Idas ideer

Ida Storm er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er en 27-årig kvinde fra den nordjyske ø Mors, der bor i smilets by, Aarhus. Ida elsker at bade på alle årets dage, og prøver hårdnakket at få alle, hun kender med: “Det er SÅ dejligt bagefter!“. Hvis det var forsvarligt, ville hun spise romkugler og blødkogte æg hver dag - en perfekt kostpyramide (ifølge hende selv).

 


"8 situationer, du kender, hvis du ligesom mig bare ikke KAN gribe eller kaste en bold"

Ida med bold

1. Når de andre børn i klassen blev ellevilde over, at den nye vikar gav dem lov til at spille rundbold, var jeg typen, der spurgte “Er det okay, hvis jeg hellere bare vil blive inde og tegne?” Det var det selvfølgelig aldrig, så jeg blev verdensmester i at lave det der move, hvor jeg bare daffer til bolden, så den lander lige neden for mine fødder. 

2. Når vi skulle spille boldspil i idræt, aftalte jeg med mine holdkammerater, at de ikke skulle skyde til mig. De var med på den, jeg var med på den, alles güt, helt perfekt! Det var det bedste for alle parter. 

3. Alligevel var det, som om mit hoved var en seriøs MAGNET for den skide bold! Utroligt, hvor mange gange jeg formåede at få buler og hjernerystelser af et boldspil, jeg ikke engang deltog aktivt i. 

4. Jeg får lyst til at undskylde overfor mine holdkammerater, allerede inden vi er gået i gang, når vi skal spille noget med bolde. “Hvorfor valgte du mig?! Det er jo det rene selvmord!”

5. NEJ, en fed rystesammen dag er ikke en tur på minigolfbanen! Det er bare pinligt, når alle mine nye kollegaer skal stå og glo på mig få bolden i på 112. slaget. 

6. Der er intet, der kan få det til at løbe koldere ned ad ryggen på mig, end når mine kollegaer råber “Grib!” og smider noget i min retning. Please stop... Der er ingen jordisk mulighed for, jeg griber min vandflaske, en mappe eller en banan. Ingen chance. SOM I INGEN!

7. Folk, der kan jonglere, er magikere. Det jo for sindssygt. Tre bolde i luften på samme tid?! Jonglører for president!

8. Når folk foreslår, om vi ikke skal spille et spil fodbold til familiekomsammen, bliver jeg lige pludseligt jordens mest opfindsomme person. “Hvad med HINT? Alle elsker HINT? Eller dåseskjul? Sjovt!”

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“11 situationer, du kender, hvis du, ligesom mig, er laktoseintolerant”

Ida drikker laktosefri mælk

1. Den akavede stilhed, når nogen beder mig forklare, hvad der sker, hvis jeg får for meget mælk. “Altså får du ondt i maven, eller...?” Ja... Mildest talt... Og nej, jeg gider ikke udpensle deltajerne for dig... 

2. Hver dag er et eksperiment: ‘Kan jeg ikke godt liiige drikke en kaffe med mælk i? Jo, det gik fint! Jeg tager da lige en til..’ *Mave rumler* ‘Oh fuck, det kunne jeg ikke’

3. I starten var jeg doomed, men nu har Arla, Naturmælk, Thise og alle mine andre homies gjort livet meget nemmere for mig. “Tag den mælkeallergi, jeg drikker laktosefri!” Ja ja, kikset slogan, men du fatter pointen... 

4. Det mærkelige blik, du får fra baristaen, når du spørger, om de har laktosefrimælk. “Æhmm, vi har havre?” Ja. Men. Det. Er. Ikke. Det. Jeg. Vil. HA!

5. At der reelt er folk, der tror, at laktoseintolerans er noget, du bare finder på for at være sundere. 1. Mælk er da okay sundt (fik vi i hvert fald at vide som børn), så hvis det var for sundhedens skyld, havde jeg da valgt en Marabou-allergi. 2. Jeg er ret sikker på, min læge synes, det var en ægte laktosebelastningstest, hun tog på mig, da jeg blev tjekket for det....

6. “Wow, så du har mælke-allergi?” Jeg forstår forvirringen, men nej, det har jeg ikke. 

