Idas indsigter

Ida er studentermedhjælper på Woman.dk. Til dagligt læser hun Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation på CBS. Hun bor på et af de mest festglade kollegier i København, og er altid klar på en social begivenhed. Når ikke hun læser til eksamen eller hænger ud på kollegiet, er hendes guilty pleasure er at se tre måneder gamle Tiktok-videoer på insta... 


“Hvor lang tid skal man være kærester, før man flytter sammen?”

Bo med kæreste

Jeg har lige fejret toårsdag med min kæreste, og det fik mig til at tænke, ‘hvor lang tid skal man egentlig være kærester, før man flytter sammen?’.  

Når jeg møder nye mennesker, bliver jeg nemlig ofte spurgt ind til, om jeg bor sammen med min kæreste. Til det svarer jeg nej, da vi bor hver for sig, men så er det, som om der sker noget. Jeg får en følelse af, at jeg skal forklare, hvorfor vi ikke bor sammen. Som om der er noget galt med forholdet, hvis ikke vi deler den samme sofa og tager i IKEA for at samle PAX-skabe i weekenden. 

Grunden til, at vi ikke bor sammen, er ikke særlig speciel, og handler ikke om andet end, at vi begge bor steder, som vi er glade for. Når folk hører, at vi altså IKKE bor sammen (og heller ikke har planer om det foreløbigt), får jeg alligevel en følelse af, at jeg skal forklare hvorfor.

Jeg kan høre mig selv sige sætninger a la “men det er noget, vi er enige om” eller “vi skal selvfølgelig flytte sammen på et tidspunkt” for at retfærdiggøre situationen. Og det får mig til at tænke ‘hvorfor er der denne underliggende ide om, at man bør bo sammen, når man er kærester?’. 

Hvad siger AI?

Jeg har spurgt AI, hvor lang tid man skal være kærester, før man flytter sammen. Til det spørgsmål blev svaret: “Der er ikke en fast regel, men mange par venter typisk mellem seks måneder og et år, før de flytter sammen”. Og selvom jeg er klar over, at jeg har valgt en meget utroværdig kilde (altså, det er en robot, hvad ved den om forhold?), så må jeg bare sige, at jeg alligevel er ret chokeret over svaret. 

Hvis det er sandheden, så forstår jeg i hvert fald bedre, hvorfor jeg kan få trangen til at forklare min egen boligsituation til nye mennesker. Men så igen – det er jo bare en robot, selvom den til tider kan give skræmmende menneskelige svar... 

Veninders kærester

Kigger jeg på mine veninder og deres kærester, kan jeg (overordnet) opdele dem i to kategorier. Der er dem, der flytter sammen med deres kærester, nærmest inden de kender kærestens livret. Og så er der (i den helt anden ende af spektrummet) dem, der efterhånden har været kærester siden gymnasiet og stadig ikke har planer om at slå adresserne sammen. 

Dette gør mig også mere rolig omkring min egen boligsituation. For jeg er jo ikke den eneste, der lever i et forhold, hvor vi lever hver for sig og bare lige har en ekstra tandbørste liggende i skabet. 

Hvad med de der COLA-par?

Og nej, det er ikke den brusende sodavand med den røde etikette, jeg tænker på. Et COLA-par betyder, at man er kærester, der bor hver for sig, altså COuples Living Apart: COLA. Det er et begreb, der er opstået i de seneste år, og som bliver mere og mere udbredt. 

Mit bud er, at det kommer som følge af, at vi efterhånden får mere og mere travlt i vores hverdag, når vi både skal passe karrieren, det sociale liv, få motioneret og også lige have tid til alle de praktiske ting. Og derfor kan det være dejligt at have sit eget space, hvor der bare er roligt, og ingen andre end dig selv har en holdning til, om opvaskemaskinen er tømt, eller om væggen skal være lyserød eller blå. 

Måske er COLA-parrene et tegn på, at det bliver mere og mere almindeligt at være kærester og på samme tid bo hver for sig. Der er i hvert fald ikke et rigtigt eller forkert svar på spørgsmålet om, hvor lang tid skal man egentlig være kærester, før man flytter sammen (selvom AI gav et bud på det). I den situation handler det nok mere om den rigtige mavefornemmelse, og den kan i hvert fald ikke sammenlignes med andres. 

