider. Hvem siger, at en tur i Søstrene Grene er kedeligt?

7. Vi er hinandens top-venner på Snapchat. Hun får billeder af mine drinks i byen – jeg får af hendes hjemmebagte kage.

8. Hun er god til krisehåndtering! Tøjkrise, hårkrise, gryderets-krise? Say no more!

9. Vi er sammen om de nyeste trends. Perlearmbånd, bøllehatte og glimmer-sokker? To af hver, tak.

10. Vi bruger samme størrelse i tøj og sko. Bytte-bytte-købmand!

11. Hun er der altid for mig. Hvem er bedre til at holde mig i hånden, når visdomstanden skal ud?

 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.