Idas indsigter

Ida Hagsholm er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er en 21-årig kvinde, der for nyligt er fløjet fra mors og fars trygge rede. Nu bor hun midt i København og bruger det meste af sin tid med hovedet begravet i studiebøger og Google Maps, for "hvordan var det liiige jeg kommer hen til Leanowski bar??". 


“8 ting ved julen, jeg ville ønske, jeg havde sat mere pris på, da jeg boede hjemme”

Julestemning

Hvis mit første år som udeboende har lært mig en ting, så er det, at det er utroligt svært at komme i julestemning, når duften af mors hjemmebagte brunkager eller synet af flot julepynt pludselig virker meget langt borte i en lejlighed i København, hvor der bor tre studerende. 

Den der varme, hyggelige julefølelse kommer altså (desværre) ikke bare af sig selv, og heller ikke selvom december står lige for døren. Så et spørgsmål jeg har stillet mig selv i forbindelse med at gøre december 2022 mere julet er: ‘Hvordan i alverden gør jeg det?’, og dernæst har jeg ærgret mig over, at jeg ikke bare nød julemåneden en lillesmule mere, dengang jeg boede hjemme. 

Her kan du læse otte ting ved julen, jeg ville ønske, at jeg havde sat mere pris på, da jeg boede hjemme. 

1. Flot julepynt. Det kan altså noget helt unikt at komme indenfor i en stue, hvor julepynten bare spiller. Hvor der hænger glitrende engle og smukke julekugler på træet, og hvor der står en adventskrans, som ikke er købt i Netto, på bordet. Men det er så også gået op for mig, at det altså godt kan tage årevis at samle nok julepynt ind til bare tilnærmelsesvis at fylde et juletræ. Så måske har jeg en stue fuld med julepynt om 10 år...  

2. Den smukke sne i skoven. Jeg har været så heldig at vokse op lige ved en skov. Og det betød også, at hver gang det sneede, skulle vi ud at gå en tur i den smukke, snehvide skov. Og så findes der jo heller intet mere satisfying end at træde i helt nyt sne, som ingen har trådt i før. Klip til at jeg nu bor i København, hvor sneen nærmest allerede er brun, inden den når at ramme asfalten... Kan vi ikke snart opfinde noget sne, der ikke bliver til sjap?

3. Lækker julemad. Min mund løber næsten i vand, når jeg tænker på et lækkert julemåltid med kartofler, flæskesteg (med sprøde sværd selvfølgelig), rødkål og ej at forglemme brun sovs. Mums. Den slags mad er altså bare umulig at lave lige så god som mor. Punktum. 

4. Ingen stressende eksamensperiode. Hvorfor er det, at vidergående uddannelser ALTID skal lægge eksamen i december og starten af januar? Hvis der er en ting, der kan sætte en stopper for julemusikken, så er det 700 siders pensum om mikroøkonomi... Når min juleferie nu for andet år i streg bliver spoleret af eksamener, kan jeg godt drømme mig tilbage til mine sabbatår, hvor det eneste, julen handlede om, var at spise så mange tørrede figner og fyldte chokolader som muligt.  

5. At jeg faktisk kunne ønske mig sjove ting i julegave. Fremfor nu hvor mine tre første ønsker på min ønskeliste er en elkedel, nyt sengetøj og en elektrisk tandbørste...

6. Duften af hjemmebagte brunkager. Mmmm, det bedste ved at bage småkager (udover at spise dejen selvfølgelig) er den skønne duft, der breder sig i hele rummet. Hvis ellers jeg kunne finde ud af at lave dejen rigtigt, så den ikke bare smager af sukker, men rent faktisk af jul. 

7. Glæden ved at hente juletræ. Det er så hyggeligt at tage vinterstøvler, hue og vanter på for at tage ud at kigge på, hvilket juletræ der skal pynte stuen (selvom det er umuligt at finde et træ, der ser pænt ud fra alle sider!). Men uden julepynt (og med SU-budget) bliver det desværre ikke til meget juletræ i lejligheden. Hvor vildt er det også lige, at et træ på halvanden meter koster 400 kroner?!

