“Babyer er da søde, bevares, men jeg har absolut ikke mod på at få min egen endnu”

Michelle fra redaktionen og hendes kæreste
© Privatfoto

Hvordan ved jeg, at jeg er klar til at stifte familie? Det er måske et ret stort spørgsmål bare sådan lige at stille, men ikke desto mindre er det altså noget, jeg har tænkt en del over. Det kan også godt være, at der ikke er ét enkelt svar på spørgsmålet, men nu stiller jeg det altså alligevel og deler mine spekulationer. 

Hvordan fungerer sådan noget?

Der er et par stykker i min omgangskreds, som går rundt og er virkelig skrukke, og som, hver gang de ser en baby, kan mærke et lille jag i livmoderen – det er i hvert fald hvad, de siger. Og den følelse kan jeg bare overhovedet ikke relatere til. Babyer er da søde, bevares, men jeg har absolut ikke mod på at få min egen endnu. Jeg har brug for meget mere ‘mig-tid’, hvor (næsten) alt handler om, hvad jeg vil og har lyst til. Men det er faktisk heller ikke det faktum, at jeg ikke er klar til at stifte familie endnu, som nager mig – nej, det jeg spekulerer over er simpelthen bare, hvordan jeg mon ved det, når jeg en dag er klar? Hvordan fungerer sådan noget?  

Jeg er nysgerrig

På ydersiden ser det sikkert ud, som om jeg er ret klar til det der med børn, familie og vovse: Jeg har en utrolig sød kæreste, som jeg har kendt længe, og som jeg oven i købet bor sammen med, jeg er snart færdig med min bachelor, og så er jeg bare et virkelig stort familiemenneske, som værdsætter en fredag aften hjemme på sofaen med slik og dyner. Måske er det også grunden til, at mine tætteste veninder engang har sagt, at jeg sikkert bliver den næste i gruppen, som får et barn – selvom jeg absolut ikke selv tror det.

Min kæreste og jeg har faktisk ikke rigtig snakket så meget om alt det der med børn og familie – jeg tror egentlig bare, at vi begge to tager det hele, som det kommer, mest af alt fordi ingen af os har travlt med at komme igang med den slags. Lige nu har vi alt, hvad vi kunne tænke os – og derfor er ingen af os særlig indstillede på at udvide vores lille, hyggelige tosomhed endnu. 

Desuden er jeg faktisk bare heller ikke særlig begejstret ved tanken om at skulle tage ansvar for så meget andet end mig selv endnu. Jeg synes i forvejen, at det er krævende nok.

Men det handler som sagt heller ikke om, at jeg føler, at jeg har travlt eller synes, at det er underligt, at jeg ikke har lyst til at stifte familie endnu. Det handler faktisk bare om, at jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan jeg (og kvinder generelt) mon ved det, når de en dag er klar til baby-ræs og bleer i lange baner. 

Findes der overhovedet et svar?

Bliver vi kvinder bare pludselig ramt af vores moderlige instinkt som af et lyn fra en klar himmel? Eller er det nærmere en følelse, som langsomt sniger sig ind på os? Det kan også være, at det der med at stifte familie i virkeligheden bare er noget, vi på et tidspunkt kaster os ud i uden at vide med sikkerhed, om vi er fuldstændig klar? 

Måske er det bare er mig, som er lidt fjollet, fordi jeg spekulerer over sådan nogle ting. Men jeg kan vel umuligt være den eneste, som synes, at det kunne være rart at få bare en lille smule afklaring omkring, hvad det egentlig er der sker, og hvad jeg kan forvente – hvis der altså overhovedet findes et svar på det. Det kan også være, at jeg bare skal vente i det uvisse, indtil synet af en baby en dag også giver mig et jag i livmoderen – for så er jeg vel ikke i tvivl om, at jeg faktisk er klar? Eller er jeg?

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Michelles meddelelser

Michelle er tidligere praktikant på Woman.dk. Hun er kæmpe fan af bland selv slik – og går ikke så højt op i om hun spiser det i weekender eller hverdage. Hun er også helt pjattet med julen og tæller hvert år ned til december, hvor hun går all in på nisser, pebbernødder og julekalendre. 

Læs mere fra samme kategori