Hennys hjerterum

Henny er studentermedhjælper og tidligere praktikant på Woman.dk. Hun er en nordatlantisk øboer, der har startet nye eventyr på det danske fastland. Hun elsker at gå sent i seng og sove til middag, og hun bilder sig selv ind, at hun er minimalist, selvom hendes lejlighed i virkeligheden er fyldt til randen af tøj, genbrugsting og 70 forskellige tevarianter. 

 


“7 ting, jeg fremover vil tage som tegn på, at jeg har for travlt i hverdagen”

Visnet plante

For tiden befinder jeg mig lidt i en bobbel, hvor jeg føler, at jeg har rigtig travlt hver eneste dag. Følelsen skyldes nok især, at jeg lige nu har et speciale, der konstant hænger over mit hoved som en lille irriterende sky på en ellers solrig dag. Og selvom det også kan være rart (og en sjælden gang endda hyggeligt) at strukturere min egen tid, så har jeg opdaget, at jeg generelt har en tendens til at forsømme de sjove ting i livet, når jeg selv føler, at jeg har 1000 ting at se til... Okay, som i virkeligheden nok bare er fem ting. Måske tre. 

Og det er vel også fint i perioder – men da min kæreste (som jeg egentlig er forlovet med, men stadig kun kan finde ud af at kalde min kæreste) forleden sagde til mig, at jeg både før specialet og højst sandsynligt også efter vil komme sige “efter det her, så får jeg tid”, opdagede jeg, at jeg nok har et lillebitte problem. 

Er jeg bare dårlig til at planlægge? 

Jeg fanger tit mig selv i at være lidt misundelig på de personer på min Instagram, der bare er tredobbelt så overskudsagtige, som jeg selv er. De nybagte mødre, der spiser hjemmelavet brunch med andre nybagte mødre hver lørdag, eller de medstuderende, der både kan løbe daglige ture og bage knækbrød midt i en eksamensperiode.

Men i stedet for at blive ved med at tro, at alle disse folk må have en hemmelig rabatkode til syv ekstra timer i døgnet, er jeg nu kommet frem til andre konklusioner. Til dels er jeg måske lidt dårlig til at planlægge. Måske har jeg slet ikke så travlt, som jeg tror. Men derudover har jeg mest af alt nok bare en tendens til at nedprioritere de ting, der bare gør hverdagen lidt sjovere. Og det er jo en skam! 

Tid til at lave sjove ting-tjeklisten 

Så fra nu af vil jeg gøre mit allerbedste for at huske mig selv på at lave sjove ting og at tage en velfortjent pause – hellere en gang for ofte end for lidt. Men hvordan skal jeg gøre det, når jeg nu er så ufattelig dårlig til at minde mig selv om at tage det roligt?

Jeg vælger at prøve med en tjekliste! Så nu har jeg noteret syv seriøse tegn på, at jeg åbenbart igen har været så optaget, at jeg har glemt at se mig omkring. Så når jeg næste gang kan krydse et eller flere af disse syv punkter af, kan jeg huske mig selv på, at jeg lige skal have lidt mere tid til livet:

1. Når mine stakkels planter igen viser tydelige tegn på omsorgssvigt. De grønne spirer er de mest levende ting, jeg har at tage mig af (heldigvis – ellers ville der jo være fuldstændig krise). Og når de begynder at hænge eller at få gule blade, er det vist et tegn på at tage en pause. 

2. Når jeg tilfældigvis opdager, at jeg har de samme joggingbukser på for femte dag i streg. I øjeblikket er dette i hvert fald et af de tydeligste tegn på, at jeg har siddet i min specialehule lidt for længe. 

3. Når vasketøjskurven bugner – selvom jeg kun har haft joggingbukser på i dagevis. Når dette sker til trods for mit minimale tøjbrug, er det virkelig tid til at genoverveje mine prioriteringer. 

4. Når mine veninder eller forældre ringer over Messenger, og jeg ikke føler, at jeg har tid til at snakke. For der skal være tid til dem, der betyder noget. 

5. Når jeg kigger på mine negle eller hud og samtidig tænker, at jeg ikke har tid til et lille “zen”-øjeblik med neglelakspåføring eller ansigtsmaske. Kæmpe faresignal! 

6. Når Wolt igen igen bliver min bedste ven. Især hvis jeg lige har bestilt en ti dages BilkaToGo-ordre, fordi jeg netop ikke føler, jeg har tid til at handle ind på andre måder... Men åbenbart heller ikke har tid til at lave mad som et normalt menneske. 

