Idas indsigter

Ida Hagsholm er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er en 21-årig kvinde, der for nyligt er fløjet fra mors og fars trygge rede. Nu bor hun midt i København og bruger det meste af sin tid med hovedet begravet i studiebøger og Google Maps, for "hvordan var det liiige jeg kommer hen til Leanowski bar??". 


”Er jeg den eneste, som altid overtænker ting, jeg alligevel ikke kan ændre på?”

Ida med spørgsmålstegn

En afsendt kvote to-ansøgning, en måske-kollegieplads til sommer og et stort spørgsmålstegn i kategorien: Hvad er det egentlig jeg vil bruge min uddannelse til? 

Fælles for alle tre ting er, at de er ude af mine hænder. Fuldkommen. Jeg kan ikke gøre noget for at ændre på dem. Okay, måske kunne jeg egentligt godt sætte mig mere ind i mine jobmuligheder efter uddannelse, men så alligevel: Der er over fire år til, at jeg kan kalde mig for Cand.comm... Og jeg ved ikke engang, hvad jeg skal i næste uge (eller i eftermiddag for den sags skyld), så hvordan skal jeg planlægge fire år frem?! Fire! 

Men selvom det er ude af mine hænder, så kan jeg bruge timevis på at overtænke siturationerne igen og igen... Og igen. 

Hvorfor overtænker jeg så?

Et million dollar question. For hvis jeg vidste, hvordan jeg kunne lade være, så var der ikke gået mere end et splitsekundt, før jeg havde gjort det.

Lige for tiden tænker jeg helt ekstremt meget over min uddannelsessituation, fordi at jeg måske skal skifte studie til sommer. Måske... Jeg har afsendt min kvote to-ansøgning og afventer svar på, om jeg er blevet optaget. Et svar jeg først får den 28. juli.

Men alligevel, selvom jeg jo VED, at jeg først får svar der, så bruger jeg stadig (utrolig) meget tid på at tænkte alle mulige scenarier igennem. ‘Hvad hvis jeg kommer ind?’, ‘hvad hvis jeg ikke kommer ind?’, ‘hvad hvis jeg kommer ind, men fortryder?’, ‘hvad hvis jeg får en standby plads?’, ‘hvad hvis jeg kommer ind, men en kat går henover mit tastetur idet jeg skal til at acceptere tilbuddet, så det bliver slettet?’. Og jeg kunne blive ved... 

Ville jeg få tid til at koge perfekte ris, hvis jeg ikke overtænkte?

Og jeg kan simpelhen ikke svare på, hvorfor jeg bliver ved med at tænke over de samme scenarier. Nogle gange tænker jeg: ‘Hvor meget mere overskud ville jeg lige have, hvis ikke jeg brugte hele min hjerneaktivitet på at overtænke scenarier, som jeg alligevel ikke kan påvirke?’. En uhyggelig tanke, for jeg er overbevist om, at min ualmindelig trætte morgenkrop og lidt for store kaffetrang taler for sig selv på det punkt. 

I en hverdag fyldt med studie, arbejde og aftaler er det også ret upraktisk at skulle bruge tid på at overtænke små og store ting. Altså: ‘Hvor meget tid ville jeg lige spare på en dag, hvis ikke jeg overtænkte?!’. Ville jeg så have tid til at lære at koge ris uden at brænde grydens bund fuldstændig af? Okay, lige dét har jeg nok tid til at lære alligevel. Det handler vist mere om en mangel på mad-entusiasme... 

Mit evige nytårsfortsæt 

Ak ja... Det kan vist ikke tælles på en hånd, hvor mange år jeg har haft nytårsfortsættet ‘jeg skal stoppe med at tænke over ting, jeg alligevel ikke kan ændre’. Og ja, du gættede rigtigt... Det lyder også sådan i 2022. Og ja, du gættede rigtigt igen... Det har endnu ikke (fem måneder inde i året) lykkes mig at overholde det, ups. 

Måske er 2023 året, hvor det lykkes! 

