“Jagten på lykken... Men hvad er lykke egentlig (for mig)?”

Klumme fra læserne
© Privatfoto

Her den anden dag da jeg var på arbejde, blev jeg, sådan helt ud af det blå, spurgt af en gæst, om jeg var lykkelig. Det kom som et meget overraskende spørgsmål for mig, for det første fordi: altså, hvor kom det lige fra? Og for det andet: hvordan kunne han tro, at jeg sådan ville dele ud af, hvad jeg ser som lidt af et personligt emne? Altså hvem troede han lige, han var? Min bedste ven? I hvert fald så spurgte han mig og uden at vide, hvad jeg skulle svare, så satte det alligevel en masse tanker i gang hos mig… For var (og er) jeg egentlig lykkelig?

Jeg kan huske, dengang jeg gik i folkeskole, hvor jeg troede, at lykken ville komme den dag, hvor jeg ville stå med en mand, med børn og med mit drømmejob (som på daværende tidspunkt var at være den person, der fik lov at tegne Disney Channels Mickey Mouse-logo med en tryllestav) – så ja, når jeg først havde disse ting, så ville lykken bestemt komme – ankomme som et tog på sin endestation, der var kommet for at blive. 

Er lykke ensbetydende med at have en mand, børn og sit drømmejob?

Dog som de mange år er gået, har mit drømmejob ikke blot været at være én af Disney Channels forbilleder men også at være butiksassistent, tjener, stewardesse og ellers journalist, og spørgsmålet om jeg overhovedet har villet have børn har nu også været oppe at vende. Og da jeg så først kom i gymnasiet, blev kriterierne så ellers skiftet ud med det at have dyre sko og tasker, og det at være smuk og tynd, og det var altså derfor her det ydre, som ville gå ind og definere, hvornår jeg ville blive lykkelig. Så som I kan læse, har mine kriterier for lykke altså bestemt haft været kørt lidt af sporet og har haft ændret sig radikalt gennem årene, og det får mig så frem til spørgsmålet: hvad er lykke egentlig? 

For er det en mand, børn og sit drømmejob? Eller er det det der thigh gap samt Louis Vuitton-tasken? Og er det virkelig noget, der ankommer under nogle bestemte kriterier og herefter bliver, når de er blevet opfyldt? Eller er vi egentlig ude i noget helt andet, som slet ikke har noget at gøre med hverken mand, børn, job, udseende eller materielle goder at gøre? Men som måske har at gøre med en følelse?

Kan lykke tolkes på flere forskellige måder?

Jeg ved ikke med jer, men jeg har i hvert fald siden folkeskolen fået et lidt anderledes syn på lykke. Det er i hvert fald gået op for mig, at lykke kan tolkes og beskrives på rigtig mange måder, og at man derfor ikke kan snakke om opstillede kriterier, som jeg ellers i både folkeskolen og gymnasiet havde.

Som det ser ud hos mig, oplever jeg både gode dage, og hvad jeg nok vil kalde mindre gode dage (hvis jeg ikke skal være helt pessimistisk.. For lad os lige være ærlige, jeg kunne godt kalde dem meget værre), dog som disse gode og mindre gode dage opleves, er der alligevel nogle af dem, som skiller sig ud – nemlig dem som får mig til at sidde og nyde øjeblikket bare lige én ekstra gang. 

For eksempel var jeg for ikke så længe siden i London, og da jeg én af aftenerne sidder og spiser, bliver jeg sådan helt glad indeni. Det havde denne dag været mega godt vejr (med blå himmel og over 12 grader), jeg var ude og opleve en super smuk by, jeg spiste god mad, og jeg var sammen med en af mine bedste veninder. Og som jeg sidder der ved siden af hende og kigger ud af vinduet, hvor den blå himmel lyser, mærker jeg en virkelig god følelse, der lige får mig til at nyde øjeblikket bare lige én ekstra gang. For hold kæft, hvor havde det egentlig bare været en god dag! Jeg var simpelthen bare så glad, og jeg følte mig faktisk lykkelig – bare lige dét øjeblik.

Min lykke er…

Og det er denne følelse jeg snakker om. Den følelse man får, når det går op for en, at livet sgu lige gør det ekstra godt. Den følelse man får, når man sidder midt i en rus og simpelthen bare ikke kan lade være med at suge al den gode energi, som man oplever til sig. Eller den følelse man får, når man opdager, at tingene bare ikke kan blive meget bedre end de er – om det så er i det hele taget eller bare lige dét øjeblik, så er det en fantastisk følelse, og det er, hvad jeg vil betegne som lykke – nemlig en følelse i en bestemt dejlig situation.

Og så kan I bare kalde mig Freud 2.0, men jeg tror bestemt også på nydelsens øjeblik, og derfor er opstillede kriterier ikke længere noget, jeg går og samler på. Det eneste jeg samler på er de gode øjeblikke, som livet en gang imellem nu tildeler mig, for jeg kan også godt lide at føle mig lykkelig – også selvom hvis det så bare er for en kort stund.

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Læs mere fra samme kategori