“12 mærkværdige ting, du måske kender, hvis du også er opvokset med brødre”

Freyja og hendes brødre
© Privatfoto

Jeg er mine forældres allerførste barn. Men jeg fik sørme ikke lov til at være enebarn særlig længe, for bare 15 måneder efter min ankomst til verden fik jeg min første lillebror. Så han har altid været i mit liv – jeg har ikke lyst til at forestille mig en verden, hvor jeg ikke har min bror. Og så skal jeg ellers lige love for, at mine forældre havde hænderne fulde… Med to (tilnærmelsesvis) spædbørn samtidig.

Folk har altid troet, at vi var tvillinger. For det meste er det nok, fordi vi i mange år havde samme størrelse (indtil han voksede til dobbelt størrelse i 1.g), og fordi vi var bedste venner og altid legede sammen som små. Men nok også fordi vi lignede hinanden en del – og så klippede min mor det samme gryde-pandehår på os begge. Åh, det var ikke helt kønt… Men det var jo 90’erne, så intet var kønt.

Mine islandske vikinger

Og så gik der lige en håndfuld år, før lillebror nummer to meldte sin ankomst. Så jeg er storesøster til to yngre brødre – selvom de nu begge to godt kan finde på at bilde folk ind, at de begge er ældre end mig. Men de ser nok også begge to sådan ud. De er i sandhed to store og stærke islandske vikinger, og i dag priser jeg mig lykkelig for dem. Jeg ville ikke undvære dem for noget i verden. Men det har ikke altid været lige sjovt.  

For der er altså også noget ved min opvækst med mine brødre, som har været ret så sært og skørt – og bevares, det har da virkelig gjort mig til den, jeg er i dag, men det har godt nok også været svært til tider... Hvis du er opvokset med brødre, så har du måske nogle af de samme minder?

Vi får se, for her er i hvert fald 12 mærkværdige ting, som jeg har måtte gennemleve takket være mine yngre brødre:

1. Da jeg var i voksealderen, måtte jeg aldrig få en rød vinterjakke. For mine brødre skulle kunne overtage den efter mig. Så alt mit overtøj i mine første 12 leveår var enten, sort, gråt eller blåt. Og så lærer du ligesom at holde af neutrale farver... Men sjovt nok så vælger jeg nu de “farver” helt frivilligt i dag.  

2. Jeg huggede altid min brors Actionman, så den kunne være “Ken” til min Barbie. Men det vidste han selvfølgelig ikke – for så ville Actionman miste hovedet på grund af “pigelus”...

3. Jeg blev ALTID nedstemt, når vi skulle vælge en film. Eller i det hele taget faktisk bare når vi skulle vælge noget som helst!

4. ... så jeg har godt nok set mange fodboldkampe i tv. Du spørger bare mig, hvis du skal have forklaret offside-reglen.

5. Lugten af et indelukket drengeværelse kender jeg ret så godt. Det er en af de lugte, som nok for altid vil sidde fast i min erindring. Jeg kan genkende den på lang afstand. Og det er bestemt et af de mindre gode minder. Ad!  

6. Jeg synes, at min kærestes sure sokker nærmest dufter... For jeg var virkelig vant til at være målskive for svedige fodboldsokker, som næsten kunne stå af sig selv.

7. Jeg har altid kunne løbe ret så hurtigt. Det var et overlevelsesinstinkt, jeg måtte udvikle. For hvis jeg også skulle nå at finde påskeæg i haven (inden de for længst var blevet fortæret), så måtte jeg skrue bissen på.

8. Jeg har et helt særligt bånd til min mor. Hun har blandt andet lært mig at gøre rent efter hankøn.

9. Men jeg er i sandhed også fars pige. Du bliver hurtigt fars prinsesse, når du er den eneste i flokken, som går i kjole. Men mine brødre vil nok også altid have nogle helt særlige minder med min far – for det, som mor og jeg ikke fik besked om, det havde vi ikke ondt af. 

10. Jeg blev altid sat i midten på bagsædet. Men som mine brødre blev ældre og stærkere… Ja, så er det bare ikke sjovt, når der kører en gul bil forbi! Jeg siger det bare…

11. En sneboldkamp i haven var lig med vaskere. Og når jeg nægtede at flygte grædende ind til mor... Ja, så blev jeg hårdhudet. Men jeg går i en stor bue uden om sneboldkampe i dag.

12. Nu har jeg min egen personlige hær af bodyguards. Alle de år med en storesøster må alligevel have præget dem, for nu har de tilsyneladende udviklet et beskytter-instinkt. Jeg er jo deres “lille-søster”. Det er altså fantastisk at have voksne brødre!

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Freyja fortæller

Freyja Sveinsdottir Anderberg er 25 år og tidligere praktikant på Woman.dk. Hun elsker sko, og hun har lidt for mange par – især hvis du spørger hendes kæreste, som har lovet hende et walk-inn closet. Det er dog løbeskoene, hun bruger mest, når hun flere gange ugentligt løber gaderne på Amager tynde. 

Læs mere fra samme kategori