Det hele går jo nok alligevel

Nu ved jeg det jo ikke, men jeg tror ikke, at jeg er den eneste der af og til (læs: Altid) bruger lidt for meget energi på at tænke ligegyldige scenarier igennem (for tyvende gang). Men selvom det godt kan føles overvældende og frustrerende til tider, så tænker jeg bare: Det er vel bedre at tænke lidt for meget end lidt for lidt, right

Er du træt af dit evige tankemylder? Så kan du læse om gode råd til at få styr på tankerne her

“Mine 5 bedste tips til at skabe et fantastisk gruppearbejde på studiet”

Kvinde med bog og drømmekage

Bliver der sagt “studie”, hænger det for manges vedkommende uløseligt sammen med ordet “gruppearbejde”. 

Det gør det i hvert fald for mig. Jeg er godt i gang med mit andet semester på Roskilde Universitet, og lad mig sige det sådan, at vi har MEGET (som i utroligt meget) gruppearbejde.

Netop derfor er det også ekstremt vigtigt, at det kører gnidningsfrit med kun få bump på vejen (for de kan ikke undgås, uanset hvor mange kageordninger I har), ellers kan det godt gå hen og blive et ret så langhåret semester. 

Går dit gruppearbejde ikke helt, som du kunne drømme om? Så læs med her. Jeg har nemlig lavet den komplette guide med førstehjælps-hacks, til hvordan I får gruppearbejdet til at fungere bedst muligt! Og spoiler alert: Du har ikke altid ret, og din måde er altså ikke altid den bedste (selvom det godt kan være svært at indse, suk). 

1. Lav en samarbejdskontrakt. Det lyder måske lidt voldsomt (og meget advokat-agtigt) at lave en hel kontrakt, men det kan faktisk være guld værd i en gruppe. En samarbejdskontrakt skal indeholde alle de punkter, som I selv synes er vigtige, for at jeres gruppearbejde kommer til at fungere top dollar. Et punkt kan eksempelvis være, at alle skal overholde deadlines. Nu sidder du sikkert og tænker ‘jaja, det er da for nemt, alle ved jo, at det er vigtigt at overholde deadlines’, men det er altså lettere sagt en gjort. Og når Sanne så overskrider deadlinen for trejde gang, kan I lige hive samarbejdskontrakten frem — så har I nemlig noget konkret at snakke ud fra. 

2. Og apropos at snakke, så snak for dælen! Snak, snak, snak (!). Jeg kan ikke sige det nok. Hvis du synes, at der er noget, som ikke fungerer, eller du ønsker skal ændres, så sig det højt. Ellers ender du med at brænde inde i din egen frustration, som kommer til at fylde mere... Og mere... Og mere... Og til sidst eksploderer det ud af dig som en vulkan, der har ligget i dvale i flere århundreder, og det er ikke særlig konstruktivt, hverken for dig eller dine medstuderende. 

3. Husk, at det også skal være hyggeligt at lave gruppearbejde. Og til det vil jeg bare sige: Kageordning. Intet kan ryste en gruppe bedre sammen end lækker drømmekage med ekstra topping, gerne dobbelt portion af topping til en enkelt portion kagedej (en DanCake drømmekage er også acceptabel, hvis du er under tidspres). Nå, men min pointe er, at det er vigtigt, at I også kan hygge med hinanden, så alt ikke går op i teoretikere og begreber, for så fungerer jeres samarbejde ofte meget bedre. 

4. Selvom det godt kan være svært at indse, så har du altså ikke altid ret. Gisp, ja og jeg mener det. Så før du kaster dig ud i en roman af en forklaring om, hvorfor I skal lave gruppearbejdet på lige præcis din måde, så brug lige ti sekunder, hvor du overvejer, om Søren måske ikke også havde en meget god pointe til jeres teori-afsnit, og om Lises diskursanalyse egentlig ikke også giver meget god mening i forhold til problemformuleringen...

5. Forventningsafstemning er Guds gave til gruppearbejdet. En god begyndelse på et godt gruppearbejde er altid at snakke med hinanden om jeres forventninger. Fortæl, hvad du forventer af gruppen, og hvad dine mål er — både for arbejdet og for det færdige produkt, og lad dine medstuderende gøre det samme. Ingen kan læse tanker, så hvis I ikke fortæller hinanden, hvad I forventer af gruppearbejdet, hvor skulle I så vide det fra? 