7. Der er bare nogle helt særlige fødevarer, du savner. Kinder Pingui, den der gode, billige koldskål fra Kløver, lakrids-isen fra Paradis-is, og Kinder Pingui. Fik jeg nævnt Kinder Pingui?

8. Den evige nervøsitet, når du har sovet ude, og du spørger, hvad der er til morgenmad: “Jamen der er både skyr, lidt peach/melba yoghurt eller havregryn med mælk?” ... ‘Oh fuck’... 

9. Jeg vil forevigt være hende den mærkelige, der altid har et lille skvæt mælk med i en lille glasflaske, har min egen skyr med, eller springer over isen på sommerhusturen. Hey, det er hårdt for mig at sige nej tak til den is, trust me!

10. Efter en dag, hvor jeg har taget lidt for mange mælke-chancer, er mælkesyrebakterier min bedste ven. Ja, for dig, der ikke tager mælkesyrebakterier, lyder det her som volapyk, men if you know it, you know it! Mælkesyrebakterier <333

11. Hver dag priser jeg mig lykkelig over, at det i det mindste ikke er gluten allergi. Jeg kan ikke sige farvel til pasta kødsovs, surdejsboller og marcipanbrød. I har der har glutenallergi: Jeg føler (så meget!) med jer! 

“11 grunde til, Aarhus bare er verdens bedste by”

Aarhus

1. Strøget, 7/11, dyre café latter og alt andet, bylivet byder på, ligger kun få kilometer fra azurblå vand og tætte, smukke skove. Aarhus har virkeligt nogle af Danmarks smukkeste strande, og hvis du ikke har været på Bellehage eller Den Permanente endnu, har du virkelig noget godt i vente!

2. Alle er søde og venlige på cykelstierne. Efter at have boet i København, sætter jeg så meget pris på, at cykelstierne er ensporede her i det jyske, og der ikke er nogle, der leger Tour De France op ad hverken Alpe D'Randersvej eller Mount Langelandsgade. 

3. Der er et kæmpe stort studenterfællesskab. Der er 38.000 studerende på Aarhus Univsersitet (!), og derfor er der altså nok fredagsbarer at vælge mellem, når den sidste forelæsning er slut fredag eftermiddag. Skal du i Komma Bar og have Ceres til en flad femmer? Eller skal du lige et smut i Matematisk Kantine efter en romkugle inden? Og så er det jo 100 procent sikkert, vi ses i uniparken klokken lort om morgenen til kampen om Det Gyldne Bækken!

4. Der er ikke langt til noget. Som sagt er Aarhus jo egentlig ikke så stor, så selv hvis du skal besøge nogle i forstæderne, tager det få minutter på cyklen (eller Letbanen, hvis du er så heldig at ramme den på den ene dag på hele året, hvor den rent faktisk virker...)

5. Grønttorvet på Ingerslevs boulevard gør mig oprigtigt glad hver onsdag og lørdag, hvor alle de små landmænd fra byere omkring Aarhus kommer ind til byen med deres seneste høst af grøntsager, blomster, frugt og kød. Hvis du elsker Ingerslevs lige så højt som jeg, kender du sikkert også honningmanden, der har stået og delt bolcher ud i en evighed.  

6. Den Aarhusianske dialekt er jo som musik i ørerne. Prøv-li'-å-hør-hær'-igå', det kan godt være, man skal have boet her noget tid, for at være af den overbevsning, men sårn' ærd, sårn' blir'd. 

7. Du kan komme til både Skagen, grænsen eller København på under tre timer. Det smarte ved at være placeret midt i landet! Der er intet, der er ægte langt væk fra Aarhus. Okay, måske Bornholm, men altså, Bornholm er jo langt væk fra alt. 

8. Der skal meget til at imponere aarhusianerne. Derfor er der endnu ikke kilometer lange køer til verdens bedste surdejsboller på Jumbo eller de bedste kardemommesnurrer på La Cabra, ligesom der ellers er ved de københavnske bagerier. Naaah, der skal lidt mere til for at imponere aarhusianerne. 

