“9 ting ved jul, jeg synes var langt federe som barn end som voksen”

Blogindlæg om jul
Julen var bare noget helt særligt som barn.© Privat foto

1. At se julekalender med hele min familie var bare det allerbedste. Nu må jeg se den helt alene. Øv!

2. At få pakkekalender fra julemanden (nærmere betegnet mor og far). Jeg siger ikke, at det ikke er fedt selv at kunne vælge sin egen chokoladejulekalender, men julemandens pakkekalender kunne altså noget!

3. At vågne op fra en eftermiddagslur i weekenden til duften af varm kakao og æbleskiver. Nu skal jeg være heldig, hvis jeg overhovedet har tid til at tage en lur, og duften af lune æbleskiver starter altså først, når jeg får hevet mig selv op af sofaen.

4. At skulle med familien ud og fælde juletræ. Det giver pludselig mening, hvorfor mine forældre altid foreslog de træer, der allerede var fældet i forvejen. Det er jo bare MEGA hårdt at fælde det selv, når jeg står med en halvgammel sav, der knap nok kan save en lille gren over. 

5. At have et smukt juletræ stående i stuen heeele julen. Nu kan jeg ikke engang få plads til halvdelen af mit julepynt og mine nisser i den lille to-værelses lejlighed, jeg bor i.

6. At julesangene kørte på repeat fra november af, når Radio Soft startede julemusikken. Nu har min kæreste pludselig også noget at skulle have sagt om, hvad der bliver spillet på anlæget *suk*. 

7. “Ferie, ferie, ferieeee”. Juleferien var altså bare lidt længere som barn. Nu er der pludselig også noget der hedder studie og arbejde mellem jul og nytår.

8. Sne var det BEDSTE, fordi det betød snefri og sneboldskamp. Nu betyder det bare forsinket offentlig transport og glatte cykelstier. Fedt... 

9. At kunne gå rundt med min Mille og Molly-nissehue og julesweater på hele december. Dengang var det et must! Nu tror jeg altså, at de ville kigge lidt, hvis jeg kom på arbejde med nissehue på. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Isabellas inspiration

Isabella er praktikant på Woman.dk. Hun er en 25-årig (nytilflyttet) Amagerkaner, der er helt vild med det pulserende byliv. Hun elsker at gå på eventyr i de københavnske loppebutikker og kommer aldrig hjem uden mindst to ting, som hun ikke har brug for. Hun synes selv, at hun er ret struktureret og ordentlig, men rodet (og de mange loppefund) i hendes lejlighed fortæller en anden historie.

Du vil (garanteret) også kunne lide