“8 spørgsmål, jeg altid stiller mig selv, når jeg er på skiferie”

Billeder fra skiferie

Frisk vind i ansigtet, skøn bjergluft og varm kakao i spandevis. 

Det omfavner meget godt, hvad jeg forbinder med skiferie. Jeg elsker at stå på ski, og hvis jeg kunne, havde jeg taget på skiferie hver eneste måned. 

Men selvom det næsten ikke kan beskrives med ord, hvor skønt det er at sidde i en lift og kigge ud på bjergene, som strækker sig lige så langt øjet rækker, så giver en skiferie altså også anledning til en række spørgsmål... Altså, hvorfor skal skistøvler gøre SÅ ondt? 

Læs med her, og se om du kan genkende nogle af spørgsmålene. 

1. Hvordan i alverden er det muligt, at jeg stadig fryser?! Jeg har jo efterhåneden så mange lag tøj på, at jeg nærmest er blevet forvandlet til Michelin-manden... 

2. Hvorfor spiser alle pommes og kogte pølser til frokost på pisterne? Jeg forstår det ikke? Måske er det bare mig, som er sart, men det ser altså IKKE særlig appetitligt ud! 

3. Hvorfor skal andre skiløbere mase SÅ meget i køen til liften? Hallo mester, du kommer altså ikke længere frem i køen ved at mase dig så tæt op ad mig, at vi nærmest smelter sammen, at du ved det. 

4. Hvordan kan det være, at den friske bjergluft virker som den rene mirakelkur mod tømmermænd? Altså jeg klager ikke. Tværtimod. Jeg forstår bare ikke, hvordan jeg kan være frisk nok til at stå på ski dagen efter afterski, når jeg hjemme i Danmark skal bruge både søndag OG mandag for at komme mig efter en bytur. 

5. Hvorfor er jeg altid en lille smule nervøs, for at jeg skvatter idet jeg stiger af stoleliften? Frygten for alle de fordømmende blikke fra de andre mennesker i stoleliften, hvis jeg vælter på vej af, er STOR. 

6. Hvad sker der lige for, at små børn bare ingen frygt har i livet, når de kører på pisterne? Jeg ser døden direkte i øjnene, når jeg står på toppen af en pukkelpist, så hvordan kan børn bare køre lodret ned af de stejleste pister? Uden. At. Stoppe. 

7. AV mine tæer... Og ankler... Og lægge... Og skinneben... Faktisk bare av til alt, som er nede i mine skistøvler. Hvorfor skal de forbandede skistøvler gøre SÅ ondt? Vi kan sende raketter til månen, men vi kan ikke lave en komfortabel skistøvle... How

8. Hvordan kan det være, at jeg altid tager en bog med på skiferie med store intentioner om at læse den færdigt? Når jeg jo inderst inde godt ved, at jeg kun akkurat får læst introen, før jeg dejser om efter en lang dag på bjerget. 

 

 

“10 ting, vinter-mig savner ved sommer, som sommer-mig helt sikkert brokker sig over”

Sommerferiebilleder

Jeg er en kæmpe sucker for alt, der bare har en lillebitte smule at gøre med sommer og sol. Det er lige før, at jeg drages mod en varmelampe, bare for at få en snert af sommerens varme mod min hud. 

Derfor har mit savn til den mindste solstråle efterhånden nået sit maks. Desværre skal jeg også være ærlig og indrømme, at selvom jeg inderligt savner varmere og lysere dage, så kan jeg engang imellem godt kan være lidt af et brokkehoved hvad angår sommer. Så nu, midt i februar, brokker jeg mig over kulden, mens jeg længes efter sommer. Og kender jeg mig selv ret, så kommer jeg til at brokke mig over klistret solcreme og brystsved, når julis helebølger rammer.

Men hey, inderst inde sætter jeg jo meget pris på sommerhalvårets skønne vejr. Og når ja... Vinteren kan da også være rigtig smuk. 

