“7 ting, jeg ville ønske, jeg havde sat mere pris på, da jeg boede hjemme”

Køleskab
Hvordan var det nu lige med det uld-program på vaskemaskinen?© Privat foto

I slutningen af mit 20. år flyttede jeg fra mit barndomshjems trygge rammer og ind til midten af København. Wuhu, fedt! Nu er jeg on my own, uden nogle andre regler, end dem jeg selv laver. Ja, det er fedt, men til gengæld har jeg også opdaget, hvor luksuriøst jeg egentlig havde det hjemme hos mor og far. Jeg kan godt ærge mig lidt over, at jeg først NU begynder at sætte pris på ‘det hjemmeboende barns privilegier’, som jeg i den grad nød godt af de første 20 år af mit liv. 

Derfor kan du her læse syv ting, jeg ville ønske, jeg havde sat mere pris på, da jeg boede hjemme. 

1. Hjemmebagte morgenboller. Ahh, duften af hjemmebag er svær at slå! Men det er først efter jeg er flyttet hjemmefra og både mangler håndmikser, smør og bagefærdigheder for at kunne lave noget, der bare minder en lille smule om en bolledej, at jeg ægte sætter pris på min mors hjemmebag. Jeg husker endda, at jeg af og til blev irriteret over, hvor ofte hun bagte morgenboller, da jeg boede hjemme, fordi jeg gerne ville skære ned på mine hvide kulhudrater — En tanke jeg ikke fatter nu. For mange hjemmebagte boller? Det findes ikke! 

2. At have rent tøj. “Ahh hvor er det dejligt at mit tøj er velduftende, rent og foldet sammen” — sagde ingen hjemmeboende børn nogensinde. I stedet brokkede vi os over, hvorfor den hvide skjorte endnu ikke var vasket, når nu det var en hel uge siden, at vi lagde den til vask?! Nu er det et lille mirakel, hvis mit tøj bliver vasket én gang hver anden uge, og der opstår en mindre krise, når jeg (igen) har brugt mit sidste par rene sokker. Hvor satte jeg bare ikke nok pris på alt mit dejlige, rene tøj dengang jeg boede hjemme. 

3. Hvorfor er der støv over det hele? Enten støver min lejlighed ualmindeligt meget, ellers satte jeg slet ikke pris på den rengøring jeg (lidt for ofte) ikke deltog i hjemme hos mor og far. Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget overrasket over, hvor hurtigt toilettet, opvaskemaskinens filter, elkedlen og ovnen trænger til en omgang rens... 

4. Dagens dilemma: Hvad skal jeg spise til aftensmad? Hvorfor er det så svært at finde på retter at spise til aftensmad? Det er som om min hjerne går i stå, hver gang jeg skal finde på en ny ret at lave, “Såå, det bliver pasta med pesto igen, igen, igen? Måske vil jeg spice retten lidt op med ketcup, for at få lidt variation”. Nu er jeg virkelig imponeret over, hvordan min mor kunne diske op med alverdens retter dag efter dag, uden at vi nogensinde fik det samme at spise to dage i streg. Hvordan er det overhovedet muligt?!

5. Hvor er mine nøgler? Og min pung? Og mine kontaktlinser? Åh, hvor jeg savner, at nogen ved, hvor jeg har lagt alle mine ting, som af den ene eller den anden årsag altid forsvinder lige når jeg skal bruge dem... Mystisk.  

6. Et fyldt køleskab. Som studerende med et madbudget, som skriger SU, kan jeg af og til godt drømme om et køleskab fyldt med alverdens lækkerier. Nu kan jeg knap nok fylde den ene hylde i køleskabet, som er min i det bofællesskab jeg bor i. Jeg savner virkelig at åbne lågen til et køleskab fyldt med skyr, laks, juice og alt muligt andet lækkert. I stedet kigger jeg på min sørgelige lille hylde, hvor der står en halv bakke æg og en tom bøtte pesto. 

7. Når håndværkerne kommer på besøg. Hjælp, nu er det pludselig mig, der skal være hjemme og snakke med VVS'ere, håndværkere og manden, som skal tjekke for slid på lejligheden. Hvad i alverden skal jeg smalltalke med en håndværker på 55 år om?! Måske skal jeg byde ham på en hjemmebagt bolle... Når nej... Jeg må bare nøjes med at smile, nikke og lade som om jeg godt ved hvad en skæv faldstamme er. Gud, hvor jeg godt kan savne min far i disse situationer! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Idas indsigter

Ida Hagsholm er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er en 21-årig kvinde, der for nyligt er fløjet fra mors og fars trygge rede. Nu bor hun midt i København og bruger det meste af sin tid med hovedet begravet i studiebøger og Google Maps, for "hvordan var det liiige jeg kommer hen til Leanowski bar??".