7. Når min watchlist på Netflix overstiger min selvsatte grænse på 15 gemte titler. Fuldstændig uacceptabelt! Tid til lidt bingewatching og en mere afbalanceret hverdag. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“Hvor længe er det egentlig acceptabelt at være forlovet?”

Der er intet galt i at være forlovet i lang tid.

Det er efterhånden over tre år siden, at jeg blev forlovet med min søde kæreste (som jeg stadig kalder ham, fordi jeg åbenbart ikke er voksen nok til at kalde ham min forlovede).

Dengang var jeg 23 år, og jeg var totalt uforberedt. Hvilket nok også var meningen... Men altså – jeg er slet ikke typen, der nogensinde har drømt om et fancy bryllup eller bare at blive forlovet for den sags skyld. Faktisk tror jeg slet ikke, jeg rigtigt har skænket det særlig mange tanker overhovedet. Indtil jeg pludselig stod midt i det. 

Novemberregn, hjemmelavet wok – og en ring på min finger

Heldigvis vidste min kæreste, at jeg ville gemme mig som en muldvarp i et hul, hvis han havde valgt at lave sit forlovelsesstunt i fuld offentlighed. Så sådan blev det heldigvis ikke! Phew! I stedet skete det hele i afslappede rammer, og jeg var lige ved at sætte min sidste nudel i halsen, da min kæreste lige ovenpå den sursøde wok-ret pludselig endte på gulvet. På ét knæ! 

Jeg sagde pænt ja tak, og lige der fik jeg så andre ting at tænke over, end hvilken type hund der ville udgøre den perfekte familieforøgelse. Som om det ikke er svært nok i sig selv (tydeligvis, for jeg har stadig ikke fået en hund).

Siden den aften i november har årstiderne skiftet et par gange, uden at særlig meget har ændret sig. Men behøver det nødvendigvis det? 

“Hvornår skal I giftes?” 

Et af de spørgsmål, jeg får ved jævne mellemrum på grund af den glimtende genstand på min ringfinger, er, hvornår den store dag så finder sted. Og hver gang svarer jeg det samme, ukonkrete svar: “Jeg ved det ikke.”

Jeg bliver aldrig irriteret over spørgsmålet – men jeg kan godt blive irriteret over min egen usikkerhed omkring, hvornår det egentlig bør være. For jeg kommer nok heller ikke nødvendigvis til at vide det lige i næste måned eller måneden efter.

Og i virkeligheden er det nok også lidt ligegyldigt – for alle uformelle regler bør ikke føre til unødvendig stress. Så nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg ikke længere er optaget af, at jeg ikke er blevet gift inden for de typiske 12 til 18 måneder, som statistikkerne på Google så fint viser. For 42 måneder kan nu altså også noget! 

En forlovelse er også en bekræftigelse 

Selvom det “ja”, der blev sagt hjemme i stuen for efterhånden længe siden, ikke er lige så stort og endegyldigt som det “ja”, der engang skal siges foran alteret, så er en forlovelse vel også en ret fin ting i sig selv – og en ting, der gerne må stå på i lang tid!

For jeg nyder egentlig den kroniske forlovelsestilstand og er ikke parat til at give den op helt endnu. Og så er bryllupsplanlægning jo nærmest en hel sport i sig selv. Puha! Jeg tager hatten af for alle, der er nået længere, end jeg er med mine 17 skærmbilleder af brudekjoler. Godt gået! 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“10 mærkelige ting, jeg gjorde, dengang jeg var besat af Tokio Hotel i mine tidlige teenageår”

Tokio Hotel

Der var engang, hvor hele min verden (eller i hvert fald store dele af den) centrerede sig om Bill Kaulitz, Tom Kaulitz, Georg Listing og Gustav Schäfer, også kendt som medlemmerne af det tyske band Tokio Hotel.

De fire unge herrer fra byen Magdeburg var jo slet ikke til at stå for (især ikke de to Kaulitz-tvillingebrødre). Tilbage i årene omkring 2006 til 2009 brugte jeg mange (som i rigtig mange) af mine vågne timer på at nørde bandet og deres følelsesrige, tysksprogede sange, der nærmest var Guds gave til min iPod nano. 

Hvis du også var kæmpe Tokio Hotel-fan – eller bare generelt havde tendens til at være fuldstændig obsessed med alle mulige kendisser som teenager – så kan du måske genkende nogle af punkterne på listen herunder. What a time! 

