“Hvorfor kan jeg ikke lade være med at lave overspringshandlinger?”
Jeg er for nyligt startet studie, og i den forbindelse må jeg bare konstatere en ting: Jeg er utrolig god til at lave overspringshandlinger. Ja, faktisk nærmest en ekspert.
Hvorfor bliver det pludselig fedt at vaske tøj?
Altså. Hvorfor er det, at hver gang jeg skal læse om Foucaults magtteori (som desværre er en del af pensum), så er det som om, at den fedeste aktivitet i verden er at vaske tøj... Eller hente pakker... Eller støvsuge under sofaen... Eller, jeg troede aldrig at jeg skulle sige det, men tømme håndvasken for madrester!
Ovenstående sure pligter plejer jo at være sure... Men pludselig, når alternativet er at læse, så bliver de meget sjovere, for slet ikke at tale om yderst nødvendigt, selvfølgelig.
En overspringshandling på en overspringshandling
Og nogle gange, når niveauet af overspringshandlinger når nye højder, så laver jeg en overspringshandling, mens jeg er i gang med at lave en overspringshandling.
Så min tøjvask-overspringshandling bliver ersattet af en ny overspringshandling, som for eksempel lige at få sat den der gamle bluse til salg på Trendsales. Eller at arrangere krydderierne, så de så står sorteret flot side om side – selvfølge inde i skabet, hvor ingen kigger alligevel...
Findes der mennesker, som ikke laver overspringshandlinger?
Det kan jeg næsten ikke tro, men hvis de findes et sted derude, tør jeg slet ikke tænke på, hvor meget de kan nå i løbet af en dag, når de ikke ligger på sofaen og åbner og lukker Instagram 500 gange i stedet for at lave en madplan for ugen.
Jeg håber lidt, at det bliver mig en dag, men på den anden side: “Hvordan skulle jeg så vide, hvad Stephanie Fisker laver i sin hverdag?”.
