“Jeg skal lige lure, om andre også ser Paradise Hotel, før jeg tør fortælle, at jeg gør”

© Privatfoto

Vanvittigt drama. Upassende opførsel. Shots. Og en filmklipning, der får selv den kedelige morgenmad til at se vildt spændende ud. Ja, det må altså være opskriften på god reality, for hver uge følger tusindvis af danskere med i hverdagen på paradis-hotellet.

Pinligt at glæde sig til Pandoras Æske

Trods de mange seere oplever jeg alligevel, at det godt kan være ret tabubelagt at følge med i de såkaldte paradisoers liv i Mexico. Og jeg skal da nok være den første til at indrømme, at jeg lige skal lure, om de andre i selskabet også ser Paradise Hotel, før jeg selv tør indrømme det. For jeg synes godt nok, at det kan være temmeligt pinligt at fortælle, at jeg hver aften sidder klistret til fjernsynet for at følge med i, hvem der nu bliver stivest til aftenens fest, om et brev endnu engang skaber totalt drama på hotellet, og hvilke vilde spørgesmål deltagerne går amok over til Pandoras Æske. 

Sådan har jeg det, hvis jeg fortæller om min hemmelige Paradise-afhængighed til en person, som absolut ikke ser Paradise Hotel. Hvis jeg til gengæld fortæller det til en veninde, som også følger med i hverdagen på hotellet, er det, som om hun og jeg totalt betror os til hinanden. Nu ved vi, at vi begge er ‘en af dem’. En af dem, der ser med, og det giver os lov til at sladre derudaf så meget, vi har lyst til! 

Reality-sucker

Jeg er en sucker for reality-tv, så hvorfor synes jeg, at det er pinligt stadig at se Paradise Hotel? Jeg skriver ‘stadig,’ fordi jeg har fulgt med siden mine spæde teenageår, hvor jeg slukkede fjernsynet, hver eneste gang mine forældre kom ind på mit værelse, fordi jeg synes, det var vildt akavet, hvis to af deltagerne kyssede på skærmen… Dengang var det dog ret sejt at følge med, og det er da heller ikke, fordi det er vildt tabubelagt nu. Det kan da både ses på sociale medier og deltagernes voksende Instagramprofiler, at jeg ikke er den eneste, der følger med i programmet. Og alligevel får jeg ofte nedladende blikke, hvis jeg ikke bedømmer situationen rigtigt og kommer til at fortælle en jeg-ser-ikke-Paradise-person, at jeg troligt følger med hver dag. Det giver mig lidt en følelse af, at der er en uskreven regel om, at det ikke er “fedt” at være Paradise-fan. 

Nu må det stoppe

Selvom jeg hvert eneste år sværger på, at nu er jeg altså blevet for gammel til at se Paradise Hotel, ender jeg alligevel altid med at tænde fjernsynet klokken 22, følge de sjoveste deltagere på Instagram og tilføje temasangen til min Spotify-playliste. Jeg synes, det underholdende og sjovt, og det er endnu sjovere at tale om programmet med mine sammensvorne Paradise-afhængige veninder. Og det vil jeg ikke længere være pinlig over. 

Rie reflekterer

Rie Louise Kirkebjerg er redaktør på Woman.dk. Hun elsker træning højt – men bland selv-slik endnu højere. Hun foretrækker vin frem for øl, men hvis hun er nødsaget til at drikke sidstnævnte, skal det helst være en lunken én af slagsen i en ølbong. Det er hun faktisk pænt god til (synes hun selv)

Læs mere fra samme kategori