“Hvornår lærer vi at stoppe med at sammenligne os selv med andre?”

Julie Hauritz
© Privatfoto

Min bedste veninde spurgte mig her den anden dag, om jeg nogensinde har sammenlignet mig selv med andre, om mine beslutninger og handlinger en gang imellem tager udgangspunkt i, hvad andre gør, og hvad andre ikke gør, og om jeg eksempelvis lader medierne afspejle, hvad der er rigtigt og forkert.

Mit svar til hende kom uden betænkningstid og uden den mindste tvivl; for ja, det gør jeg. Alt for ofte faktisk – og især med andre jeg finder på de sociale medier.

“Fuck, de piger har det bare meget bedre end jeg”

Eksempelvis tager jeg rigtig tit mig selv i at savle over piger på Instagram, der ikke laver andet end at spise brunch, drikke kaffe og rejse verden rundt. Jeg tager rigtig tit mig selv i at misunde piger, der er i besiddelse af den mest tonede krop og har nogle lange stænger, hvor jeansene sidder som klistret på.

Faktisk tager jeg rigtig tit mig selv i næsten at “hade” de piger, der tager de smækreste bomb ass nærmest “model”-billeder af dem selv, imens jeg næsten selv skal igennem en hel makeover og tretusinde shots, før jeg kan få bare ét billede, jeg kan lide..

For så at sætte prikken over i'et, så tager også jeg rigtig tit mig selv i altid at tænke: “Fuck, de piger har det bare meget bedre end jeg. De lever livet, følger deres drømme og tingene går bare én vej for dem; og det er fremad” – og det tænker jeg og misunder jeg dem for, uden egentlig at kende til deres fulde historie og uden at kende til, hvad der ikke også har været krævet for dem at komme dertil, hvor de er i dag...

Og det er så her, det går helt galt, for hvorfor er det lige præcis, at jeg uden videre kendskab til dem rent faktisk tror, at jeg kan sammenligne mig selv med dem og kan være misundelig over, jeg ikke er som dem? Og så endda under de samme vilkår? Er det ikke lidt forket at gøre, når jeg ikke en gang kender til dem eller deres historie?

Vi aner ikke, hvor meget de har været igennem

Dog er det ikke altid kun i forhold til piger på de sociale medier, jeg sammenligner mig selv. Det sker også meget ofte, at jeg eksempelvis sammenligner mig selv med mange af mine veninder. Mange af dem lever for eksempel det vilde liv, uden den mindste care in the world; mange af dem har en dejlig kæreste, der tager hånd om dem; og så er der også bare mange af dem, som bare altid formår at have styr på studiet og altid får gode karakterer... Og dem misunder jeg også.

Men hvis der med tiden er noget, jeg har fundet ud af, så er det, at denne misundelse, som er kommet fra min sammenligning med andre, bestemt ikke gør noget godt i hverken den ene eller anden forstand. Den får mig nemlig rigtig ofte til at bilde mig selv ind, at jeg bør være og bør gøre ligesom dem, som jeg misunder – og når jeg så ikke er som dem eller kan gøre som dem, så bliver jeg rigtig ked af det. Faktisk så ked af det, at det netop får mig til at tænke over, hvornår vi nogensinde lærer at stoppe med at sammenligne os selv med andre? 

For i bund og grund sammenligner vi jo os selv med andre under helt forkerte vilkår, da vi jo bestemt ikke har haft “walked a mile in their shoe” og bestemt heller ikke ved, hvor meget de har været igennem for at være der, hvor de er i dag.

Havde vi eksempelvis den viden omkring, at pigen med den tonede krop bliver nødt til at bruge mindst tre timer på at træne om dagen, for at opretholde hendes spændstige krop, eller at min veninde, som ikke får andet end topkarakterer, bliver nødt til at bruge al sin fritid og alle sine weekender på at læse for at kunne bibeholde disse gode karakterer, ville vi så stadig misunde dem?

Og ville vi overhovedet kunne tillade os at misunde dem på den måde, at vi ville ønske, vi var dem, hvis vi ikke en gang selv har prøvet på at kæmpe så hårdt, som de har? Nej, uden en sådanne kamp ville vi ikke kunne tillade os at være misundelige, og vi ville bestemt heller ikke kunne tillade os at sammenligne os med dem, da det så netop vil være under de helt forkerte vilkår.

Det gør intet godt at sammenligne sig selv med andre

Jeg tror på, at ved at sammenligne os selv med andre, så bilder vi os selv ind, at vi skal være noget, vi ikke er. Vi bilder os selv ind, at vi skal gå ind og ændre på os selv som personer for at opnå dette “perfekte” glansbillede, som vi misunder så højt, men alligevel ikke kender til – og når vi så gør dette, kan det vel i bund og grund få os til at tvivle på, hvem vi er, og hvad vi i virkeligheden vil.

Jeg ved i hvert fald, at jeg hurtigt mister noget af mig selv, når jeg går ind og siger: “Julie, du skal være ligesom hende der”. For vil jeg i virkeligheden bruge de fleste af mine timer om dagen på at træne eller læse “bare” for at kunne please min kreerede misundelse?

Nej. Nej, det vil jeg ikke. For det er ikke sådan, jeg er, og det glemmer jeg hurtigt, når jeg går ind og sammenligner mig selv med andre under disse her omtalte forkerte vilkår.

Så Julie, nu hvor du ved, hvor usundt det er at sammenligne dig selv med andre, hvornår lærer du så at lade vær'?

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Læs mere fra samme kategori