De her 3 bekymringer har jeg som voksent enebarn

© Privatfoto

Mine forældre fik mig, da de var 36 og 43 år. De havde prøvet at blive gravide i over 12 år, og først efter flere graviditeter uden for livmoderen og lange kampe med kunstig befrugtning viste graviditetstesten endelig to streger. Når de forklarede mig, hvordan jeg blev til, fortalte de: “Lægerne tog noget fra mor og noget fra far, og så blandede de det sammen i et glas og kom det op i mor. Og så kom du!” Og det er jo fuldstændig korrekt.

Nå, men min mors sene graviditet betød altså, at jeg ikke skulle dele værelse med en bror som barn, ikke skulle skændes med en lillesøster om, at hun nu havde stjålet mit tøj som teenager – og ikke har nogen søskende, der kan hjælpe mig med at tage mig af mine forældre som voksen, når de på engang bliver “gamle.”

Selvom jeg ELSKER at være enebarn, så er der faktisk et par bekymringer, jeg går rundt med, nu hvor jeg er blevet voksen. Og netop det med at være alene om mine forældre, når de når alderdommen, er en af dem. 

Hvis du selv er enebarn, kan du måske genkende nogle af mine bekymringer?

1. Jeg har ingen søskende at støtte mig op ad, når mine forældre bliver gamle

Min farmor er dement, men min far, farbror og faster er vildt gode til at hjælpe hende – og hinanden – med alt fra indkøb til lægebesøg. Det har fået mig til at indse, hvor vigtigt det er at stå sammen i sådan en situation. Da jeg ikke selv har søskende, ved jeg, at situationen for mig aldrig kommer til at se sådan ud, men heldigvis har jeg mange andre fantastiske mennesker i mit liv, som selvfølgelig er der til den tid.

2. Mine børn får ingen kusiner eller fætre

Eller i hvert fald ikke på min side af familien. Min kæreste har heldigvis en gigantisk familie, så når jeg engang når tiden, hvor jeg ønsker at få børn, går det nok, at de ikke har en moster, morbror eller kusiner og fætre min side.

3. Når mine forældre ikke længere er her, har jeg ingen virkelig tæt familie

Jeg har brugt ufatteligt meget tid med mine forældre. Om det er, fordi jeg er enebarn, eller om vores familie bare har været sådan, ved jeg ikke. Men vi har i hvert fald altid været meget tætte – også her i mit ‘unge’ voksenliv – og det er skræmmende at tænke på, at når de engang ikke længere er her, har jeg ingen helt tæt familie.

Når det så er sagt...

Der er ingen tvivl om, at der har fulgt nogle bekymringer med det, at jeg er enebarn, men til gengæld har jeg fået en opvækst propfyldt med nærvær – og jeg har altid måttet have veninder med på ferier! Alt i alt vil jeg nu sige, at jeg har haft det helt perfekt, og jeg er sikker på, at når jeg engang skal tage stilling til de bekymringer, jeg nu har, så har jeg en skøn kæreste, fantastiske veninder og en god familie, som altid vil stå ved min side.

 

 

Rie reflekterer

Rie Louise Kirkebjerg er redaktør på Woman.dk. Hun elsker træning højt – men bland selv-slik endnu højere. Hun foretrækker vin frem for øl, men hvis hun er nødsaget til at drikke sidstnævnte, skal det helst være en lunken én af slagsen i en ølbong. Det er hun faktisk pænt god til (synes hun selv)

Læs mere fra samme kategori