“Den daglige kamp, du helt sikkert kender, hvis du også cykler i al slags vejr”

Freyja cykler i al slags vejr
© Privatfoto

Mit navn er Freyja, og jeg er afhængig af min cykel – eller jeg vælger at være afhængig af min cykel, for så føler jeg mit totalt uafhængig. Hver dag – i solskin, sne og slud, i regn og blæst – ikke engang stormvejr kan afholde mig fra at tage cyklen, når jeg skal noget. Men det er et love/hate-forhold vi har, min cykel og jeg. For det har sine fordele men helt sikkert også sine ulemper. Det er ulemperne jeg vil tildele dette blogindlæg. Og hvis du også er afhængig af din cykel, så kender du dem helt sikkert!

Den praktiske versus den optimistiske cyklist

Som jeg ser det, så findes der to forskellige typer af cykel-afhængige: Der er de praktiske, som altid helgarderer sig, og så er der de optimistiske – og jeg hører helt sikkert til sidstnævnte.

Min mor derimod, hun er praktisk – mere praktisk end smart. Hun har altid sit regntøj med – hvis ikke hun har det på (hun cykler godt nok heller ikke specielt hurtigt, så hun når nok ikke i tørvejr, hvis det pludselig skulle begynde at stå ned i lårtykke stråler).

Jeg derimod er altid helt sikker på, at jeg nok skal nå frem, før himlen åbner sig. Så regnbukserne får lov at blive derhjemme (og de passer heller ikke helt til de sko, som jeg absolut skal have på). Men (lidt for) ofte tager jeg fejl. For jeg når det som regel aldrig. Hvis der er lovet skybrud, så er jeg altid det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og så er der kun én ting, der er sikkert: Jeg kommer til at ankomme fuldstændigt gennemblødt. Der var endda en gang, hvor jeg var nødt til at gå i Føtex og købe et par nye bukser, for dem jeg ankom i kunne vrides, og jeg kunne allerede mærke forkølelsen komme snigende i halsen. Gid jeg havde haft mine regnbukser på dén dag!

Jeg ender nok som min mor

Når vi er ankommet drivvåde lidt for mange gange, så er jeg sikker på, at vi optimister langsomt overgår til den første type; De praktiske. Men det regntøj er bare så irriterende. For hvis ikke vi ankommer gennemblødte af regnen, så er vi helt sikkert gennemvædede af sved på grund af den sauna-lignende tilstand, der befinder sig under vores regntøj.

Det er, som om uanset hvor langsomt jeg forsøger at cykle, så kan jeg ikke holde sveden og de røde kinder tilbage (på trods af at det ofte er min hensigt at cykle stille og roligt, men den ene overhaling tager ligesom bare den anden, og pludselig indgår jeg i et kapløb om at komme først over krydset). Så jeg befinder mig i en dagligt eskalerende tøjkrise af samme grund. Hvad kan jeg tage på, som både kan holde mig varm de første fem minutter, og som ikke får svedpletter som bevis på mine 30 minutters ræs gennem byen i myldretiden? 

Jeg tror ikke, at sådan et outfit findes – og det må jeg leve med som den optimistiske og upraktiske cyklist-type jeg er. Indtil videre er lag-på-lag-løsningen min bedste ven, men af en eller anden grund formår jeg stadig at møde på arbejde i t-shirt og sved på panden… I frostgrader.

Efterskrift:

Så i virkeligheden forstår jeg godt min mor. Hun har opgivet ræset, og hun har affundet sig med rollen som den praktiske cykel-type, der holder sig roligt inde til siden på cykelstien, og som kan glæde sig over, at hun i det mindste ankommer tør og pæn på arbejde hver eneste morgen – uanset vejret.

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Freyja fortæller

Freyja Sveinsdottir Anderberg er 25 år og praktikant på Woman.dk. Hun elsker sko, og hun har lidt for mange par – især hvis du spørger hendes kæreste, som har lovet hende et walk-inn closet. Det er dog løbeskoene, hun bruger mest, når hun flere gange ugentligt løber gaderne på Amager tynde. 

Læs mere fra samme kategori