8. Alle kanaler i fjerneren til at se jule-tv. Den store TV-pakke kan bare noget helt unikt i juletiden, hvor alverdens julefilm- og serier bliver sendt igen og igen. Det var bare tider, dengang jeg kunne krybe dybt ned i sofaen, begravet i tæpper og omringet af julepynt, og se Love Actuallyflow-TV for tredje gang. 

 

“Hvorfor kan jeg ikke lade være med at lave overspringshandlinger?”

Overspringshandlinger

Jeg er for nyligt startet studie, og i den forbindelse må jeg bare konstatere en ting: Jeg er utrolig god til at lave overspringshandlinger. Ja, faktisk nærmest en ekspert. 

Hvorfor bliver det pludselig fedt at vaske tøj? 

Altså. Hvorfor er det, at hver gang jeg skal læse om Foucaults magtteori (som desværre er en del af pensum), så er det som om, at den fedeste aktivitet i verden er at vaske tøj... Eller hente pakker... Eller støvsuge under sofaen... Eller, jeg troede aldrig at jeg skulle sige det, men tømme håndvasken for madrester!

Ovenstående sure pligter plejer jo at være sure... Men pludselig, når alternativet er at læse, så bliver de meget sjovere, for slet ikke at tale om yderst nødvendigt, selvfølgelig. 

En overspringshandling på en overspringshandling

Og nogle gange, når niveauet af overspringshandlinger når nye højder, så laver jeg en overspringshandling, mens jeg er i gang med at lave en overspringshandling. 

Så min tøjvask-overspringshandling bliver ersattet af en ny overspringshandling, som for eksempel lige at få sat den der gamle bluse til salg på Trendsales. Eller at arrangere krydderierne, så de så står sorteret flot side om side – selvfølge inde i skabet, hvor ingen kigger alligevel... 

Findes der mennesker, som ikke laver overspringshandlinger?

Det kan jeg næsten ikke tro, men hvis de findes et sted derude, tør jeg slet ikke tænke på, hvor meget de kan nå i løbet af en dag, når de ikke ligger på sofaen og åbner og lukker Instagram 500 gange i stedet for at lave en madplan for ugen. 

Jeg håber lidt, at det bliver mig en dag, men på den anden side: “Hvordan skulle jeg så vide, hvad Stephanie Fisker laver i sin hverdag?”. 

“Føler man sig nogensinde voksen?”

Blogindlæg

“Føler man sig nogenside voksen?” er et spørgsmål, jeg ofte har stillet mig selv. Hvornår kommer den følelse af ‘aha, nu er voksenlivet begyndt’, og kommer den overhovedet?  

Eller vader alle bare rundt i stadiet: ‘Altså, jeg er jo ikke et barn mere, som kan tillade sig og lave en scene midt i supermarkedet, selvom der ikke er mere mælk tilbage. Men på den anden side, hvis man tager et kig ind i mit køleskab, skulle man tro, at her boede en på 12’...? Det gør jeg i hvert fald. 

‘Når jeg ... er jeg voksen’

Jeg husker tydeligt min folkeskoletid, hvor jeg tænkte ‘når jeg starter i gymnasiet, bliver jeg voksen’. Da tiden kom til min første gymnasie-skoledag, kiggede jeg hen på 3.G'erne og tænkte ‘hold da op, de ser gamle ud’ og ‘ når jeg om tre år går ud af gymnasiet, så er jeg rigtig voksen’.

Tre år senere bliver jeg student, og nej, selvfølgelig er jeg ikke voksen dér, men jeg tænker alligevel ‘når jeg flytter hjemmefra og starter studie, så må jeg da føle mig voksen’. 

Klip til nu, hvor jeg efter sommerferien skal starte på tredje semester af mit studie og har boet ude i et år. På trods af dette går jeg stadig i panik, hvis jeg er ude at handle med min mor, og hun skal hente en vare, LIGE inden vi når til kassen... Krise. 

Så note til folkeskole-Ida: Du kommer nok aldrig til at føle dig helt voksen, heller ikke når du flytter hjemmefra. 

Hvad er en voksen overhovedet? 