“Er det bare mig, eller er FOMO-følelsen meget værre om sommeren?”

Pige på altan

Den danske sommer er skøn! Jeg kan have klipklapper på, jeg slipper for at pakke mig ind i hvad der føles som 30 lag tøj for at holde varmen, og der findes ikke et limit for mængden af koldskål med (knuste) kammerjunker, jeg kan spise. 

MEN, er det bare mig, eller ligger der altid et ekstra socialt pres på ens skuldre i sommermånederne? Om sommeren får jeg en følelse af, at jeg absolut skal sidde udenfor på en lille hyggelig fortovscafé og drikke kaffe til overpris, hver eneste gang temperaturen overstiger 20 grader. Og hvis jeg – af den ene eller den anden årsag – ikke lige har en hyggelig aftale en dag, hvor vejret ellers er strålende, og gaden summer af liv, så kan jeg pludselig føle mig fuldstændig alene. 

Er FOMO værre om sommeren?

For mit vedkommende må det være et klart ja! Bare tanken om at misse et arrangement med fadøl og solbriller i håret er nok til at give mig kuldegysninger helt ned ad ryggen. 

Jeg tror, at FOMO-følelsen kommer, fordi der (desværre) kun er tre måneder om året, juni, juli og august, hvor det danske vejr tillader, at jeg kan sidde udefor om aftenen uden at fryse fingrene af. Og derfor er det jo også livsnødvendigt at få så meget ud af de 90 dage som muligt! 

Og når jeg engang imellem bare har lyst til at ligge i min seng og se Bachelorette, så overtager min dårlige samvittighed over ikke at være udenfor og nyde de lyse aftener så meget, at jeg nærmest bare må finde på et eller andet at lave. Selvom jeg egentlig bare gerne vil ligge i sengen, altså, det er jo for dumt – men hvad kan jeg gøre ved det? 

Denne følelse er særligt blevet forstærket, efter jeg er flyttet ind til København, hvor enhver lejllighed vitterligt bliver fejret. ‘Det er onsdag, og solen skinner’ – det skal fejres! Eller; ‘der er kun en uge til sommerferie’ – det må vi da hellere lige nyde. Sågar; ‘jeg fik ikke en bøde i bussen’ – de penge skal da bruges på en café... 

Mit bedste tip mod FOMO

Gennem de seneste år har jeg lært, at det bedste tip mod FOMO er at slette Instagram (ja, det lyder skræmmende, I know). Hvis du ikke ser andre mennesker, der hygger sig i solen, så føler du nemlig ikke selv, at du misser noget. Og så kan du bare ligge derhjemme i sofaen og slappe af (hvis det er det, du har lyst til), uden at din dårlige samvittighed og ubehagelige følelse af FOMO kommer snigende. 

Faktisk kan det sammenlignes lidt med at slå op med en ekskæreste. Hvis du sletter alle billederne af personen (ja, også det hvor I ser så søde ud på ferien i Italien) og generelt lige få ryddet lejligheden for ting der minder dig om personen (som for eksempel den skål I lavede sammen til et keramikkursus), så vil du meget hurtigere glemme forholdet, og finde ro i det, du laver lige nu. Og ikke længes efter alt det, du måske går glip af. 

“8 grunde til, at jeg synes, det er mega fedt at bo på kollegie som studerende”

Kollegie

Jeg er for nyligt flyttet på kollegie i København og har i den forbindelse erfaret, at det jo er den mest geniale måde at bo på som studerende. 

Så hvis du overvejer, om kollegielivet er noget for dig, så kan jeg i hvert fald varmt anbefale det til alle og enhver. Inden du vælger, hvilket kollegie du skal slå dig ned på, er der dog lige et par ting, du bør tage højde for først. 

Det første er, om du ønsker at bo på et kollegie, der er socialt. Et socialt kollegie har tradition for fællesspisning, temafester, weekend-eksklusioner og mange andre aktiviteter. Disse kollegier skriver typisk på deres hjemmeside, at det er et socialt kollegie, da de også ønsker, at kommende beboere har lyst til et engagere sig i fællesskabet og bidrage til, at det kan fortsætte med at være et socialt kollegie.

