“11 situationer, du kender, hvis du, ligesom mig, er laktoseintolerant”

Ida drikker laktosefri mælk
Og vi siger tak til Arla!© Privat foto

1. Den akavede stilhed, når nogen beder mig forklare, hvad der sker, hvis jeg får for meget mælk. “Altså får du ondt i maven, eller...?” Ja... Mildest talt... Og nej, jeg gider ikke udpensle deltajerne for dig... 

2. Hver dag er et eksperiment: ‘Kan jeg ikke godt liiige drikke en kaffe med mælk i? Jo, det gik fint! Jeg tager da lige en til..’ *Mave rumler* ‘Oh fuck, det kunne jeg ikke’

3. I starten var jeg doomed, men nu har Arla, Naturmælk, Thise og alle mine andre homies gjort livet meget nemmere for mig. “Tag den mælkeallergi, jeg drikker laktosefri!” Ja ja, kikset slogan, men du fatter pointen... 

4. Det mærkelige blik, du får fra baristaen, når du spørger, om de har laktosefrimælk. “Æhmm, vi har havre?” Ja. Men. Det. Er. Ikke. Det. Jeg. Vil. HA!

5. At der reelt er folk, der tror, at laktoseintolerans er noget, du bare finder på for at være sundere. 1. Mælk er da okay sundt (fik vi i hvert fald at vide som børn), så hvis det var for sundhedens skyld, havde jeg da valgt en Marabou-allergi. 2. Jeg er ret sikker på, min læge synes, det var en ægte laktosebelastningstest, hun tog på mig, da jeg blev tjekket for det....

6. “Wow, så du har mælke-allergi?” Jeg forstår forvirringen, men nej, det har jeg ikke. 

7. Der er bare nogle helt særlige fødevarer, du savner. Kinder Pingui, den der gode, billige koldskål fra Kløver, lakrids-isen fra Paradis-is, og Kinder Pingui. Fik jeg nævnt Kinder Pingui?

8. Den evige nervøsitet, når du har sovet ude, og du spørger, hvad der er til morgenmad: “Jamen der er både skyr, lidt peach/melba yoghurt eller havregryn med mælk?” ... ‘Oh fuck’... 

9. Jeg vil forevigt være hende den mærkelige, der altid har et lille skvæt mælk med i en lille glasflaske, har min egen skyr med, eller springer over isen på sommerhusturen. Hey, det er hårdt for mig at sige nej tak til den is, trust me!

10. Efter en dag, hvor jeg har taget lidt for mange mælke-chancer, er mælkesyrebakterier min bedste ven. Ja, for dig, der ikke tager mælkesyrebakterier, lyder det her som volapyk, men if you know it, you know it! Mælkesyrebakterier <333

11. Hver dag priser jeg mig lykkelig over, at det i det mindste ikke er gluten allergi. Jeg kan ikke sige farvel til pasta kødsovs, surdejsboller og marcipanbrød. I har der har glutenallergi: Jeg føler (så meget!) med jer! 

Idas ideer

Ida Storm er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er en 27-årig kvinde fra den nordjyske ø Mors, der bor i smilets by, Aarhus. Ida elsker at bade på alle årets dage, og prøver hårdnakket at få alle, hun kender med: “Det er SÅ dejligt bagefter!“. Hvis det var forsvarligt, ville hun spise romkugler og blødkogte æg hver dag - en perfekt kostpyramide (ifølge hende selv).

 

Du vil (garanteret) også kunne lide