“12 ting, jeg har lært af at bo i et bofællesskab”

© Privatfoto

1. Lad være at vente med at gå ud at tisse, til du virkelig skal. Når du kommer til det punkt, så er der helt sikkert optaget. 

2. Det samme gælder madlavning. Vores køkken var virkelig småt til fem kvinder. 

3. Reality-tv er meget sjovere, når det ses sammen. Reality skal jo netop diskuteres, før det er rigtig sjovt. 

4. Det samme gælder DR-programmer som Gift ved første blik og Bagedysten. Selvfølgelig sjovere, hvis vi holder med de samme. Ellers bliver det hurtigt akavet.

5. Du er aldrig alene hjemme. Kun op til jul eller i sommerferien, når alle tager afsted på ferie, og du er den eneste, der skal arbejde... 

6. Du bliver mere ynkelig, når du er syg. For du behøver ikke selv rende i Rema 1000 efter panodiler eller slik (TAK, PIGER).

7. Hvor godt et tørrestativ fungerer til at spille beerpong. Det er jo intet mindre end genialt! Men det skal selvfølgelig lige vaskes grundigt, inden det bruges til rent vasketøj igen.

8. Det er lettere at være fælles om krydsord, når man taler samme sprog. Det blev pludselig meget kompliceret, da vores norske roomie troede, at 'rejer' på dansk skulle staves 'ræger'. Det tog LANG tid at finde fejlen – hvilket næsten ødelagde tålmodigheden. Der var jo en grund til, at vi valgte de lette krydsord.

9. Hvor meget opvask der er efter fællesspisning, når der ikke er en opvaskemaskine. Det gælder om at være på madlavningsholdet! 

10. Hvor meget pigefnidder folk tror der er, når man bor fem kvinder sammen. Nej, det er ikke en hønsegård. Vi kan faktisk godt sammen. 

11. Hvor meget mad der kan findes plads til på den éne hylde, du har i køleskabet. Og hvor tydeligt det er at se, om folk er hjemme udfra deres mængde af mad på hylderne.

12. Der er helt sikkert nogen, der gerne vil fejre din fødselsdag med god mad og drinks. Kunne jeg ønske mig mere?

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Zenias zone

Zenia er praktikant på Woman.dk. Hun elsker sine katte mere, end hun elsker alt, der er lyserødt (hvilket er meget). Selvom hun stort set kun går i kjoler, har hun alligevel altid tøjkrise. En perfekt aften for hende består af godt selskab, et glas rødvin (eller to), oliven og ost. 

Læs mere fra samme kategori