På den type kollegie vil du ikke have dit eget køkken på værelset, men derimod et fælleskøkken, som deles mellem 10 og 15 beboere. Om der er køkken på værelset eller ej er nemlig meget sigende for, hvor socialt livet på kollegiet er. Ofte er de kollegier med eget køkken på værelserne mindre sociale og fungerer i højere grad som små et-værelses lejligheder. 

Det næste, du bør overveje, er kollegiernes ventetid. Hvis du er studerende i København, kan du nemlig godt forvente, at ventelisterne til mange (centrale) kollegier er på minimum to år. Og det kan godt være længe, hvis du står i en situation, hvor du mangler et sted at bo i den nærmeste fremtid. I de andre studiebyer er ventelisterne typisk kortere. Men klæd dig på med tålmodighed, for hvis jeg selv skal sige det, så er kollegielivet i hvert fald ventetiden værd. 

Her kan du læse otte fede ting ved at bo på kollegie, så du helt sikkert bliver overbevist om, at det skal være din nye boligform. 

 1. Minimal rengøring. Med en ugentlig søndags-køkken-hovedrengøring, der går på tur og 15 mennesker om et køkken, så er det meget begrænset, hvor mange gange på et år, du rent faktisk skal gøre hovedrent (luksus). Når det bliver din tur på rengøringslisten, så skal du tilgengæld regne med at sætte minimum fire timer af til både at vaske viskestykker, afkalke elkedlen, rense ovnen og meget mere. Men det er nu også utroligt tilfredsstillende at kigge på et skinnende rent køkken (og samtidig tænke på, at der går knap fire måneder, før du skal svinge gulvmobben igen). 

2. Det sociale liv. Har du lyst til at solbade i haven, spise frokost på terrassen eller se en film “på køkkenet”, så er der med garanti en eller flere af dine bofæller på kollegiet, som vil give dig selskab. Kollegiet summer af socialt liv, og det er bare et kæmpe plus, at du ikke behøver at bevæge dig mere end fire meter væk fra dit værelse, før du møder en sød kollegianer, du kan hænge ud med. 

3. Øl. Hvis ikke du er vild med øl på forhånd, så skal du nok blive det af at bo på kollegie (eller, du lærer i hvert fald at drikke det). Øl kan nok kendetegnes som værende en rigtig kollegie-drik. Og det kan faktisk være meget brugbart og en god social egenskab at kunne drikke en øl, så det er jo bare skønt, at din bopæl kan lære dig det. 

4. Billig husleje. På de fleste kollegier (med fælleskøkken) er huslejen ofte relativt lav sammenlignet med et lejet værelse i en lejlighed. Og det betyder, at du har en masse ekstra penge, som du kan bruge på snacks i stedet for husleje. Mums. 

5. Billig bar. Ikke nok med at huslejen (ofte) er utrolig billig, så er barpriserne i kollegiets bar det også. Her kan du købe et shot til en flad 10'er eller en øl til det dobbelte. Den eneste bagside ved disse lave priser er, at tømmermændene dagen derpå godt kan være en smule hårde at komme igennem. Ups. 

6. Fællesspisning til madklub. Dette koncept er bare genialt og burde faktisk indføres i alle boligformer og ikke blot på kollegier. Fem gange i ugen skiftes køkkenets beboere til at lave mad til hinanden, så du kan spise en lækker hjemmelavet ret til aftensmad fem af ugens dage. På den måde får du spist meget varieret gennem ugen (i forhold til den rugbrødsmad, du ellers selv havde lavet) på et overkommeligt budget, samtidig med, at du ikke skal kokkerere mere end en gang om måneden til de øvrige beboere. Win

7. (Natte)larm. Når du bor på kollegie, bor du meget tæt, og det betyder uundgåeligt også, at der til tider (læs: i weekenden) godt kan være en del larm i nattetimerne. Og det er jo selvfølgelig super irriterrende at ligge og falde i søvn til bassen fra en halvdårliug festsang fra 00'erne. På den lyse side – hvis du ikke allerede har et fantastisk sovehjerte, så får du det. Du lærer i hvert fald at sove igennem larmen fra diverse fester (måske med hjælp fra et par ørepropper), og det er jo en glimrende egenskab at have, når du for eksempel skal på festival eller måske får en partner, der snorker. 