Derfor har jeg samlet 10 ting, mit vinterdeprimerede-jeg virkelig savner ved sommer, som jeg helt sikkert kommer til at brokke mig over, når vi kommer til juli måned. 

1. På vej ud ad min hoveddør længes jeg i den grad efter følelsen af at gå udenfor, UDEN jeg først skal pakke mig ind i tre lag uld, en tophue, skiluffer og et halstørklæde. Og til sommer kommer jeg sikkert til at brokke mig over, at mine solbriller glider ned, fordi jeg sveder på næsen, og mine Havaianas giver mig vabler. Men så længe jeg selv er klar over det, er det vel okay? Eller? 

2. Og apropros påklædning, så er noget af det dejligste ved sommer bare lige at kunne hoppe i et par sandaler på vej ud ad døren. Men luksusen kommer med en bagside. For så kan jeg lige pludselig ikke længere gemme min (meget) gamle krakelerede neglelak på tæerne væk i strømper og lukkede sko.  

3. Når jeg vader rundt i Netto iført mine mange lag tøj og leder efter en leverpostej, så savner jeg at spankulere rundt i spanske supermarkeder i min sommerferie og kigge på alle de forskellige skøre råvarer. Ja, jeg savner endda den ildelugtende mur, jeg bliver mødt af i butikkens døråbning, som værner om, at der nok ikke har været luftet ud i et godt stykke tid, som jeg ellers altid rynker på næsen over. 

4. I vintermånedernes evige mørke savner jeg at vågne til lys om morgenen. Også selvom jeg sjovt nok bruger alle mine sommermorgener på at brokke mig over, at solens stråler skærer i mine øjne, så jeg vågner... 

5. Nu, når min blege vinterhud efterhånden går i et med væggen, savner jeg i den grad en dejlig sommerkulør. Derfor bestræber jeg mig også på at bruge ethvert øjeblik i sommer-solen, så jeg kan opnå min ultimative tan. Også selvom det er et stort klister-show, når solcremen skal smøres ud, for “Hvem vil lige hjælpe mig med at smøre min ryg ind?”. Ingen. Det gider ingen. Træls. 

6. Og når jeg så har fået lidt for meget sol (på grund af manglende solcreme), savner vinter-mig følelsen af at putte mig under dynen, også selvom sommer-mig egentlig synes, at det gør helt vildt ondt, og jeg brugte resten af min aftersun aftenen før, hvor nøjagtigt det samme skete. Man lærer ved af sine fejl? NOT. 

7. Jeg elsker at cykle. Især om sommeren, hvor vejret er godt. Hvad jeg ikke elsker er svedige armhuler efter cykelturen, og få mig slet ikke startet på, hvis jeg har en rygsæk på ryggen imens... Et lille lifehack: Iklæd dig aldrig en lysegrå tshirt om sommeren. Især ikke hvis du skal cykle. Og under ingen omstændigheder, hvis du også skal have en rygsæk på. 

8. Åh, hvor jeg dog savner varmen! Selvom jeg er stensikker på, at jeg kommer til at sige sætningen “puha, det er godt nok varmt i dag hva'?” et utal af gange til sommer, mens jeg dupper sveden af min pande. 

9. Det er bare lidt mere hyggeligt at nyde sin mad ude på altanen eller terassen end inde ved spisebordet. Lige indtil madroen bliver indvaderet af fluer, hvepse og myg. Og det sker bare hver gang, det ved jeg jo godt. 

10. Jeg glæder mig enormt meget til sommer. For sommer er lig med havefester og masser af ølbowling. Men efter lidt for mange runder ølbowling, med en dommer som faktisk var lidt unfair, er det stensikkert, at jeg vågner op med en voldsom hovedpine. Og der findes altså bare ikke noget værre end at ligge i sin seng og have det skidt en varm sommerdag, hvor solen skinner. Øv! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

 

 

“7 ting, jeg ville ønske, jeg havde sat mere pris på, da jeg boede hjemme”

Køleskab

I slutningen af mit 20. år flyttede jeg fra mit barndomshjems trygge rammer og ind til midten af København. Wuhu, fedt! Nu er jeg on my own, uden nogle andre regler, end dem jeg selv laver. Ja, det er fedt, men til gengæld har jeg også opdaget, hvor luksuriøst jeg egentlig havde det hjemme hos mor og far. Jeg kan godt ærge mig lidt over, at jeg først NU begynder at sætte pris på ‘det hjemmeboende barns privilegier’, som jeg i den grad nød godt af de første 20 år af mit liv. 

