“9 ting, jeg ikke anede om amning, før jeg blev mor”

Og så var hun dér. Min lille baby. Jeg havde set fødslen som slutdestinationen, og det var naturligvis også enden på graviditeten, men den virkelige test begyndte jo først nu. Første step: Sørge for at baby får mad. Med brysterne!
Jeg havde (lidt naivt) troet, at jeg da bare kunne lægge hende på mit bryst, og bum, så var der åbent for mælke-buffeten, som kunden selv kunne finde ud af at betjene. Jeg blev klogere. For det var ikke bare lige at lægge baby til brystet. Det krævede hjælp af sygeplejerskerne og en ammevejleder på sygehuset, og jeg ved, at vi er sluppet let, for mange får ammehjælp i den første tid.
At lære at amme var dog kun begyndelsen på en masse undring omkring amning. Jeg har her samlet ni ting, jeg ikke havde forestillet mig, før jeg selv begyndte at amme.
1. Jeg brugte den første måned på at ligge låst fast til sofaen med en igle på mit bryst. Jeg kan huske, at det var helt vildt lige at stå op og tømme opvasker i ti minutter. Vanvittig periode!
2. Amningen resulterede i starten i sår på nipples og storindkøb af brystbeskyttende creme. Mens hun lå med det ene bryst i munden, tog det andet en velfortjent pause med lidt luft og 30 lag creme på.
3. Når jeg havde været i bad, skulle jeg hurtigt løbe hen på sofaen igen, for den lille arving blev rasende, hvis der var lukket for sluserne i for lang tid ad gangen. Op apropos sluserne: Brysterne drypper i tide og utide. Eller sprøjter er nok mere beskrivende. Så det bad var på det nærmeste lige meget.
4. Jeg har snart gået med amme-bh i et helt år. Dag og nat. For brysterne stopper ikke ligefrem med at lække, mens jeg sover (læs: ligger i sengen og håber på noget søvn).
5. Jeg syntes, det var grænseoverskridende at amme offentligt i starten. Lynhurtigt blev det dog lige så almindeligt at gøre som at bestille en cafe latte på en café.
6. Fryseren er fyldt op med Ikea-fryseposer med mælk og mælkecubes. De dyrebare dråber må jo ikke gå til spilde.
7. Hvis jeg ikke har brystpumpen med, og mine bryster pludselig beslutter sig for, at NU skal der da produceres en ordentlig omgang mælk, må jeg gå mere kreativt til værks. Flashback til at jeg står på min venindes badeværelse og presser mælk ud af brysterne med hænderne og en våd, varm stofble…
8. AMMEHÅR. Det fortjener ikke flere skrevne ord.
9. Inden jeg selv fik et barn, anede jeg ikke, at der er et tabu omkring amning. Både hvis det er svært at få amningen til at lykkes. Hvis det slet ikke lykkes. Hvis der er brug for en ammevejleder til hjælp. Men også senere, hvor det pludselig kan være et tabu at amme “for længe”. Hvis der er noget, jeg har lært i min tid som mor, er det dog, at det er mig selv, der ved bedst. Og heldigvis for det.