8. Alle er studerende. Der er et fantastisk miljø på et kollegie, og en af årsagerne til det er, at alle, der bor der er studerende. Det er superfedt at bo blandt andre, som er samme sted i livet som en selv, og som i den grad har forståelse for en presset eksamensperiode, en dårlig vejleder eller en tom SU-bankkonto. Og så er det jo også bare nice at have nogle at hænge ud med en onsdag formiddag klokken 11 (mens alle andre er på arbejde hæhæ).  

“8 spørgsmål, jeg altid stiller mig selv, når jeg er på skiferie”

Skiferie

Frisk vind i ansigtet, skøn bjergluft og varm kakao i litervis. 

Det omfavner meget godt, hvad jeg forbinder med skiferie. Jeg elsker at stå på ski, og hvis jeg kunne, ville jeg taget på skiferie hver eneste måned. 

Men selvom det næsten ikke kan beskrives med ord, hvor skønt det er at sidde i en lift og kigge ud på bjergene, som strækker sig lige så langt øjet rækker, så giver en skiferie altså også anledning til en række spørgsmål... Altså, hvorfor skal skistøvler gøre SÅ ondt? 

Læs med her, og se om du kan genkende nogle af spørgsmålene. 

1. Hvordan i alverden er det muligt, at jeg stadig fryser?! Jeg har jo efterhåneden så mange lag tøj på, at jeg nærmest er blevet forvandlet til Michelin-manden... 

2. Hvorfor spiser alle pommes og kogte pølser til frokost på pisterne? Jeg forstår det ikke? Måske er det bare mig, som er sart, men det ser altså IKKE særlig appetitligt ud! 

3. Hvorfor skal andre skiløbere mase SÅ meget i køen til liften? Hallo mester, du kommer altså ikke længere frem i køen ved at mase dig så tæt op ad mig, at vi nærmest smelter sammen, at du ved det. 

4. Hvordan kan det være, at den friske bjergluft virker som den rene mirakelkur mod tømmermænd? Altså jeg klager ikke. Tværtimod. Jeg forstår bare ikke, hvordan jeg kan være frisk nok til at stå på ski dagen efter afterski, når jeg hjemme i Danmark skal bruge både søndag OG mandag for at komme mig efter en bytur. 

5. Hvorfor er jeg altid en lille smule nervøs, for at jeg skvatter idet jeg stiger af stoleliften? Frygten for alle de fordømmende blikke fra de andre mennesker i stoleliften, hvis jeg vælter på vej af, er STOR. 

6. Hvad sker der lige for, at små børn bare ingen frygt har i livet, når de kører på pisterne? Jeg ser døden direkte i øjnene, når jeg står på toppen af en pukkelpist, så hvordan kan børn bare køre lodret ned af de stejleste pister? Uden. At. Stoppe. 

7. AV mine tæer... Og ankler... Og lægge... Og skinneben... Faktisk bare av til alt, som er nede i mine skistøvler. Hvorfor skal de forbandede skistøvler gøre SÅ ondt? Vi kan sende raketter til månen, men vi kan ikke lave en komfortabel skistøvle... How

8. Hvordan kan det være, at jeg altid tager en bog med på skiferie med store intentioner om at læse den færdigt? Når jeg jo inderst inde godt ved, at jeg kun akkurat får læst introen, før jeg dejser om efter en lang dag på bjerget. 

 

 

“10 ting, jeg savner ved sommer (som jeg alligevel altid brokker mig over)”

Sommer

Jeg er en kæmpe sucker for alt, der bare har en lillebitte smule at gøre med sommer og sol. Det er lige før, at jeg drages mod en varmelampe, bare for at få en snert af sommerens varme mod min hud. 