Altså, hvis jeg lige skulle prøve at forklare, hvad en rigtig voksen er, så ved jeg det faktisk ikke... Jeg bliver ved med at tænke, at når man er voksen, så åbner man lågen til sit (ikke-lugtende) køleskab, som er fyldt med oliven på glas, eksotiske marinader og selvfølgelig en fyldt grøntsagsskuffe.

Men så kigger jeg ind i min bror på 32 år's køleskab og ser, at det (næsten) er lige så tomt som mit... Og hvorfor “måler” jeg også niveauet af voksenhed ud fra fødevarer i et køleskab? Det kan godt være, jeg skal finde mig en ny målestok. 

Uanset hvor voksen du er, er du altid barn hos dine forældre 

Og lige når jeg en sjælden gang imellem føler mig voksen, for eksempel når jeg vasker gulvet i lejligheden med hvid sæbe til trægulv, så tager det ikke mere end en tur hjem til mine forældre, før jeg har forvandlet mig til en 15-årig igen, som brokker sig over, hvad vi skal have til aftensmad og ligger på sofaen 70 procent af tiden. 

Men jeg tror dog, at tiden inden voksenlivet for alvor begynder, hvor du stadig kan forsvare at give et gavekort på 10 kram i gave, skal nydes i fulde drag. Jeg håber dog, at hvis jeg læser denne artikel igen som 50-årig, at jeg så vil føle mig voksen... (krydser fingre).

”Er jeg den eneste, som altid overtænker ting, jeg alligevel ikke kan ændre på?”

Ida med spørgsmålstegn

En afsendt kvote to-ansøgning, en måske-kollegieplads til sommer og et stort spørgsmålstegn i kategorien: Hvad er det egentlig jeg vil bruge min uddannelse til? 

Fælles for alle tre ting er, at de er ude af mine hænder. Fuldkommen. Jeg kan ikke gøre noget for at ændre på dem. Okay, måske kunne jeg egentligt godt sætte mig mere ind i mine jobmuligheder efter uddannelse, men så alligevel: Der er over fire år til, at jeg kan kalde mig for Cand.comm... Og jeg ved ikke engang, hvad jeg skal i næste uge (eller i eftermiddag for den sags skyld), så hvordan skal jeg planlægge fire år frem?! Fire! 

Men selvom det er ude af mine hænder, så kan jeg bruge timevis på at overtænke siturationerne igen og igen... Og igen. 

Hvorfor overtænker jeg så?

Et million dollar question. For hvis jeg vidste, hvordan jeg kunne lade være, så var der ikke gået mere end et splitsekundt, før jeg havde gjort det.

Lige for tiden tænker jeg helt ekstremt meget over min uddannelsessituation, fordi at jeg måske skal skifte studie til sommer. Måske... Jeg har afsendt min kvote to-ansøgning og afventer svar på, om jeg er blevet optaget. Et svar jeg først får den 28. juli.

Men alligevel, selvom jeg jo VED, at jeg først får svar der, så bruger jeg stadig (utrolig) meget tid på at tænkte alle mulige scenarier igennem. ‘Hvad hvis jeg kommer ind?’, ‘hvad hvis jeg ikke kommer ind?’, ‘hvad hvis jeg kommer ind, men fortryder?’, ‘hvad hvis jeg får en standby plads?’, ‘hvad hvis jeg kommer ind, men en kat går henover mit tastetur idet jeg skal til at acceptere tilbuddet, så det bliver slettet?’. Og jeg kunne blive ved... 

Ville jeg få tid til at koge perfekte ris, hvis jeg ikke overtænkte?

Og jeg kan simpelhen ikke svare på, hvorfor jeg bliver ved med at tænke over de samme scenarier. Nogle gange tænker jeg: ‘Hvor meget mere overskud ville jeg lige have, hvis ikke jeg brugte hele min hjerneaktivitet på at overtænke scenarier, som jeg alligevel ikke kan påvirke?’. En uhyggelig tanke, for jeg er overbevist om, at min ualmindelig trætte morgenkrop og lidt for store kaffetrang taler for sig selv på det punkt. 

