“Jeg plejede at se det som et must at deltage i ALT, jeg blev inviteret til”

Camilla i natur
Nogle gange har jeg bare lyst til at blive hjemme lave nada!© Privat foto

Jeg har altid været en utrolig social person, der ikke kan få nok af sociale arrangementer. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften inden en kaffeaftale, fødselsdagsfest, tøsemiddag eller firmafest, og jeg er i mit es, når jeg får plejet mit sociale behov – for det er stort. 

Mit sociale jeg

Jeg har derfor altid set det som et must at deltage i alt, hvad jeg bliver inviteret til. Jeg elsker jo at være ude og at være social – og jeg er vel Tvilling... Men jo ældre jeg er blevet, jo mere kan jeg også mærke, at jeg lige så meget har behov for eftermiddage, aftener og weekender, hvor jeg laver absolut ingenting, også selvom jeg er inviteret til noget. Behovet kommer ikke kun af at være træt efter en hård uge på arbejdet eller studiet. Det kommer egentlig også bare fra min egen lyst. Nogle gange har jeg virkelig bare lyst til at blive hjemme og lave nada på trods af mit sociale væsen.

Tage af sted eller blive hjemme?

Jeg har haft mange indre konflikter med mig selv: ‘Skal jeg tage af sted eller blive hjemme?’ Ofte er jeg taget afsted alligevel, men hvis jeg derimod ikke tog afsted, blev jeg ramt af kæmpe FOMO (Fear Of Missing Out). Jeg fik helt ondt i maven af at se mine veninders stories, hvor de havde en fest – uden mig. Den dårlige samvittighed skyllede ind over mig med følelsen af, at jeg gik glip af ALT. Jeg bildte mig endda selv ind, at folk ville synes, jeg var supernederen, hvis ikke jeg tog med. Og sikke en stor, fed løgn at fortælle sig selv! 

Fra FOMO til JOMO

Min FOMO har mange gange presset mig til at tage med til arrangementer. Og set i bakspejlet kan jeg sagtens se, at jo mere jeg lod mig styre af min FOMO, jo værre fik jeg det – uanset om jeg tog afsted eller blev hjemme. Efter alt for mange dårlige oplevelser, er jeg langt om længe begyndt at lytte mere til mig selv. Og det er altså ikke særlig nemt, skulle jeg hilse at sige! Men nu er jeg er begyndt at sige nej til de arrangementer, som ikke føles rigtige – og selve dét føles netop rigtigt! Faktisk er min FOMO gået over til at blive JOMO (Joy Of Missing Out) – og hvilken frihed det giver. 

Burdens byrde

I dag har jeg absolut ikke noget imod at takke nej til et arrangement for at blive hjemme. Det føles godt, og det bekræfter mig i, at det var lige det, jeg havde brug for den dag. Jeg får det ikke længere dårligt, hvis mine veninder hygger sig uden mig – tværtimod. Jeg har snakket om det med flere af dem, og det viser sig, at de faktisk har haft det på samme måde! Det er så fjollet, at vi bruger kræfter på at sidde hjemme og have den vildeste FOMO. For er det ofte ikke bare noget, vi bilder os selv ind, fordi vi føler “burdens byrde”? Altså byrden af at vi BURDE tage med… Det eneste, vi med sikkerhed bør gøre, er at lytte til os selv.

At hvile i sig selv

Min JOMO er også blevet min bedste ven, som gør, at jeg hviler mere i mig selv og i de beslutninger, som jeg tager. Nogle gange har jeg bare brug for at være derhjemme og se Modern Family for 74543. gang i stedet for at slide ja-hatten op. Nu nyder jeg også hver og en af de sociale arrangementer, jeg tager til, fordi jeg har plus på overskudskontoen, og fordi jeg rent faktisk virkelig har lyst til at tage afsted. 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Camillas check-in

Camilla Stubbe er tidligere praktikant på Woman.dk. Hun elsker alt der har med true crime at gøre, og kunne snildt blive en dygtig efterforsker (mener hun selv). Når hun ikke læser, ser eller lytter til vilde krimihistorier, består hendes hobby i at spise ude eller at øve sine overtalelsesevner overfor kæresten, da hun drømmer om at få en hund.