Derfor har mit savn til den mindste solstråle efterhånden nået sit maks. Desværre skal jeg også være ærlig og indrømme, at selvom jeg inderligt savner varmere og lysere dage, så kan jeg engang imellem godt kan være lidt af et brokkehoved om sommeren. Så nu, i starten af februar, brokker jeg mig over kulden, mens jeg længes efter sommer. Og kender jeg mig selv ret, så kommer jeg til at brokke mig over klistret solcreme og brystsved, når julis helebølger rammer.

Men hey, inderst inde sætter jeg jo meget pris på sommerhalvårets skønne vejr. Og når ja... Vinteren kan da også være meget smuk. 

Derfor har jeg samlet 10 ting, mit vinterdeprimerede-jeg virkelig savner ved sommer, som jeg helt sikkert kommer til at brokke mig over, når vi kommer til juli måned. 

1. På vej ud af min hoveddør længes jeg i den grad efter følelsen af at gå udenfor, UDEN jeg først skal pakke mig ind i tre lag uld, en tophue, skiluffer og et halstørklæde. Og til sommer kommer jeg sikkert til at brokke mig over, at mine solbriller glider ned, fordi jeg sveder på næsen og at mine Havaianas giver mig vabler. Men så længe jeg selv er klar over det, er det vel okay? Eller? 

2. Og apropros påklædning, så er noget af det dejligste ved sommer bare lige at kunne hoppe i et par sandaler på vej ud ad døren. Men luksusen kommer med en bagside. For så kan jeg lige pludselig ikke længere gemme min (meget) gamle, krakelerede neglelak på tæerne væk i strømper og lukkede sko.  

3. Når jeg vader rundt i Netto iført mine mange lag tøj og leder efter rugbrød, så savner jeg at spankulere rundt i spanske supermarkeder i min sommerferie og kigge på alle de forskellige eksotiske råvarer. Ja, jeg savner endda den ildelugtende mur af dåårlig udluftning, jeg bliver mødt af i butikkens døråbning, som jeg ellers altid rynker på næsen over. 

4. I vinterhalvårets evige mørke savner jeg at vågne til sollys om morgenen. Også selvom jeg sjovt nok bruger alle mine sommermorgener på at brokke mig over, at solens stråler skærer i mine øjne, så jeg vågner... 

5. Nu, når min blege vinterhud efterhånden går i et med væggen, savner jeg i den grad en dejlig sommerkulør. Også selvom jeg stensikkert kommer til at brokke mig, over det store klister-show, når solcremen skal smøres på, for “vvem vil lige hjælpe mig med at smøre min ryg ind?”. Ingen. Det gider ingen. Træls. 

6. Og selvom vinter-jeg savner den fantastiske fornemmelse efter en dag i solen, savner sommer-jeg bestemt ikke de dage, hvor jeg har fået lidt for meget sol (på grund af manglende solcreme). Og derfter kan bruge resten af dagen på at smøre min brændte hud ind i aftersun

7. Jeg elsker at cykle. Især om sommeren, hvor vejret er godt. Hvad jeg ikke elsker er svedige armhuler efter cykelturen, og få mig slet ikke startet på, hvis jeg har en rygsæk på ryggen imens... Et lille lifehack: Iklæd dig aldrig en lysegrå tshirt om sommeren. Især ikke hvis du skal cykle – og under ingen omstændigheder, hvis du også skal have en rygsæk på. 

8. Åh, hvor jeg dog savner varmen! Selvom jeg er stensikker på, at jeg kommer til at sige sætninger a la “puha, det er godt nok varmt i dag hva'?” et utal af gange til sommer, mens jeg dupper sveden af min pande. 

9. Det er bare lidt mere hyggeligt at nyde sin mad ude på altanen eller terassen end inde ved spisebordet. Lige indtil madroen bliver indvaderet af hvepse.

10. Jeg glæder mig enormt meget til sommer. For sommer er lig med havefester og masser af ølbowling. Men efter lidt for mange runder ølbowling, med en dommer som faktisk var lidt unfair, er det stensikkert, at jeg vågner op med en voldsom hovedpine. Og der findes altså bare ikke noget værre end at ligge i sin seng og have det skidt en varm sommerdag, hvor solen skinner. Øv! 

