“11 tydelige tegn på, at jeg faktisk ER voksen”

Freyja fra redaktionen
© Privatfoto

Da jeg var lille, havde jeg et ret præcist billede af, hvornår folk var voksne, og hvornår de var børn – eller det troede jeg i hvert fald… Da jeg var teenager, var jeg ret så sikker på, at nu måtte jeg snart være voksen. Men nu, som 25 årig… Ja, nu har jeg altså ikke så travlt med at blive voksen mere.

Jeg er stadig mors lille pige (især hvis du spørger hende), jeg er stadig bange for store hunde, og så elsker jeg stadig Disney-film – tre ting, som i høj grad karakteriserede mig som barn.

Til dagligt tænker jeg ikke rigtig over det – men en gang imellem bliver jeg virkelig mindet om, at dét der voksensyndrom – det har jeg nu, om jeg vil det eller ej – uanset hvor ofte jeg flygter hjem til mor.

Et du også ramt af voksen-syndromet?

Her er 11 tydelige tegn på, at jeg faktisk ER voksen:

1. En middag hjemme hos mor er virkelig værd at aflyse en aftale for! For mors hjemmelavede mad smager seriøst bedre end selv den mest snaskede burger eller den mest frisklavede sushi! Glem byen – det er fredag, og jeg skal hjem til mor og se Vild med Dans.

2. Det er IKKE sjovt at få post i postkassen! For hvis ikke det er reklamer eller latterlige flyers (fra Malermester Mogens med et halvdårligt tilbud), så er det rudekuverter med regninger. Nej, tak.

3. Jeg skal betale for mine egne forsikringer. Selvom jeg egentlig ikke gider – hvad blev der af carpe diem og living on the edge? Men nu er jeg jo voksen, og det er ligesom en del af pakken.

4. Nu vi er ved voksen-pakken… Hvad er pension? Jeg ved det altså stadig ikke… Men nu bliver der forventet af mig, at jeg ved det – så det er endnu en ting til to-do-listen. 

5. Der er ingen andre end mig selv (eller min kæreste) at bebrejde, når der ikke er mere toiletpapir...  Og mine naboer er bare ikke lige typerne, jeg har lyst til at banke på hos for at låne...

6. Jeg kan rent faktisk godt lide vin – og kaffe! Mest kaffe – jeg nyder virkelig smagen af friskbrygget morgenkaffe.

7. Når jeg møder en gymnasieelev i byen eller til familiefesten, føler jeg mig ÆLDgammel! Bonusinfo: De nye 1.g’ere var ikke født, da 9/11 skete!

8. Jeg kan selv bestemme, om jeg vil spise is og chokolade til aftensmad! Eller… Det er så kun, når min kæreste ikke er hjemme… Men alligevel! Måske er du mere heldig på den front?

9. Det er megairriterende, at jeg selv skal gøre hele hytten rent. MEN når først det er gjort, så er det jo helt vildt tilfredsstillende – jeg siger det bare…

10. Jeg spekulerer rent faktisk på, hvordan jeg renser fugerne på mit badeværelse... Jeg er jo verdens kedeligste voksen! Du skulle bare se mine Google-søgninger…

11. Et af mine allerstørste ønsker er at sætte et par af mine egne børn i verden meget snart!

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Freyja fortæller

Freyja Sveinsdottir Anderberg er 25 år og tidligere praktikant på Woman.dk. Hun elsker sko, og hun har lidt for mange par – især hvis du spørger hendes kæreste, som har lovet hende et walk-inn closet. Det er dog løbeskoene, hun bruger mest, når hun flere gange ugentligt løber gaderne på Amager tynde. 

Læs mere fra samme kategori