“13 grunde til, at sommeren er balsam for sjælen”

© Privatfoto

1. Jeg kan endelig gå i mine kjoler og nederdele uden strømpebukser indenunder. Sommerkjoler og sandaler kan noget helt andet end termostrømpebukser og støvler.

2. Det er lyst næsten hele døgnet. Det er lettere at stå op om morgenen, og humøret er meget bedre, når solen skinner. 

3. Frisk frugt og bær. Det smager bare så meget bedre om sommeren!

4. Fuglekvidder, hvor end jeg går hen. Også når jeg ligger i sengen klokken 04 om morgenen... Men der er stadig noget over at vågne op til glade fugle fremfor regnvejr.

5. Is i stride strømme. Ja tak, en af hver! 

6. Lugten af solcreme. Det dufter jo af ferie! 

7. Jeg kan drikke iskaffe døgnet rundt. Endelig kan jeg drikke iskaffe uden at gå rundt og småfryse... OG JEG ELSKER DET.

8. Min fødselsdag skal selvfølgelig med på listen. Eller fødselsdagsuge, vil jeg nok selv mene. 

9. GRILLMAD! Det er jo det, sommeren er til for! Alt bliver bedre, når det er grillet om sommeren.

10. Lune sommeraftener og kold vin med veninderne. Nogle af de bedste minder bliver skabt på den måde. 

11. Duften af nyslået græs. Mmhm.

12. Roadtrip i DanmarkSommerplaylisten på, de bedste mennesker omkring mig og afsted!

13. Picnic i naturen. Pindemadder og lækre drinks? Sommer, når det er bedst.

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her. 

Zenias zone

Zenia er praktikant på Woman.dk. Hun elsker sine katte mere, end hun elsker alt, der er lyserødt (hvilket er meget). Selvom hun stort set kun går i kjoler, har hun alligevel altid tøjkrise. En perfekt aften for hende består af godt selskab, et glas rødvin (eller to), oliven og ost. 

Læs mere fra samme kategori