”Er jeg den eneste, som altid overtænker ting, jeg alligevel ikke kan ændre på?”

Ida med spørgsmålstegn
Jeg er ikke den eneste. vel? © Privat foto

En afsendt kvote to-ansøgning, en måske-kollegieplads til sommer og et stort spørgsmålstegn i kategorien: Hvad er det egentlig jeg vil bruge min uddannelse til? 

Fælles for alle tre ting er, at de er ude af mine hænder. Fuldkommen. Jeg kan ikke gøre noget for at ændre på dem. Okay, måske kunne jeg egentligt godt sætte mig mere ind i mine jobmuligheder efter uddannelse, men så alligevel: Der er over fire år til, at jeg kan kalde mig for Cand.comm... Og jeg ved ikke engang, hvad jeg skal i næste uge (eller i eftermiddag for den sags skyld), så hvordan skal jeg planlægge fire år frem?! Fire! 

Men selvom det er ude af mine hænder, så kan jeg bruge timevis på at overtænke siturationerne igen og igen... Og igen. 

Hvorfor overtænker jeg så?

Et million dollar question. For hvis jeg vidste, hvordan jeg kunne lade være, så var der ikke gået mere end et splitsekundt, før jeg havde gjort det.

Lige for tiden tænker jeg helt ekstremt meget over min uddannelsessituation, fordi at jeg måske skal skifte studie til sommer. Måske... Jeg har afsendt min kvote to-ansøgning og afventer svar på, om jeg er blevet optaget. Et svar jeg først får den 28. juli.

Men alligevel, selvom jeg jo VED, at jeg først får svar der, så bruger jeg stadig (utrolig) meget tid på at tænkte alle mulige scenarier igennem. ‘Hvad hvis jeg kommer ind?’, ‘hvad hvis jeg ikke kommer ind?’, ‘hvad hvis jeg kommer ind, men fortryder?’, ‘hvad hvis jeg får en standby plads?’, ‘hvad hvis jeg kommer ind, men en kat går henover mit tastetur idet jeg skal til at acceptere tilbuddet, så det bliver slettet?’. Og jeg kunne blive ved... 

Ville jeg få tid til at koge perfekte ris, hvis jeg ikke overtænkte?

Og jeg kan simpelhen ikke svare på, hvorfor jeg bliver ved med at tænke over de samme scenarier. Nogle gange tænker jeg: ‘Hvor meget mere overskud ville jeg lige have, hvis ikke jeg brugte hele min hjerneaktivitet på at overtænke scenarier, som jeg alligevel ikke kan påvirke?’. En uhyggelig tanke, for jeg er overbevist om, at min ualmindelig trætte morgenkrop og lidt for store kaffetrang taler for sig selv på det punkt. 

I en hverdag fyldt med studie, arbejde og aftaler er det også ret upraktisk at skulle bruge tid på at overtænke små og store ting. Altså: ‘Hvor meget tid ville jeg lige spare på en dag, hvis ikke jeg overtænkte?!’. Ville jeg så have tid til at lære at koge ris uden at brænde grydens bund fuldstændig af? Okay, lige dét har jeg nok tid til at lære alligevel. Det handler vist mere om en mangel på mad-entusiasme... 

Mit evige nytårsfortsæt 

Ak ja... Det kan vist ikke tælles på en hånd, hvor mange år jeg har haft nytårsfortsættet ‘jeg skal stoppe med at tænke over ting, jeg alligevel ikke kan ændre’. Og ja, du gættede rigtigt... Det lyder også sådan i 2022. Og ja, du gættede rigtigt igen... Det har endnu ikke (fem måneder inde i året) lykkes mig at overholde det, ups. 

Måske er 2023 året, hvor det lykkes! 

Det hele går jo nok alligevel

Nu ved jeg det jo ikke, men jeg tror ikke, at jeg er den eneste der af og til (læs: Altid) bruger lidt for meget energi på at tænke ligegyldige scenarier igennem (for tyvende gang). Men selvom det godt kan føles overvældende og frustrerende til tider, så tænker jeg bare: Det er vel bedre at tænke lidt for meget end lidt for lidt, right

Er du træt af dit evige tankemylder? Så kan du læse om gode råd til at få styr på tankerne her

Idas indsigter

Ida Hagsholm er studentermedhjælper på Woman.dk. Hun er en 21-årig kvinde, der for nyligt er fløjet fra mors og fars trygge rede. Nu bor hun midt i København og bruger det meste af sin tid med hovedet begravet i studiebøger og Google Maps, for "hvordan var det liiige jeg kommer hen til Leanowski bar??".