“Når først du har fået én tatovering, vil du bare have flere”

Freyja fra redaktionen
© Privatfoto

Det var præcis, hvad folk med tatoveringer fortalte mig, da jeg var 18 år og ønskede mig en tatovering. Men ‘ej, sådan får jeg det ikke’, tænkte jeg.

Jeg var lige gået ud af gymnasiet, og jeg havde fået penge i fødselsdagsgave til en tatovering, som jeg i øvrigt havde snakket om længe. Min mor havde grinende fortalt en kollega, at når unge i dag bliver 18 år, så ønsker de sig tatoveringer. Det fandt de yderst underholdende – især fordi der ikke var andre i familien, der havde dekoreret sin hud med kunstig farve, og derfor kunne de konstatere, at jeg have fået den skøre ide fra andre. Det havde de da også ret i.

Jeg skulle KUN have én

Men jeg ville altså ikke blive bidt af dillen – det forsikrede jeg min mor (og mormor) om. Jeg skulle kun have én tatovering – det var jeg helt sikker på, for jeg havde kun én enkelt i tankerne, og det skulle KUN være den og så færdig slut.

Men det griner jeg lidt af i dag. For de havde altså ret, dem med kunstig farve i huden. Og hvorfor skulle de ikke også have det, når nu det var samtlige tatoverede mennesker, jeg mødte, der sagde sådan? Og nu er jeg blevet en af dem.

Det mest vedvarende projekt, du nogensinde vil få

Og jeg vil også gerne være med til at love dig, at når du først får én tatovering, så vil du bare gerne have flere. Det kan måske sammenlignes med, hvis du begynder at tegne et mønster på et blankt stykke papir. Så kan du hele tiden lige tilføje en cirkel mere, og pludselig er papiret ikke så blankt mere.

Det bliver dit konstante, igangværende projekt at udtænke og vælge din næste tatovering og dens placering, og projektet får ikke en ende. Der kan godt gå lang tid mellem dem, men du vil hele tiden have en ny idé i baghovedet. Det har jeg da også nu. Jeg har to tatoveringer indtil videre, men jeg skal uden tvivl have en mere.

Jeg er tæt på at besvime hver gang

Det er hverken smerten eller adrenalinen, jeg er afhængig af, for adrenalinkick kan jeg altså få på andre måder, og jeg har en ret høj smertetærskel, så smerten generer mig ikke. Og så var jeg endda tæt på at besvime begge gange, jeg skulle tatoveres, da jeg skulle forholde mig til den konkrete placering af min stencil. Det tror jeg hænger sammen med, at det først er i dét øjeblik, at det går op for mig, hvor permanent min beslutning egentlig er. Men efter jeg får samlet mig, så siger jeg ikke en lyd. Jeg må være en fornøjelse at tatovere, så den fornøjelse må jeg da hellere give til flere tatovører. Ergo er mit projekt ‘udsmykning af krop’ i fuld gang, selvom du måske ikke kan se det på mig – og måske heller aldrig vil komme til det.

Vil du følge med i, hvad vi laver på Woman-redaktionen? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Freyja fortæller

Freyja Sveinsdottir Anderberg er 25 år og praktikant på Woman.dk. Hun elsker sko, og hun har lidt for mange par – især hvis du spørger hendes kæreste, som har lovet hende et walk-inn closet. Det er dog løbeskoene, hun bruger mest, når hun flere gange ugentligt løber gaderne på Amager tynde. 

Læs mere fra samme kategori