Derfor kan du her læse syv ting, jeg ville ønske, jeg havde sat mere pris på, da jeg boede hjemme. 

1. Hjemmebagte morgenboller. Ahh, duften af hjemmebag er svær at slå! Men det er først efter jeg er flyttet hjemmefra og både mangler håndmikser, smør og bagefærdigheder for at kunne lave noget, der bare minder en lille smule om en bolledej, at jeg ægte sætter pris på min mors hjemmebag. Jeg husker endda, at jeg af og til blev irriteret over, hvor ofte hun bagte morgenboller, da jeg boede hjemme, fordi jeg gerne ville skære ned på mine hvide kulhudrater — En tanke jeg ikke fatter nu. For mange hjemmebagte boller? Det findes ikke! 

2. At have rent tøj. “Ahh hvor er det dejligt at mit tøj er velduftende, rent og foldet sammen” — sagde ingen hjemmeboende børn nogensinde. I stedet brokkede vi os over, hvorfor den hvide skjorte endnu ikke var vasket, når nu det var en hel uge siden, at vi lagde den til vask?! Nu er det et lille mirakel, hvis mit tøj bliver vasket én gang hver anden uge, og der opstår en mindre krise, når jeg (igen) har brugt mit sidste par rene sokker. Hvor satte jeg bare ikke nok pris på alt mit dejlige, rene tøj dengang jeg boede hjemme. 

3. Hvorfor er der støv over det hele? Enten støver min lejlighed ualmindeligt meget, ellers satte jeg slet ikke pris på den rengøring jeg (lidt for ofte) ikke deltog i hjemme hos mor og far. Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget overrasket over, hvor hurtigt toilettet, opvaskemaskinens filter, elkedlen og ovnen trænger til en omgang rens... 

4. Dagens dilemma: Hvad skal jeg spise til aftensmad? Hvorfor er det så svært at finde på retter at spise til aftensmad? Det er som om min hjerne går i stå, hver gang jeg skal finde på en ny ret at lave, “Såå, det bliver pasta med pesto igen, igen, igen? Måske vil jeg spice retten lidt op med ketcup, for at få lidt variation”. Nu er jeg virkelig imponeret over, hvordan min mor kunne diske op med alverdens retter dag efter dag, uden at vi nogensinde fik det samme at spise to dage i streg. Hvordan er det overhovedet muligt?!

5. Hvor er mine nøgler? Og min pung? Og mine kontaktlinser? Åh, hvor jeg savner, at nogen ved, hvor jeg har lagt alle mine ting, som af den ene eller den anden årsag altid forsvinder lige når jeg skal bruge dem... Mystisk.  

6. Et fyldt køleskab. Som studerende med et madbudget, som skriger SU, kan jeg af og til godt drømme om et køleskab fyldt med alverdens lækkerier. Nu kan jeg knap nok fylde den ene hylde i køleskabet, som er min i det bofællesskab jeg bor i. Jeg savner virkelig at åbne lågen til et køleskab fyldt med skyr, laks, juice og alt muligt andet lækkert. I stedet kigger jeg på min sørgelige lille hylde, hvor der står en halv bakke æg og en tom bøtte pesto. 

7. Når håndværkerne kommer på besøg. Hjælp, nu er det pludselig mig, der skal være hjemme og snakke med VVS'ere, håndværkere og manden, som skal tjekke for slid på lejligheden. Hvad i alverden skal jeg smalltalke med en håndværker på 55 år om?! Måske skal jeg byde ham på en hjemmebagt bolle... Når nej... Jeg må bare nøjes med at smile, nikke og lade som om jeg godt ved hvad en skæv faldstamme er. Gud, hvor jeg godt kan savne min far i disse situationer! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.