1. Jeg ville rigtig, rigtig gerne kunne snakke tysk. Og der var bare ikke rigtig andre, der kunne forstå, hvorfor jeg lige netop ville kaste mig over dét sprog – men det hjalp da lidt til tyskeksamen i 9. klasse. 

2. Fordi jeg var sikker på, at jeg ville få brug for det tyske sprog, når jeg engang i fremtiden skulle hænge ud med Tokio Hotel, brugte jeg mange af mine frikvarterer på at nærstudere og oversætte alle bandets sangtekster. Seriøst... Hvorfor? I dag lyder rundbold altså som en sjovere frikvartersaktivitet. 

3. Tyske fjernsynskanaler var noget af det, der stod øverst på min ønskeliste. Jeg VILLE bare have mulighed for at se med, når Tokio Hotel optrådte på alle de forskellige talkshows i hjemlandet. Jeg fik dog aldrig hverken ZDF eller RTL. 

4. Til gengæld var jeg så heldig, at jeg havde let adgang til blade som Bravo og og Popcorn i den lokale kiosk. Og det betød selvfølgelig kæmpestore plakater af yndlingsbandet! Lidt mindre fedt var det med de mange sider med mærkelige nøgenbilleder, der bare ikke helt passede til resten af bladet... 

5. Jeg var altid virkelig irriteret over, at bandet aldrig kom til Danmark i den periode, hvor jeg var fan. Hvor svært kan det lige være at krydse grænsen, altså? 

6. Jeg var mildest talt meget imponeret over Bill Kaulitz' store mankelignende frisure. Den dag i dag forstår jeg stadig ikke, hvordan håret bare kunne sidde sådan. 

7. Jeg følte altid deres musikvideoer helt ind til benet. Spring Nicht, Durch Den Monsun og Rette Mich var jo alle bare depressive mesterværker, der trak på den ene dramatiske effekt efter den anden. Dengang i hvert fald... 

8. Og jeg plejede ofte at læse absurd fanfiction om bandets fire medlemmer online. Historierne handlede om de underligste ting, men det sjove var egentlig bare at sidde og forestille mig et liv med en af de to skønne Kaulitz-brødre. 

9. Jeg havde tendens til at skrive Tom Kaulitz' navn på væggen, imens jeg græd, fordi jeg inderst inde vidste, at jeg aldrig ville komme til at møde ham. Åh, den bitre virkelighed. 

10. Jeg var en af dem, der blev rigtig sur, dengang Tokio Hotel havnede på Boogie Listen og pludselig blev lidt mindre eksklusive. Bandet selv kunne ikke helt forstå den danske gruppe af sure fans, da Boogie-værten under et interview fortalte dem om de mange vrede mails, programmet havde modtaget. Nå... 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“15 tegn på, at jeg nok i virkeligheden er lidt for afhængig af te”

Tekop, tehylde

1. Jeg kan aldrig starte dagen uden en varm kop te. Eller to... Eller tre... Og det er, uanset hvor travlt jeg har. 

2. Min elkeddel må altid stå et sted inden for rækkevidde. Det er jo ikke til at vide, hvornår tetrangen melder sig!  

3. Jeg elsker at have rigtig, rigtig mange slags te at vælge imellem. Variation er vigtig! 

4. Jeg bliver helt excited, når jeg får lov at prøve en te, jeg ikke har prøvet før. “Åh, en eucalyptus og honning te? En chokolade te? Gud, hvor spændende! Den skal med hjem." 

5. Derfor har jeg også meget svært ved at bevæge mig ud af en dagligvarebutik uden mindst én ny pakke te. Selvom jeg ved, at jeg allerede har et voldsomt tocifret tal af tepakker stående derhjemme. 

6. ... hvilket så resulterer i, at jeg har en hel hylde dedikeret kun til te. Eller nej, i virkeligheden flyder mine tepakker rundt over det hele. Konsekvensen af, at jeg aldrig kan forlade en butik uden te... 

7. Jeg bruger te som løsning mod alle problemer. Ondt i halsen? Te. Lidt trist? Te. Glad? Altid te. 

8. Derfor synes jeg også, jeg er ret god til at rådgive mine veninder om te. “Den her hindbærte er altså bare mega god mod menstruationssmerter!" 

9. At eje en tebutik lyder altså bare som det hyggeligste i hele verden. I hvert fald i mine ører. Tænk at være omgivet af te hele dagen lang? Drømmen! 