9. Ja, der er en hel bydel, der stinker af soja, men det har vi alle stiltiende accepteret. Efter at have boet på Frederiksbjerg i en årrække, lugter den uspecificerede, mærkelige lugt fra DLG-fabrikkerne nu af “hjem” for mig, til stor undren for alle dem, der ikke bor her. 

10. Det er ikke ualmindeligt at studerede i Aarhus har havusigt. Det er ikke forbeholdt de rige i Risskov, men også de studerende, der bor på i lejligheder på Trøjborg, Frederiksbjerg, Strandvejen eller Aarhus Ø. Særligt, hvis du bor på Aarhus Ø, kan du jo nærmest ikke undgå at kunne holde øje med marsvin i vandet, mens du slubrer din morgenkaffe. Luksus!

11. Aarhus er verdens mindste storby og jordens største provinsby. Forstået på den måde, at det intet problem er at finde et sted at købe Pepsi Max og bland-selv-slik klokken 3 om natten, men det også er sådan en by, hvor alle hilser på buschaufføren. Jeg elsker det!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

 

“Panik-spørgsmålet over dem alle: Hvad vil du være, når du bliver stor?”

Ida

“Hvad vil du være, når du bliver stor?” var det nemmeste spørgsmål at svare på, da jeg var barn: “Havfrue, sanger, arbejde i Fætter BR, dyrelæge” (okay, vi stopper her, listen var lang). Men er det bare mig, eller er det spørgsmål blevet sværere og sværere at svare på, jo ældre vi bliver? 

Jeg er så misundelig på jer, der altid har vidst, I skulle være sygeplejerske

Mens jeg i lang tid gik og troede, at havfrue var et ægte job, vidste flere af mine klassekammerater, at de ville være sygeplejersker, tandlæger eller have andre seje jobs, og nu flyder min Instagram rent faktisk over med deres “Hjemme efter en lang vagt i akutten” og “Juhu, I kan finde mig ved Tandstøberiet pr. 1. januar”-billeder, og helt seriøst, jeg er så misundelig.

Jeg ville ønske, at jeg havde haft et lige så klart billede af, hvad jeg har lyst til at lave og bare gik efter det. Men næh nej, ikke nok med, at jeg har svært ved at mærke efter, hvad jeg gerne vil lave, så vælger jeg selvfølgelig heller ikke en uddannelse, hvor jeg faktisk heeeelt ved, hvad jeg kan blive. Smart.  

“Ah okay, så hvad kan du blive?”

Ja, endnu et spørgsmål i rækken, jeg bare ikke helt kan svare på.

Jeg har læst dansk og musikvidenskab på universitetet, hvilket jeg har været glad for! Det har ikke været drømmestudiet, hvor jeg hver dag er blevet bekræftet i, at jeg laver det helt rigtige, men det har været tip-top-fjong, og det er nok for mig.

Den mest oplagte vej at gå ville helt klart være gymnasielærer, men jeg er bange for, mit temperament simpelthen ikke vil kunne holde til at forklare indgående om dobbeltgængerbegrebet i romantismen, mens 28 17-årige stirrer ned i deres Tetris-spil, Messenger-samtale eller Asos-ordre. Og hey, jeg bebrejder ingen, jeg gjorde præcis det samme, da jeg gik i gymnasiet, og dobbeltgængerbegrebet i romantismen lyder også semi-kedeligt.

Da jeg startede på min uddannelse, tænkte jeg: “Jeg finder nok ud af, hvad jeg vil med min uddannelse hen ad vejen”, men nu er det hen ad vejen sku bare snart gået. Jeg skriver speciale lige nu, og voksenlivet med voksenjob venter lige rundt om hjørnet. 

