
“Hvordan mit yngre jeg havde planlagt mit liv – og hvordan det rent faktisk blev”

Har du, ligesom mig, haft en plan for, hvordan dit liv skulle udfolde sig, hvornår du skulle have dit første barn, og hvornår du ville være færdiguddannet? Så har du nok også erfaret, at det aldrig rigtig bliver, som du havde troet. Det er i hvert fald den fornemmelse, jeg sidder med efter mine 26 gange rundt om solen.
Jeg er derfor kommet til den konklusion, at jeg ikke kan forudse noget her i livet, og at jeg er nødt til at tage én dag ad gangen. Se bare, hvordan det er gået med mine forudsigelser indtil videre – man kan vist roligt sige, at intet blev, som jeg havde troet:
18 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Jeg ville flytte hjemmefra, fordi jeg nu officielt var blevet voksen.
Hvad der i virkeligheden skete: Jeg gik stadig i gymnasiet og havde ikke råd til at bo ude (første skuffelse ud af mange).
19 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Jeg ville starte i forsvaret – helt præcist i hesteskadronen (grunden er stadig ukendt, da jeg ikke var nogen særlig entusiastisk hestepige).
Hvad der i virkeligheden skete: Jeg startede mit første sabbatår, fordi der ikke var plads i forsvaret før to år senere. Nu tjente jeg dog nok penge til at flytte hjemmefra. Kæmpe win!
20 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Jeg var meget interesseret i foto og drømte om at starte på fotografuddannelsen – hvilket selvfølgelig var planen.
Hvad der i virkeligheden skete: Jeg holdte stadig sabbatår, fordi jeg ikke vidste, hvilken uddannelse jeg skulle begynde på – og fordi jeg lige var blevet vant til at tjene voksenpenge, hvilket også var ret fedt!
21 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Jeg ville være godt i gang med min uddannelse og være ved at få styr på mit voksne liv.
Hvad der i virkeligheden skete: Jeg blev rådet til at starte på fotohandler-uddannelsen, hvis jeg ville ind i branchen. Så det gjorde jeg!
22 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Jeg ville afslutte min uddannelse og begynde på et ægte voksenarbejde (meget ambitiøst).
Hvad der i virkeligheden skete: Jeg afsluttede ganske vist min uddannelse, men jeg sagde også mit daværende job op, uden at have et andet job i baghånden (ikke et gennemtænkt træk, hvis jeg selv skal sige det).
23 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Jeg ville have et voksenarbejde og være begyndt at tænke på børn og hus.
Hvad der i virkeligheden skete: Jeg flyttede i en 1-værelses lejlighed og begyndte at revurdere hele mit liv. Selvom det slet ikke var en del af min meget udtænkte plan, er jeg dog SÅ glad for, at jeg prøvede at bo for mig selv!
24 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Jeg ville være godt etableret med en stabil indkomst og et ægte voksenliv.
Hvad der i virkeligheden skete: Jeg begyndte på en ny uddannelse. 3,5 år mere på SU – what's not to like?
25 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Jeg ville være gravid med mit første barn – ligesom min mor var med mig i den alder.
Hvad der i virkeligheden skete: Jeg levede det vilde SU-liv, hvor hver måned var en kamp for overlevelse, fordi jeg brugte alle mine penge på kaffe og øl (det kaldes prioritering).
26 år
Hvad mit yngre jeg forudså: Nu ville jeg være nået det højeste niveau inden for ung voksenhed med familie, hus og et stabilt job. Med andre ord – jeg ville have styr på mit liv!
Hvad der i virkeligheden sker: Jeg er stoppet med at prøve på at forudsige, hvad der mon sker i mit liv og i stedet bare leve én dag ad gangen. Alt andet er spild af tid, da livet alligevel kommer til at tage fusen på mig og styre mig i en helt anden retning, end den jeg troede, jeg skulle gå.