“Kan I ikke lige unde os, at vi brokker os over sommerens lange forventningsangst?”

Camilla Stausholm Jensen
© Privatfoto

Sommeren 2018 har været bedre end jeg kunne have forestillet mig, men... I maj startede halvanden måneds intens eksamensræs, som indeholdt blod, sved og virkelig dårlig mave. Seriøst, er der virkelig nogen der nyder at gå på universitetet? Især i eksamensperioden? I freaking think not.

“Slicetown”

Nå ja, lige lidt baggrundsviden om mig. Jeg har min daglige gang på det her lille-bitte-mikro campus af Syddansk Universitet. Det ligger i æ’ provinsby Kolding eller “Slicetown” som os unge koldingensere kalder det, for her er virkelig mange pizzaslices at købe, når du går stangbacardi hjem fra byens lokale disko-dasko.

Jeg studerer International virksomhedskommunikation i engelsk, IT og webkommunikation på 3. semester. Jeg har egentlig altid troet, jeg skulle læse en almen kommunikationsuddannelse, men med et snit på 4,3, så er det ikke en mulighed at være kræsen og sige: “Jeg vil gerne læse kommunikation på Aarhus Universitet”. Men hey – Jeg elsker mit studie, så jeg overlever nok! Men tilbage til mit yndlings-hade-emne to gange årligt: Eksamensperioden.

Der er gået 12-tals-pige i mig

Jeg har aldrig været hende “jeg-læser-hele-tiden-og-jeg-skal-bare-have-et-12-tal”-typen – tværtimod! Jeg lå lunt og rart i svinget af det middelmådige hjørne på handelsgymnasiet. Mange af mine lærere sagde: “Camilla, du har så meget potentiale, hvis du bare gad at lægge lidt kræfter i”, alt imens jeg sad der og rettede mit Swan Lee-pandehår og tænkte: 'Gad vide om jeg kan få en gratis flaske på Craizy Daisy i aften? Og kommer lækre David?' Intet mindre, så er der gået 12-tals-pige i mig nu. Jeg er jo for filan 27 år og lige (okay, for et år siden, but still) påbegyndt en universitetsuddannelse, så nu skal den have fuld bundgas, og jeg skal vise hvad jeg kan. Eksamensperioden opbruger alt seratonin og dopamin i min hjerne – alt det der, som de kloge læger siger, skulle være årsagen til, at jeg er glad. Men hey, da jeg fik besked om, at alle fire eksamener var beståede, så blev jeg sgu bare “pis’ glad” og jeg kunne mærke seratoninen pumpe i den ellers eksamens-overvældede hjerne.

Nu keder jeg sloggi-trusserne af mig selv

Sommerferien startede godt, vejret var lige til mange glas rosé, smukke sommernætter og hovedpine dagen efter. Alt startede altså godt. Mads og jeg tog på ti dages sommerhus-ferie med hans familie. Vi var på Samsø. Vi snakkede. Vi spiste. Vi drak gin-og-tonics, plus det løse. Alt var fryd og gammen i de tre ugers dejlig ferie. Men så startede Mads på arbejde og her sidder jeg, med to uger tilbage, før jeg hopper i sommerskole. Jeg har lidt arbejde at indhente, da jeg står for de sociale medier på universitetet. Men primært har jeg ferie og keder sloggi-trusserne af mig selv. Nu vil de kloge hoveder sikkert tænke: “Jamen Camilla, du kan da bare lave noget.” Jovist, selvfølgelig. Men når man er på SU, så er der ikke meget sjov at hente. Uanset hvor jeg går hen, når jeg forlader lejligheden, så ender jeg med at bruge penge. Til Mads’ store begejstring (host, host!).

Og Mads og jeg har lavet en spareplan, eller… Mads har lavet en spareplan for mig. Jeg kan allerede nu slynge sådan en populær blogger-liste afsted. Den ville hedde “10 ting, Mads ikke vil have jeg køber”. Så nej, nu kan jeg ikke bruge penge, uden at få dårlig samvittighed. Damn you, samvittighed! Hvorfor har Mads introduceret os for hinanden? Summa summarum er: Jeg har dvasket rundt i joggingtøj hele sidste uge. Jeg har set to sæsoner af The Agreement, hvor Meghan underskriver en ti millioner dollars-kontrakt om at være Kyles kæreste, den smukke og rige skuespiller, som bare ikke kan finde kærligheden. Har Meghan det ikke hårdt? Suk. Jeg har utallige gange tænkt over, hvor uretfærdigt det er, at det ikke er mig, som bliver tilbudt den kontrakt! Men igen, Mads ville nok ikke synes det var den bedste idé.

Forventningsangst om universitets-cyklussen

Nå, men nu er sidste uge af min sommerferie startet, alt imens jeg sidder her, iført samme joggingtøj fra sidste uge, og brokker mig over at have fri. Puha, I synes det er hårdt for mig, ikke? Men ærligt, os universitetsstuderende ved godt hvad der venter os ude i horisonten. Den plan er lagt fra vi starter på universitet og tre til fem år frem. Semesteret starter, nye fag, nye undervisere, nye eksamener, ny mangel på alt glædesstof i hjernen og ferie… Den cyklus gentager vi seks til ti gange og hver gang ved vi, at samme tur venter lige rundt om hjørnet. Kan I så ikke lige unde os, at vi brokker os over sommerens lange forventningsangst? Lad os have the vacation blues.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Læs mere fra samme kategori