 

 

 

“8 ting ved julen, jeg ville ønske, jeg havde sat mere pris på, da jeg boede hjemme”

Julestemning

Hvis mit første år som udeboende har lært mig en ting, så er det, at det er utroligt svært at komme i julestemning, når duften af mors hjemmebagte brunkager eller synet af flot julepynt pludselig virker meget langt borte i en lejlighed i København, hvor der bor tre studerende. 

Den der varme, hyggelige julefølelse kommer altså (desværre) ikke bare af sig selv, og heller ikke selvom december står lige for døren. Så et spørgsmål jeg har stillet mig selv i forbindelse med at gøre december 2022 mere julet er: ‘Hvordan i alverden gør jeg det?’, og dernæst har jeg ærgret mig over, at jeg ikke bare nød julemåneden en lillesmule mere, dengang jeg boede hjemme. 

Her kan du læse otte ting ved julen, jeg ville ønske, at jeg havde sat mere pris på, da jeg boede hjemme. 

1. Flot julepynt. Det kan altså noget helt unikt at komme indenfor i en stue, hvor julepynten bare spiller. Hvor der hænger glitrende engle og smukke julekugler på træet, og hvor der står en adventskrans, som ikke er købt i Netto, på bordet. Men det er så også gået op for mig, at det altså godt kan tage årevis at samle nok julepynt ind til bare tilnærmelsesvis at fylde et juletræ. Så måske har jeg en stue fuld med julepynt om 10 år...  

2. Den smukke sne i skoven. Jeg har været så heldig at vokse op lige ved en skov. Og det betød også, at hver gang det sneede, skulle vi ud at gå en tur i den smukke, snehvide skov. Og så findes der jo heller intet mere satisfying end at træde i helt nyt sne, som ingen har trådt i før. Klip til at jeg nu bor i København, hvor sneen nærmest allerede er brun, inden den når at ramme asfalten... Kan vi ikke snart opfinde noget sne, der ikke bliver til sjap?

3. Lækker julemad. Min mund løber næsten i vand, når jeg tænker på et lækkert julemåltid med kartofler, flæskesteg (med sprøde sværd selvfølgelig), rødkål og ej at forglemme brun sovs. Mums. Den slags mad er altså bare umulig at lave lige så god som mor. Punktum. 

4. Ingen stressende eksamensperiode. Hvorfor er det, at vidergående uddannelser ALTID skal lægge eksamen i december og starten af januar? Hvis der er en ting, der kan sætte en stopper for julemusikken, så er det 700 siders pensum om mikroøkonomi... Når min juleferie nu for andet år i streg bliver spoleret af eksamener, kan jeg godt drømme mig tilbage til mine sabbatår, hvor det eneste, julen handlede om, var at spise så mange tørrede figner og fyldte chokolader som muligt.  

5. At jeg faktisk kunne ønske mig sjove ting i julegave. Fremfor nu hvor mine tre første ønsker på min ønskeliste er en elkedel, nyt sengetøj og en elektrisk tandbørste...

6. Duften af hjemmebagte brunkager. Mmmm, det bedste ved at bage småkager (udover at spise dejen selvfølgelig) er den skønne duft, der breder sig i hele rummet. Hvis ellers jeg kunne finde ud af at lave dejen rigtigt, så den ikke bare smager af sukker, men rent faktisk af jul. 

7. Glæden ved at hente juletræ. Det er så hyggeligt at tage vinterstøvler, hue og vanter på for at tage ud at kigge på, hvilket juletræ der skal pynte stuen (selvom det er umuligt at finde et træ, der ser pænt ud fra alle sider!). Men uden julepynt (og med SU-budget) bliver det desværre ikke til meget juletræ i lejligheden. Hvor vildt er det også lige, at et træ på halvanden meter koster 400 kroner?!

8. Alle kanaler i fjerneren til at se jule-tv. Den store TV-pakke kan bare noget helt unikt i juletiden, hvor alverdens julefilm- og serier bliver sendt igen og igen. Det var bare tider, dengang jeg kunne krybe dybt ned i sofaen, begravet i tæpper og omringet af julepynt, og se Love Actuallyflow-TV for tredje gang.