Den rette hylde

Heldigvis ligger landet ikke sådan, at der er en masse ting, jeg ikke vil: Der er sygt mange ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve! Men jeg bliver i tvivl om, om jeg overhovedet er kvalificeret? Og jeg bliver i tvivl, om jeg nogensinde finder den skide hylde, der ligesom bare føles helt rigtig, som jeg har indtrykket af, at så mange andre har fundet? Og samtidig bliver jeg i tvivl om, om det overhovedet er så vigtigt at finde den helt rigtige hylde, eller om det er okay bare at have et job, der føles helt OK, men ikke er den store selv-realiseringsdrøm? Nå ja, og så bliver jeg sygt nervøs for, at en kommende arbejdsgiver læser dette indlæg, efter en jobsamtale, hvor jeg har sagt: “Jamen heeeele livet har jeg drømt om at lave PR for dette lille upcoming, ukendte selskab, ja....” (Psst: hemmelig besked til min redaktør: Slet dette indlæg, når jeg ikke længere arbejder på Woman!). 

Skal vi krydse fingre for hinanden?

Okay, så jeg synes bare, at vi laver en aftale nu: Hvis du også går rundt derude uden helt at kunne mærke en journalist, sygeplejerske, tandlæge, skolelærer, tømrer, politiker, whatever i maven, så krydser vi bare lige fingre for hinanden.

Krydser fingre for, at vi alle sammen havner et sted, der er helt tiptop, og hvor vi griner lidt af vores fortids-selv, over hvor mange bekymrede tanker vi har brugt på job-ræset. Kan vi ikke aftale det? Du krydser fingre for mig, jeg krydser fingre for dig, og så håber vi, Hella Joofs pointe fra Papmachereglen om, at alt godt kommer til den, der håber, holder stik. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

“10 situationer, du sikkert kender, hvis du (ligesom mig) er kræsen”

Kræsen

Jeg har alle dage været kræsen og systematisk styret uden om fisk, løg og andre ting, mine smagsløg bare ikke er venner med. Det var dog som om, det var lidt mere okay, da jeg var barn, hvorimod det bare er lidt kikset nu, jeg er voksen? Nå, hvis du også har et par madvarer eller 20, du ville ønske, denne verden var fri for, kan det være, du kender nogle af disse situationer, jeg synes, jeg havner i liiidt for tit: 

1. Jeg har livets største skamfølelse, når jeg sidder og piller løg ud af svigermors frikadeller. Undskyyyld! Please, ku' li' mig alligevel!

2. Det er en fast overlevelsesmekanisme at sidde og rode rundt på min tallerken, så det ligner, jeg har spist noget. Jo jo, onkel Gert kan nok alligevel godt se, jeg ikke lystigt har slubret min sildemad i mig, meeen det er forsøget værd!

3. ‘Fisk til forret? Nå, godt, der er brød.’ Brød redder dagen – igen, igen, igen og igen...

4. “Du skal bare smage det 1000 gange, så kan du lide det.” Hvis jeg havde fået én krone for hver gang, jeg havde hørt det, ville der være markant færre røde tal på min konto. 

5. Mine veninder, forældre, søskende og kæreste prøver virkelig at huske, hvad det er, jeg ikke kan lide og styre uden om det, hvilket jo er det sødeste! Men jeg er også bare konstant pinlig berørt over at være til besvær. “Hvordan har du det nu med svampe?”... Dårligt... Ligesom med løg, fisk, oksekød, asparges, flæsk, koriander, blå ost, oliven, remoulade, peberrod, bladselleri, rugbrød med ost, wienerbrød, hamburgerryg, østers, mayonnaise, lam, fetaost, rucola, ansjoser og likørchokolade...

6. Folk tror, det kun er børn, der er kræsne. Nope. Det, er jeg et levende eksempel på, er løgn... Knus en 27-årig kræsen...

7. Når jeg er på resturant, kan der pludselig opstå en muslinge-allergi, så jeg kan få lov til at bytte rundt på forretterne: “Ja, jeg kan desværre ikke tåle blåmuslinger. Kan jeg bytte ud med en af jeres andre forretter?”

8. Jeg har altid en müslibar i tasken... Bare lige til hvad nu hvis...

9. På dage hvor jeg føler mig EKSTRA modig, tager jeg en dyb vejrtrækning og prøvesmager den portobello-svamp, der ligger og stirrer på mig fra min tallerken. Men nej, mine smagsløg har desværre ikke mirakuløst ændret sig det seneste år. Fordømt!

