“14 begynderfejl, jeg aldrig begår igen, når jeg istandsætter en lejlighed”

Siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg boet i fem forskellige lejligheder, hvoraf jeg har istandsat fire af dem. Fra forældrekøb, til lille andelslejlighed, til dødsbo og til sidst ejerlejlighed, har jeg begået utallige fejl, når jeg har skulle istandsætte eller renovere. Nedenstående fejl kommer jeg dog aldrig til at begå igen! 

1. Spare penge på malertape – der er sgu forskel på det, og det billige kan skade mere, end det gavner! Who would have known?

2. Den billige maling er ikke altid billigere. Dækkeevnen på malingen har meget at skulle have sagt i forhold til prisen – når malingen er billig, er den oftest også tynd og kræver flere omgange, end hvis den har god dækkeevne.

3. Holde grinet tilbage, når jeg støder på sjove værktøjsnavne. Det er hårdt at renovere, så der skal være plads til at grine, når man støder på en bremserørsnippel eller tapetstripper.

4. Undervurdere tapet. Du skal ikke fucke med tapet! Jeg vil for altid gå direkte til at leje en industriel tapetdamper på dagsbasis frem for de mange andre (og billigere) metoder, folk prøver at overtale mig til. Det kan simpelthen ikke svare sig.

5. Købe hvid maling med farvekode til ligegyldige overflader. Hvis man køber den utonet, kan den altid skaffes igen, hvis noget skal males over en ekstra gang – og jeg kan altså ikke se forskel på, om mit loft er æggeskal eller vinterdrøm.

6. Renovere det hele på én gang. Been there, done that – det kommer aldrig til at ske igen. Næste gang tager jeg ét rum ad gangen for ikke at få kroniske hvide næsehår af maling og byggestøv.

7. Følge alle nye boligtrends. Veloursofaer, klinkeborde eller skumspejle. Det er fedt lige nu ja, men i morgen er det fløjl eller læder, jeg vil have. Fra nu af holder jeg mig til klassikerne. Det er også mere bæredygtigt. 

8. Gå amok over en lille rille i væggen. Jeg vil til enhver tid indføre en pyt-knap, når jeg istandsætter. Der er ingen grund til at græde over små fejl i maling eller spartel, som man alligevel ikke lægger mærke til, når der er møbler i lejligheden og billeder på væggene.

9. Blive ivrig efter at male og nedprioritere slibearbejde. Der skal slibes eller grundes godt igennem, før malingen holder. Det kan ikke svare sig at spare tid på slibearbejdet, selvom det selvfølgelig er sjovere at male.

10. Male mine gulve enten hvide eller oliere dem i mørk olie. Hvide gulve kræver ustyrligt gode filtdutter under stolene og en god dørmåtte – og jeg HADER at vaske gulv. Min dovenskab siger “NEJ TAK”, selvom det er pænt. Mørkolierede gulve er et no-go, hvis man, som jeg, har en hund, der fælder og ridser.

11. Tro jeg er DIY-guru. Jeg har det med at tænke ‘den radiatorskjuler laver jeg selv’ eller værre ‘den sofa bygger jeg selv’. Det bliver sjældent godt og resulterer i, at jeg bruger endnu flere penge på halve løsninger.

12. Tænke  ‘det der skab beholder jeg da bare’. Jeg har haft tofarvede gulve af flere omgange, fordi der lige stod et skab, jeg i begyndelsen planlagde at beholde, men ændrede holdning om EFTER gulvene var blevet slebet. Medmindre de er oprindeligt indbyggede skabe, skal jeg ikke bede om dem!

13. Købe (køkken)skabe med hylder. Skuffer er bare rarere, selvom de er dyrere. Jeg magter ikke fiske alt ud fra hylden for at nå de inderste ting – igen trumfer dovenskaben!

14. Træffe drastiske beslutninger, selvom min smag er omskiftelig. Jeg har oceaner af forskelligfarvet maling i mit kælderrum, fordi jeg skifter smag, som vinden blæser. Nej, jeg maler aldrig mit badeværelse karrygult igen!