“12 grunde til, at jeg mener, det er fantastisk at bo sammen med en hund”

© Privatfoto

Jeg er så heldig at bo sammen med tre søde roomies. Mine to menneskeroomies, som sjovt nok begge hedder Gry til fornavn, og så den sidste lille, bløde og pjuskede roomie Noa, som bare nyder tilværelsen som en sød og enøjet 13-årig hund. Jeg synes, det er fantastisk at have en hund at komme hjem til i hverdagen og nusse med.

Her er mine 13 grunde til, hvorfor jeg synes, det er dejligt at bo sammen med en hund. Er du enig?

1. Der er altid en til at tage opvasken. Just kidding ... 

2. Du er aldrig alene i køkkenet. ALDRIG. Din hund ved, hvor sjusket du er i køkkenet, og at du altid taber en masse godter ned på gulvet.

3. I disse Corona-tider er der altid en at gå en tur med (du er faktisk tvunget til det…). Altid godt med en fitness buddy!

4. Det er altid en god ice-breaker lige at hapse din hund med på date. Og hvis hunde ikke liget er noget for din date, så kan du jo lige så godt gå hjem igen… Life hack!

5. Din hund fornemmer altid dit humør – og tilpasser sig efter det. Hvordan gør de det? Og kan de lige give os nogle tips?

6. De svarer aldrig igen – så I kan altid blive enige. Nemt.

7. Med en hund spiser du aldrig alene – uanset om du så spiser det mest kedelige måltid – er der altid en, der synes det er ekstremt lækkert.

8. Der er altid et dejligt, blødt kram, som venter på dig, liiige når du har lyst. Hvem har ikke brug for det?

9. Der er altid nogen at komme hjem til, og så er de ovenikøbet altid glade for at se dig. Lige meget hvad!

10. En hund er altid i godt humør. Punktum.

11. Der er altid en, som også er klar på at se Netflix hele dagen uden af dømme dig (eller er det bare min hund?).

12. Du får aldrig dårlig samvittighed over at tage en middagslur, for din hund er altid klar på at joine dig.

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her. 

Amalies atlas

Amalie Kildebro er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er en 24-årig provinspige, der nu lever lykkeligt på Nørrebro. Hun er en kæmpe loppemarked-enthusiast, har en stor forkærlighed for asiatisk mad (sushi og ramen, ja tak!), og har for nyligt set lyset, da hun har fundet ud af, hvor godt en pomelo smager – a whole new world! 

Læs mere fra samme kategori