“10 mærkelige ting, jeg gjorde, dengang jeg var besat af Tokio Hotel i mine tidlige teenageår”

Tokio Hotel
Min tid som Tokio Hotel-fan var virkelig en æra for sig selv! © Getty Images, Privatfoto

Der var engang, hvor hele min verden (eller i hvert fald store dele af den) centrerede sig om Bill Kaulitz, Tom Kaulitz, Georg Listing og Gustav Schäfer, også kendt som medlemmerne af det tyske band Tokio Hotel.

De fire unge herrer fra byen Magdeburg var jo slet ikke til at stå for (især ikke de to Kaulitz-tvillingebrødre). Tilbage i årene omkring 2006 til 2009 brugte jeg mange (som i rigtig mange) af mine vågne timer på at nørde bandet og deres følelsesrige, tysksprogede sange, der nærmest var Guds gave til min iPod nano. 

Hvis du også var kæmpe Tokio Hotel-fan – eller bare generelt havde tendens til at være fuldstændig obsessed med alle mulige kendisser som teenager – så kan du måske genkende nogle af punkterne på listen herunder. What a time! 

1. Jeg ville rigtig, rigtig gerne kunne snakke tysk. Og der var bare ikke rigtig andre, der kunne forstå, hvorfor jeg lige netop ville kaste mig over dét sprog – men det hjalp da lidt til tyskeksamen i 9. klasse. 

2. Fordi jeg var sikker på, at jeg ville få brug for det tyske sprog, når jeg engang i fremtiden skulle hænge ud med Tokio Hotel, brugte jeg mange af mine frikvarterer på at nærstudere og oversætte alle bandets sangtekster. Seriøst... Hvorfor? I dag lyder rundbold altså som en sjovere frikvartersaktivitet. 

3. Tyske fjernsynskanaler var noget af det, der stod øverst på min ønskeliste. Jeg VILLE bare have mulighed for at se med, når Tokio Hotel optrådte på alle de forskellige talkshows i hjemlandet. Jeg fik dog aldrig hverken ZDF eller RTL. 

4. Til gengæld var jeg så heldig, at jeg havde let adgang til blade som Bravo og og Popcorn i den lokale kiosk. Og det betød selvfølgelig kæmpestore plakater af yndlingsbandet! Lidt mindre fedt var det med de mange sider med mærkelige nøgenbilleder, der bare ikke helt passede til resten af bladet... 

5. Jeg var altid virkelig irriteret over, at bandet aldrig kom til Danmark i den periode, hvor jeg var fan. Hvor svært kan det lige være at krydse grænsen, altså? 

6. Jeg var mildest talt meget imponeret over Bill Kaulitz' store mankelignende frisure. Den dag i dag forstår jeg stadig ikke, hvordan håret bare kunne sidde sådan. 

7. Jeg følte altid deres musikvideoer helt ind til benet. Spring Nicht, Durch Den Monsun og Rette Mich var jo alle bare depressive mesterværker, der trak på den ene dramatiske effekt efter den anden. Dengang i hvert fald... 

8. Og jeg plejede ofte at læse absurd fanfiction om bandets fire medlemmer online. Historierne handlede om de underligste ting, men det sjove var egentlig bare at sidde og forestille mig et liv med en af de to skønne Kaulitz-brødre. 

9. Jeg havde tendens til at skrive Tom Kaulitz' navn på væggen, imens jeg græd, fordi jeg inderst inde vidste, at jeg aldrig ville komme til at møde ham. Åh, den bitre virkelighed. 

10. Jeg var en af dem, der blev rigtig sur, dengang Tokio Hotel havnede på Boogie Listen og pludselig blev lidt mindre eksklusive. Bandet selv kunne ikke helt forstå den danske gruppe af sure fans, da Boogie-værten under et interview fortalte dem om de mange vrede mails, programmet havde modtaget. Nå... 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hennys hjerterum

Henny er studentermedhjælper og tidligere praktikant på Woman.dk. Hun er en nordatlantisk øboer, der har startet nye eventyr på det danske fastland. Hun elsker at gå sent i seng og sove til middag, og hun bilder sig selv ind, at hun er minimalist, selvom hendes lejlighed i virkeligheden er fyldt til randen af tøj, genbrugsting og 70 forskellige tevarianter. 

 

Læs mere fra samme kategori