10. Jeg må bare være en genetisk supertaster! Ja, den er god nok, de findes! Google det. Værsgo', her er din evige undskyldning for at være kræsen: “Hey, det er bare, fordi jeg er genetisk supertaster”. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

 

“Henny & Idas overlevelsesguide: Sådan overlever du at skrive speciale”

Specialeskrivning

Lige nu skriver vi begge to speciale, og oh my god hvor er det svært! Altså... Hvor starter og stopper vi lige i så stor en opgave? Selvom det mest af alt føles, som om vi sejler rundt og endnu ikke heeelt har knækket speciale-koden, har vi dog lært en ting eller to de seneste par måneder. Vi har her samlet 12 gode råd, der hjælper os igennem den her sindssyge proces: 

1. Du må godt starte med det nemme – du skal jo have et redegørende afsnit anyways, og du må altså godt hoppe over, hvor gærdet er lavest. Seriøst!

2. Drik lækre ting. Det lyder undervurderet, men det kan virkelig redde vores dag med en lækker kaffe, god te, kold Pepsi Max eller skøn juice. Hvis du endnu ikke har en koffein-afhængighed, er nu et perfekt tidspunkt at få den.

3. Struktur! Kedeligt, men, for mange af os, nødvendigt. Vi kører begge to ugeplaner, så vi har et overblik over, hvad vi gerne vil have færdigt den pågældende uge. Ida sporter også en omgang Pomodoro-teknik, når det føles umuligt at komme i gang med skriblerierne. 

4. Behandl det som et job. Noget, vi selv har svært ved, men som vi ved batter. Aftal med dig selv, at du arbejder fra for eksempel klokken 9-15 hver dag. Det er så nemt at komme til at lave alle mulige aftaler, for du kan jo bare arbejde på et andet tidspunkt, men nix! Tandlægen, løbeturen, indkøbene og støvsugningen må vente til efter klokken 15! 

5. Husk at børste tænder og tage sokker på. Okay, pointen er bare, at du sikkert vil føle dig meget bedre tilpas, hvis du faktisk føler, at du kommer op og i gang med dagen. Selvom det er MEGET fristende at ligge i nattøj langt under dynen, mens du skriver dit metodeafsnit. 

6. Brug din vejleder. Kan de være intimiderende og umulige at forstå? Jeps. Kan det være angstprovokerende at stille dem spørgsmål? Oh yes. Men er de der for at hjælpe os? JA! Derfor: Brug din vejleder! Og husk, at de altså også har været studerende engang. 

7. ... og hold ikke igen med at sparre med andre i din omgangskreds. Skriver din veninde også speciale? Snak med hende om, hvad hun synes er svært. Eller endnu mere oplagt – brug dine studiekammerater eller meld dig ind i en specialegruppe. Det er trods alt liiidt sjovere at snakke om Foucaults magtbegreber med andre end kun dig selv (okay, helt sjovt bliver det alligevel aldrig...) 

8. Lad være med at sammenligne dig med andre. Selvom det er en god idé at snakke med andre specialeskrivende om hele projektprocessen, så er det vigtigt, at du ikke lader dig slå ud, bare fordi Ulrikke fra studiet allerede har færdiggjort sin perspektivering. Alle er forskellige og dermed også forskellige skriveprocesser. 

9. Belønninger er mere end okay. Du har uden tvivl fortjent den nye kjole, den lækre hindbærsnitte, den fridag eller den How I Met Your Mother-pause, du drømmer om. Det er altså ikke easy peasy at skrive speciale – du fortjener det! 

10. Hold ordentlige pauser. Vi er selv skyldige i bare at sidde og scrolle Instagram op og ned, når det endelig er tid til et øjeblik væk fra vores skriverier – men en lille tur rundt i nabolaget er altså bare mere opkvikkende end at sidde og glo på billedet af den juice, moster Johanne lige har tilføjet til sin Instagram-story

11. Skriveblokade? Endnu en grund til lige at gøre noget andet. Nogle gange hjælper det altså bare lige at blende en smoothie i køkkenet eller lidt yoga-øvelser på stuegulvet i stedet for at stirre videre på skærmen.  

12. Husk på, at det ikke er liv eller død. Selvom det sikkert føles som det lige nu! 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.