I en hverdag fyldt med studie, arbejde og aftaler er det også ret upraktisk at skulle bruge tid på at overtænke små og store ting. Altså: ‘Hvor meget tid ville jeg lige spare på en dag, hvis ikke jeg overtænkte?!’. Ville jeg så have tid til at lære at koge ris uden at brænde grydens bund fuldstændig af? Okay, lige dét har jeg nok tid til at lære alligevel. Det handler vist mere om en mangel på mad-entusiasme... 

Mit evige nytårsfortsæt 

Ak ja... Det kan vist ikke tælles på en hånd, hvor mange år jeg har haft nytårsfortsættet ‘jeg skal stoppe med at tænke over ting, jeg alligevel ikke kan ændre’. Og ja, du gættede rigtigt... Det lyder også sådan i 2022. Og ja, du gættede rigtigt igen... Det har endnu ikke (fem måneder inde i året) lykkes mig at overholde det, ups. 

Måske er 2023 året, hvor det lykkes! 

Det hele går jo nok alligevel

Nu ved jeg det jo ikke, men jeg tror ikke, at jeg er den eneste der af og til (læs: Altid) bruger lidt for meget energi på at tænke ligegyldige scenarier igennem (for tyvende gang). Men selvom det godt kan føles overvældende og frustrerende til tider, så tænker jeg bare: Det er vel bedre at tænke lidt for meget end lidt for lidt, right

Er du træt af dit evige tankemylder? Så kan du læse om gode råd til at få styr på tankerne her

“Mine 5 bedste tips til at skabe et fantastisk gruppearbejde på studiet”

Kvinde med bog og drømmekage

Bliver der sagt “studie”, hænger det for manges vedkommende uløseligt sammen med ordet “gruppearbejde”. 

Det gør det i hvert fald for mig. Jeg er godt i gang med mit andet semester på Roskilde Universitet, og lad mig sige det sådan, at vi har MEGET (som i utroligt meget) gruppearbejde.

Netop derfor er det også ekstremt vigtigt, at det kører gnidningsfrit med kun få bump på vejen (for de kan ikke undgås, uanset hvor mange kageordninger I har), ellers kan det godt gå hen og blive et ret så langhåret semester. 

Går dit gruppearbejde ikke helt, som du kunne drømme om? Så læs med her. Jeg har nemlig lavet den komplette guide med førstehjælps-hacks, til hvordan I får gruppearbejdet til at fungere bedst muligt! Og spoiler alert: Du har ikke altid ret, og din måde er altså ikke altid den bedste (selvom det godt kan være svært at indse, suk). 

1. Lav en samarbejdskontrakt. Det lyder måske lidt voldsomt (og meget advokat-agtigt) at lave en hel kontrakt, men det kan faktisk være guld værd i en gruppe. En samarbejdskontrakt skal indeholde alle de punkter, som I selv synes er vigtige, for at jeres gruppearbejde kommer til at fungere top dollar. Et punkt kan eksempelvis være, at alle skal overholde deadlines. Nu sidder du sikkert og tænker ‘jaja, det er da for nemt, alle ved jo, at det er vigtigt at overholde deadlines’, men det er altså lettere sagt en gjort. Og når Sanne så overskrider deadlinen for trejde gang, kan I lige hive samarbejdskontrakten frem — så har I nemlig noget konkret at snakke ud fra. 

2. Og apropos at snakke, så snak for dælen! Snak, snak, snak (!). Jeg kan ikke sige det nok. Hvis du synes, at der er noget, som ikke fungerer, eller du ønsker skal ændres, så sig det højt. Ellers ender du med at brænde inde i din egen frustration, som kommer til at fylde mere... Og mere... Og mere... Og til sidst eksploderer det ud af dig som en vulkan, der har ligget i dvale i flere århundreder, og det er ikke særlig konstruktivt, hverken for dig eller dine medstuderende. 

3. Husk, at det også skal være hyggeligt at lave gruppearbejde. Og til det vil jeg bare sige: Kageordning. Intet kan ryste en gruppe bedre sammen end lækker drømmekage med ekstra topping, gerne dobbelt portion af topping til en enkelt portion kagedej (en DanCake drømmekage er også acceptabel, hvis du er under tidspres). Nå, men min pointe er, at det er vigtigt, at I også kan hygge med hinanden, så alt ikke går op i teoretikere og begreber, for så fungerer jeres samarbejde ofte meget bedre. 