10. Hver gang jeg står ved håndvasken og skrubber tepletter af mine hvide krus, fortryder jeg min afhængighed. Det tager jo nærmest lige så lang tid som at drikke hele koppen. 

11. Det er altid muligt at spore, hvor jeg befinder mig. For jeg efterlader teposer alle vegne. 

12. Det er umuligt at spise chokolade, småkager eller noget som helst andet uden en kop te. Den varme vidunderdrik komplementeter bare alting! 

13. Jeg bliver seriøst trist, når jeg opdager, at jeg har glemt at drikke min varme kop te. Sikke et spild! *Suk* 

12. Men jeg bliver overlykkelig, når temodstandere som min kæreste eller veninde en sjælden gang takker ja til te. YES! Victory

14. Når jeg en sjælden gang ikke har lyst til varm te, så KAN jeg godt finde på at drikke andre ting i stedet. Iste, selvfølgelig! 

15. Alle omkring mig ved, at de altid bare kan give mig te i gave. Let nok, ik'? 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“Sådan har juleaften og mit forhold til julegaver ændret sig, siden jeg var barn”

Juleaften som lille, jul som voksen

1. Engang var juleaften årets mest afslappende aften, fordi juleferien startede i god tid og var fuldstændig bekymringsfri. Nu betragter jeg mig i stedet heldig, hvis jeg ikke stadig føler mig stresset over en eksamen, jeg havde den 22. december, eller hvis jeg ikke skal have en lærebog med til julebordet på grund af vigtig eksamen den 3. januar. 

2. Som barn var det bedste at få lov til at åbne én selvvalgt gave tidligt juleaftensmorgen. Nu vil jeg helst gemme alle mine fire julegaver til om aftenen (undskyld, men hvornår gik vi fra 20 ned til fire? Ikke for at være grådig, meeen...) 

3. Generelt foretrækker jeg nu at sove en hel del længere den 24. december. Det er ikke længere ligeså attraktivt at hoppe ud af sengen klokken 06:30 for at se juletv hele dagen – og selvfølgelig åbne den tidligere omtalte gave. 

4. Før i tiden var mine ønskeseddel markant længere, og hele Fætter BR-julekataloget blev krydset godt og gevældigt af inden juleaften. Nu har jeg tendens til selv at købe de ting, jeg har brug for, og det er blevet sværere at finde på, hvad jeg skal ønske mig. En frugtskål, måske? Eller... En lysestage? 

5. ... Men det betyder også, at jeg nu bliver MEGET glad for både praktiske gaver og bløde pakker. En strikket hue? Wauw, fedt! Og et nyt sengesæt? Tak!! 

6. Som voksen skal jeg dog selv bruge penge på gaver, hvis jeg vil have nogle igen. Som yngre gik julegaveindkøb ikke ligefrem udover min beskedne børneopsparing, men i dag påvirker decembers gaveudgifter i den grad min (stadig beskedne) opsparing. 

7. Det er dog også blevet meget sjovere at give gaver. Nu finder jeg næsten lige stor glæde i at give mine forældre, min kæreste eller mine veninder en god gave. 

8. Det er ikke længere julemanden og alle hans nisser, der står som afsendere på mine pakker. Mystisk hvordan de alle forsvandt ud af mit liv lige pludselig? 

9. Som barn lavede mine forældre altid en skattejagt, der førte til årets største eller vildeste gave, som jeg fandt ved at følge tråde hele vejen rundt i huset. Dét måtte de gerne gøre igen. Please? 

10. Engang skulle julemiddagen bare overstås så hurtigt som muligt, fordi alt det, der ventede efter, var meget sjovere. Nu synes jeg i stedet, at julen er alt for hurtigt overstået, så nu trækker jeg gerne julemiddagen ud. “Skal vi ikke liiige sidde 20 minutter længere?” 

11. Og engang var mit fødselsår automatisk det, der gjorde, at jeg selvfølgelig var berettiget til mandelgaven. Nu må jeg kæmpe mig gennem skålevis af risalamande ligesom resten af selskabet. Øv! 

12. Som yngre var den faste juleaftenssnack altid hjemmebagte klejner, som min mormor havde bagt. Nu bager jeg mine egne julesmåkager – og savner min mormor hver jul. 

13. Med julen følger nu også en masse aktive valg. Selvom jeg altid fejrer juleaften med mine forældre, som jeg plejer, skal jeg nu også tage stilling til, hvornår jeg skal besøge andre i familien eller være sammen med min kærestes familie. Det var nu lidt lettere bare at være mine forældres vedhæng! 

