“7 forrygende fordele ved at have en stamcafé med mine veninder”

© Privatfoto

Hvis du og dine veninder, ligesom jeg og mine, sætter stor pris på et lækkert måltid og en god kop kaffe, så er det formentlig ikke utænkeligt, at I har en café, som I besøger liiidt oftere end andre.

Er I samtidig fra en by, hvor I næsten ikke kan undgå at støde på minimum én, I kender, på turen ned til supermarkedet (inklusiv de ansatte fra favorit-caféen), så er forholdet til den café måske dét ekstra særligt. Og heldigvis for det! Der er nemlig nogle super praktiske grunde til, at det er nice at have en stamcafé. Kan du genkende dem?   

1. I er aldrig i tvivl om, hvor I skal mødes til en kaffe og catch-up. I tager det som en selvfølge, at det er på stamcaféen. 

2. Er du den sidste, der dukker op, skal du ikke lede længe efter de andre. Enten sidder de præcis, hvor I plejer, og ellers ved tjeneren lige hvem, du leder efter.

3. Det tager jer maks fem minutter at beslutte jer for, hvad I skal have. I kender nemlig menukortet ud og ind, og vælger alligevel stort set altid det samme.

4. I behøver ikke forklare tjeneren, at iskaffen skal være med karamelsirup og sandwichen uden løg. For det ved han selvfølgelig allerede, og han har den nærmest klar idet, du slår røven i sædet.

5. De ansatte bliver næsten lige så glade, som jer, når der breakes en god nyhed. Og er den rigtig stor, kan det være, de synes I fortjener lidt godt til ganen. 

6. Serviceniveauet er altid lige én tand højere, når I er gæsterne. Men det forventer I også, med så mange penge, som I smider i biksen. 

7. Det er aldrig et problem, hvis I har glemt pungen. De ansatte er så sikre på, at I kommer igen næste tirsdag, så betalingen kan vente!

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Simones skriverier

Simone er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er helt pjattet med fodbold og bruger mere tid på stadion end på tv-serier. Dagen er en kæmpe succes, når hendes hold vinder, og der er sushi til aftensmad – og ekstra god, når kæresten en sjælden gang i mellem køber blomster med hjem

Læs mere fra samme kategori