“3 unikke grunde til, at mine guideveninder er noget helt særligt for mig”

Amalia og Nathalie da de var guider.
Amalia og Nathalie da de var guider. © Privatfoto

Mine veninder er noget helt særligt for mig – hver og en. Jeg har nogle, jeg altid snakker med, hvis jeg er ked af det, og nogle, der altid er der, hvis jeg har lyst til rosé og en fest. Sådan tror jeg, at mange har det. Og heldigvis for det – for veninder er guld værd.

I 2012, da jeg blev student, rykkede jeg teltpælene i Jylland op og tog på guideskole. Det blev starten på to et halvt år i udlandet som rejseleder, og jeg fortryder ikke ét eneste sekund, at jeg tog afsted. Både fordi jeg har oplevet lande og kulturer, som jeg ikke ville have fået muligheden for på anden vis, men også fordi jeg har fået veninder for livet. Og mine guideveninder vil altid være noget helt særligt for mig, for de kender mig på områder, som ingen andre gør.

Udover at det er nogle helt unikke oplevelser, vi har sammen, så er der primært tre grunde til, at de bare betyder noget helt specielt for mig.

1. En lille hvid løgn er umuligt

Når gæsterne til tider spurgte, hvilken blomstersort der groede i en bestemt afkrog af Mallorcas bjerge, så kunne det godt ske, at jeg virkede lidt klogere, end jeg var (undskyld, det var ikke orkideer). Det betød til gengæld også, at mine guideveninder så præcis, hvordan jeg ser ud, når jeg stikker en lille hvid løgn.

Det har nu resulteret i, at det er fuldstændig umuligt for mig at stikke en hvid løgn over for dem, uden at de gennemskuer det. Jeg tør nærmest ikke forsøge. Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at de altid tvinger mig til at være ærlig, bare ikke når jeg måske gerne vil holde min nye flirt hemmelig (lidt endnu). De gennemskuer mig, og det gør mig glad, at de kender mig så godt.

2. De har set det bedste (og det værste)

Jeg fungerer bedst i sydens sol med solbrun hud, omringet af dejlige mennesker og med en iskold øl i sigte cirka 60 procent af tiden. Sådan var det, da jeg var guide. Og jeg havde mine guideveninder ved min side altid, når jeg var allermest glad.

Mine guideveninder ved, hvordan jeg ser ud, når jeg er allermest glad og trives, og det betyder, at de hurtigt kan gennemskue, hvis jeg er nedtrykt eller ikke har det godt. Jeg blev oftest nedtrykt, hvis jeg havde haft en dag med flyforsinkelse, oversvømmelse, 30 sure gæster og en bus, der gik i stykker på vejen hjem, men så vidste de, hvordan de skulle få mig ovenpå igen – og det gør de stadig.

3. De har været min anden familie, da jeg var ude som guide

Da jeg var ude som guide, så jeg kun min familie cirka to gange på seks måneder, som en guidesæson cirka varer. Det er ikke meget, når jeg normalt er et gigantisk familiemenneske med et ekstra stort F.

Mine guideveninder blev derfor min stand-in familie (og er det ofte stadig, når der er langt til Jylland). Det var dem, jeg brugte alle mine fridage med, og det var dem, jeg spiste og lavede hyggelige Paradise Hotel-aftener med (for det skulle vi jo selvfølgelig stadig se, selvom vi var i udlandet). 

De kender mig bedre, end jeg til tider kender mig selv, og nogle gange er det ret skræmmende, når vi færdiggør hinandens sætninger eller følges ad i cyklus.

Selvom vi er spredt herhjemme, og livet har sendt os i forskellige retninger, så er jeg evigt taknemmelig for, at jeg tog ud som guide, for ellers ved jeg, at vores veje aldrig var krydset, og jeg ville ikke være foruden mine guideveninder, for de er i sandhed noget helt, helt særligt.

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Amalias anekdoter

Amalia Kristiansen er Woman.dks praktikant. Hun er en 25 årig midtjyde, der har forvildet sig til København, hvor hun nu bor på Vesterbro. Amalia er i et livslangt (og lykkeligt) forhold med popcorn, som hun ofte spiser sammen med en kold weissbier – to ting hun har en stor svaghed for. 

Læs mere fra samme kategori