4. Selvom det godt kan være svært at indse, så har du altså ikke altid ret. Gisp, ja og jeg mener det. Så før du kaster dig ud i en roman af en forklaring om, hvorfor I skal lave gruppearbejdet på lige præcis din måde, så brug lige ti sekunder, hvor du overvejer, om Søren måske ikke også havde en meget god pointe til jeres teori-afsnit, og om Lises diskursanalyse egentlig ikke også giver meget god mening i forhold til problemformuleringen...

5. Forventningsafstemning er Guds gave til gruppearbejdet. En god begyndelse på et godt gruppearbejde er altid at snakke med hinanden om jeres forventninger. Fortæl, hvad du forventer af gruppen, og hvad dine mål er — både for arbejdet og for det færdige produkt, og lad dine medstuderende gøre det samme. Ingen kan læse tanker, så hvis I ikke fortæller hinanden, hvad I forventer af gruppearbejdet, hvor skulle I så vide det fra? 

“8 spørgsmål, jeg altid stiller mig selv, når jeg er på skiferie”

Billeder fra skiferie

Frisk vind i ansigtet, skøn bjergluft og varm kakao i spandevis. 

Det omfavner meget godt, hvad jeg forbinder med skiferie. Jeg elsker at stå på ski, og hvis jeg kunne, havde jeg taget på skiferie hver eneste måned. 

Men selvom det næsten ikke kan beskrives med ord, hvor skønt det er at sidde i en lift og kigge ud på bjergene, som strækker sig lige så langt øjet rækker, så giver en skiferie altså også anledning til en række spørgsmål... Altså, hvorfor skal skistøvler gøre SÅ ondt? 

Læs med her, og se om du kan genkende nogle af spørgsmålene. 

1. Hvordan i alverden er det muligt, at jeg stadig fryser?! Jeg har jo efterhåneden så mange lag tøj på, at jeg nærmest er blevet forvandlet til Michelin-manden... 

2. Hvorfor spiser alle pommes og kogte pølser til frokost på pisterne? Jeg forstår det ikke? Måske er det bare mig, som er sart, men det ser altså IKKE særlig appetitligt ud! 

3. Hvorfor skal andre skiløbere mase SÅ meget i køen til liften? Hallo mester, du kommer altså ikke længere frem i køen ved at mase dig så tæt op ad mig, at vi nærmest smelter sammen, at du ved det. 

4. Hvordan kan det være, at den friske bjergluft virker som den rene mirakelkur mod tømmermænd? Altså jeg klager ikke. Tværtimod. Jeg forstår bare ikke, hvordan jeg kan være frisk nok til at stå på ski dagen efter afterski, når jeg hjemme i Danmark skal bruge både søndag OG mandag for at komme mig efter en bytur. 

5. Hvorfor er jeg altid en lille smule nervøs, for at jeg skvatter idet jeg stiger af stoleliften? Frygten for alle de fordømmende blikke fra de andre mennesker i stoleliften, hvis jeg vælter på vej af, er STOR. 

6. Hvad sker der lige for, at små børn bare ingen frygt har i livet, når de kører på pisterne? Jeg ser døden direkte i øjnene, når jeg står på toppen af en pukkelpist, så hvordan kan børn bare køre lodret ned af de stejleste pister? Uden. At. Stoppe. 

7. AV mine tæer... Og ankler... Og lægge... Og skinneben... Faktisk bare av til alt, som er nede i mine skistøvler. Hvorfor skal de forbandede skistøvler gøre SÅ ondt? Vi kan sende raketter til månen, men vi kan ikke lave en komfortabel skistøvle... How

8. Hvordan kan det være, at jeg altid tager en bog med på skiferie med store intentioner om at læse den færdigt? Når jeg jo inderst inde godt ved, at jeg kun akkurat får læst introen, før jeg dejser om efter en lang dag på bjerget.