14. Som småforkælet enebarn kunne jeg blive lidt tvær, hvis jeg som mindre ikke fik den gave, jeg havde ønsket mig. Nu tager jeg det ikke så tungt og sætter pris på alle julegaveindsatser. 

15. Men én ting, der aldrig ændrer sig – følelsen af at flå julegaver op er stadig noget af det bedste i verden. Ingen pæn oppakning herfra! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“15 hverdagsproblematikker, jeg ofte oplever, fordi jeg er nærsynet”

Hverdagsproblematikker med kontaktlinser og solbriller

1. Min tålmodighed kommer for alvor på prøve, når det på daglig basis lykkes mig at smide mine briller et sted, som jeg ikke kan huske. ‘Hvordan skal jeg lige finde dem, når jeg ikke kan se noget?’, tænker jeg altid, mens jeg græder lidt indeni. 

2. Folk vil altid prøve mine briller. Deres reaktion? “Wow, du ser ret dårligt.” Ja, jeg ved det. 

3. Jeg har vænnet mig til, at jeg mindst én gang om ugen får spørgsmålet “Hvor mange fingre har jeg her?” af min kæreste, mens han stikker sin hånd lige op i mit ansigt. Det er altså ikke sådan, det fungerer! 

4. Hver morgen skal jeg tage stilling til, om dagen skal være en brilledag eller en kontaktlinsedag. ‘Hmm... Hvilket et af mine to udseender har jeg mest lyst til at gå med i dag?’ 

5. Spontane overnatninger er absoult ikke en mulighed på en dag med endagslinser. Altså med mindre jeg gerne vil være blind som en muldvarp den næste dag. 

6. Og når jeg tager kontaktlinser i efter en overnatning med veninderne, er jeg vant til deres forfærdede blikke. “Hvordan kan du røre ved dine øjne sådan der?” 

7. At barbere ben under bruseren er altid en kamp. Briller under bruseren er ikke særlig praktisk, og at få vand i øjnene med kontaktlinser i er det VÆRSTE! Derfor bliver barberingen et gætværk og aldrig særlig grundig. Who cares. 

8. En svømmetur med kontaktlinser er også en umulig opgave. Okay, nu kan jeg ikke svømme i forvejen, men jeg gad godt liiige kunne tage hovedet under vand på en strandtur. 

9. Briller og solbriller går ikke hånd i hånd. Det mest irriterende er, når jeg beslutter at have en brilledag og senere gerne vil ud at gå en aftentur med solbriller. Så har jeg tre muligheder – en dobbelt-brille (som ser vildt fjollet ud), en tur med seriøst nedsat tur (en farlig affære) eller at spilde et par kontaktlinser som jeg kun skal have i øjnene i knap tre timer, inden det er sengetid. 

10. At ligge sidelæns på sofaen med briller er sværere, end det burde være. Ej, men jeg vil bare gerne ligge her og se lidt Dash & Lilyaltså. 

11. At falde i søvn med kontaktlinser i er virkelig uhyggeligt. Når det en sjælden gang sker, vågner jeg altid og tænker, at der er noget galt. Indtil mine sammenklæbede øjne afslører, hvad der er sket. 

12. Underteksterne på fjernsynet skal helst være så store som muligt. Og hver dag føler jeg mig mere og mere som min gamle mormor. 

13. Regn, mundbind og varme supper gør tilværelsen med briller endnu mere besværlig. Det hele dugger, og det er seriøst også irriterende at pudse briller. Hele. Tiden. 

14. En seriøst bekymring er at gå op i styrke efter et besøg hos optikeren. Øjentesten giver mig sved på panden, og at vælge et nyt brillestel er en beslutning, jeg slet ikke er klar til at tage. Til gengæld er det en festdag, når jeg en sjælden gang får at vide, at mine øjne ikke har forændret sig. 

13. At bruge penge på et linseabonnement er cirka lige så kedeligt som at købe vaskepulver. Øv, jeg vil meget hellere købe den søde vase, jeg lige har set hos H&M Home. 

14. Jeg husker ofte tilbage på de mange gange, jeg har gået forbi en bekendt på gaden uden at se dem. “Jeg har ikke set dig” lyder som en dårlig undskyldning. Men det passer! 

15. Jeg tænker stadig tilbage på samtalerne i folkeskolen, der handlede om, at gulerødder er gode for øjnene. Verdens største løgn! Øv. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.